Hotel Mastino

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,2
Meget godt
3747 anmeldelser

Porten til Veronas historiske centrum

Bo lige i smørhullet på et attraktivt 3-stjernet hotel midt i Veronas historiske centrum, kun et par minutters gang fra den romerske Arena og Piazza Bra.

Storbyferie i Verona

Verona er ikke det mest oplagte valg til en storbyferie i Italien. Men efter Rom, Firenze, Venedig og Milano, er det ikke utænkeligt, at du alligevel vil overveje netop denne skønne stad. Hvis ikke du allerede har været der, er det helt klart et af de steder, som vi vil give en meget varm anbefaling. Hvad enten du kommer fra nord, syd, øst eller vest, er det svært at komme uden om Verona, så sørg for at sætte tid af til et stop. Det vil du ikke fortryde.

Opera under den fløjlsbløde stjernehimmel

Vælger du at bo på Hotel Mastino, er du så tæt på centrum og den gamle romerske Arena, som du næsten kan komme. Har du valgt at aflægge dit besøg om sommeren, er det et must at overvære en af de mange legendariske operaforestillinger. Selv om du ikke er til opera, må du endelig ikke snyde dig selv for den oplevelse, det er at sidde under den stjernebesatte nattehimmel i den gamle Arena. Hvis sten kunne tale, ville du her få fortællinger nok til mange liv, men det vil vi overlade til din fantasi. Nyd i stedet et godt glas vin på Piazza Bra efter aftenens forestilling, og glæd dig over, at du kun er ca. 3 minutters gang fra din bløde seng…

Romantik i verdensklasse

Verona kaldes også det ”lille Rom” og tilbyder et hav af spændende attraktioner, som nemt kan fylde dit program i en dag eller to. Foruden de mange hyggelige pladser, de gode restauranter, caféer og shopping, byder Verona også på romantik i verdensklasse. Tænk bare på historien om Romeo og Julie, og netop her i Veronas centrum finder du Julies hus med den berømte balkon.

3-stjernet service

Hvad enten du kommer til Verona på forretningsrejse eller som almindelig turist, vil hotel Mastino være et godt valg. Dels på grund af den super centrale beliggenhed, men også fordi hotellet tilbyder god 3-stjernet kvalitet og en afslappet atmosfære. Du kan gå til hele det historiske centrum og befinder dig kun 3 minutters gang fra selveste Piazza Bra, hvor du finder et fantastisk udvalg af restauranter, bar’er og butikker, så det er ikke noget problem, at hotellet kun serverer morgenmad.

Bo lige i smørhullet

Den super centrale beliggenhed gør, at Hotel Mastino har valgt at udnytte den sparsomme plads til hotelværelser. Så ud over den lille reception, morgenmadsrestauranten og en beskeden bar, skal du ikke forvente de store fælles opholdsrum, men hvad gør det, når ”hele verden” ligger for dine fødder. Der er wifi på hele hotellet, og parkering er muligt i en nærliggende garage mod betaling på knapt 20 euro om dagen. Mod betaling er der mulighed for at benytte et lille wellness center med begrænsede fitnessfaciliteter på et nærliggende søsterhotel.

Vælg mellem værelser og lejligheder

Hotellet har i alt 54 værelser, som er fordelt i flere bygninger. Værelserne, som findes i flere forskellige kategorier varierer både i størrelse og indretning, men holder en pæn 3-stjernet standard for storbyhoteller. Economy-værelserne er de mindste og mest beskedne og har en fransk seng. Alle værelser har som minimum privat bad med toilet, bruser eller badekar, hårtørrer, wifi, minibar, aircondition, værdiboks og satellit TV. Hotellet har også et par enkelte lejligheder, som ligger i en bygning ca. 400 meter fra hotellet. De er pænt indrettet med et eller to soveværelser. Der er en lille opholdsafdeling med køkkenniche, som er skjult bag skabslåger, og de største har også en sovesofa til 2 personer.



Derfor skal du vælge Hotel Mastino

  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Hoteltype

Kort og afstande

  • Nærmeste by (Verona): ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Balcone di Giulietta, verdens mest berømte balkon: ca. 900 m
  • Piazza delle Erbe med blomstermarked og gode restauranter: ca. 900 m
  • Den centrale plads med Arena di Verona: ca. 400 m
  • Pizzariaet Forkette, det mest ambitiøse pizzaria i Verona, ejet af fire sommelier, så I kan trygt lægge jeres tillid i deres anbefalinger.: ca. 1.2 km
  • San Martino Buon Albergo: ca. 9 km
  • Besøg vinkælderen hvor den første Amarone blev produceret hos Tenuta Santa Maria alla Pieve: ca. 11 km
  • Hovedbyen i Valpolicella, Negrar: ca. 14 km
  • Besøg Fasoli Gino og smag på fantastisk biodynamisk amarone: ca. 19 km
  • Den stemningsfulde fæstningsby Lazise: ca. 25 km
  • De Venetianske forsvarsværker i Peschiera del Garda: ca. 29 km
  • Gardaland med forlystelser til hele familien: ca. 30 km
  • Smag pragtfulde hvidvine i Soave: ca. 31 km
  • Italiens mest populære sø, Lago di Garda: ca. 48 km
  • Få fyldt kufferterne i Fashion District Shopping Outlet: ca. 49 km
  • Oplev den kosmopolitiske stemning i elegante Vincenza: ca. 59 km
  • Franciacorta med sin gode spumante (mousserende vin): ca. 88 km
  • Ferrara med en meget fortjent plads på UNESCOS verdensarvsliste: ca. 93 km
  • Italiens mest berømte producent af mousserende vine - Ferrari (har ingen relation til røde biler der kører stærkt): ca. 94 km
  • Hvor stor produktion og stor dedikation mødes, besøg vinhuset Cavit: ca. 94 km
  • Hovedbyen i Südtirol - Trento med den gamle renæssancebydel og gode restauranter.: ca. 99 km
  • Verona Lufthavn: ca. 13 km (20m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 112 km (1h 20m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 126 km (1h 30m)
  • Treviso Lufthavn: ca. 130 km (1h 40m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 139 km (1h 40m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 160 km (1h 50m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 168 km (2h 10m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 198 km (2h 10m)
  • Trieste Lufthavn: ca. 234 km (2h 30m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Mastino. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Corso Porta Nuova 16
37122 Verona

Koordinater

Latitude: 45.4372
Longitude: 10.9908

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere