Vidamar Resort Hotel Algarve

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,8
Meget godt
2675 anmeldelser

Vidamar er et rigtigt resort. Og hvad mener jeg så med det? Jo, for mig er et resort nemlig et større hotel, som tilbyder sine gæster et væld af faciliteter – og særligt i sommerperioden, hvor der kan være forskellige og ekstra aktiviteter og arrangementer. 

Netop sådan et hotel er Vidamar Resort, der ligger ved Salgados naturreservat og i gåafstand til stranden af samme navn. Nærmere bestemt befinder vi os mellem feriebyen Armacão de Pera og kystbyen Albufeira. Dermed har du mange muligheder for at opleve kysten og nogle af dens største seværdigheder, hvis du da ikke bare vil ligge og dase under hele ferien. 

Af seværdigheder kan bl.a. nævnes Silves med sin gamle borgruin, Lagos med sin mauriske bymidte, Sagres med ruinerne af den gamle søfartsskole af Henrik Søfareren. Og så er der jo alle strandene ind midt imellem - Algarve er beriget med mere end 100 forskellige strande, så jeg lover dig for, at der er noget for enhver smag og vandhund.

Men, men, men... Du behøver heldigvis ikke bevæge dig ret langt for at få en dukkert, når du er gæst på Vidamar Resort. For her kan du vælge mellem hele 3 pools, der inkluderer en til de yngste rejsende også. Og hvis du vil skifte ferskvandet ud med saltvand, så ligger Salgados-stranden ca. 300 meter fra Vidamar Resort, og den strækker sig adskillige kilometer fra øst til vest.

For dig der rejser uden børn, så er der et ekstra lille krydderi af en facilitet på Vidamar Resort. For i MarClub er der dømt "adults only" (+16 år) - det er et mindre og mere roligt område, og her findes en saltvandspool, cabanas og mulighed for bestilling af massagebehandlinger og kølige drinks i poolbaren. Evt. gebyr for adgang til MarClub betales direkte på stedet.

På Vidamar Resort findes der flere andre faciliteter også, bl.a. Osmos wellnesscenter, flere forskellige restauranter, tema-barer og caféer - og ej at forglemme den store have, for på Vidamar Resort er der plantet ca. 1200 palmer rundt om på matriklen, og derudover er der grønne arealer med græs, som gør det oplagt for børn og barnlige sjæle at spille og lege.

 

Derfor skal du vælge Vidamar Resort Hotel Algarve

  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

VidaClub for børn 4-11 år har åbningstider 09:30-13:00 og 14:00-17:00. Men tiderne er med forbehold alt efter sæson. VidaClub er mod ekstra betaling direkte til hotellet.

Den orientalske á la carte-restaurant Aji og Lisboa-bar har en aldersgrænse på 12 år. 

Hotellets fitnessrum har en aldersgrænse på 16 år.

Indgang til SPA-centret er mod et gebyr og giver adgang til den indendørs pool, jacuzzi, sauna og tyrkisk bad (behandlinger ekskl.). SPA-centret har en aldersgrænse på 16 år, dog kan den indendørs pool benyttes af børn under 16 år ifølge med en voksen. Det er desuden obligatorisk at benytte badehætte, og blebørn skal benytte badeble.

Hotellets indendørs parkering er mod et gebyr. 

Hotellet tilbyder shuttleservice til Albufeira. Mere info kan fås i receptionen. 

Både udenfor og indendørs samt i MarClub kan der i løbet af sæsonen være arrangeret private fester og arrangementer inkl. bryllup. Det betyder, at hotellet uden at informere til os som rejsebureau kan lukke områder af uden varsel, og dette kan medføre periodske støjgener.
 

 

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Praia Gale: ca. 1.6 km
  • Salgados Golf Course: ca. 2.1 km
  • Praia dos Salgados: ca. 2.7 km
  • Afstand til centrum: ca. 8 km
  • Praia Sao Rafael: ca. 5 km
  • Armacao de Pera: ca. 8 km
  • Zoomarine Algarve: ca. 9 km
  • Albufeira: ca. 10 km
  • Oceânico Faldo Course: ca. 12 km
  • Oceânico O'Connor Golf Course: ca. 12 km
  • Porches, kendt for dets keramik: ca. 13 km
  • Balaia Golf Village: ca. 14 km
  • Lagoa, hovedbyen for vinproduktion på Algarvekysten: ca. 17 km
  • Gå en tur og nyd udsigten fra Carvoeiro Boardwalk: ca. 20 km
  • Carvoeiro by : ca. 22 km
  • Algarves knudepunkt for kultur, Silves : ca. 23 km
  • Tag picnickurven med til Monchique’s smukke bjerglandskaber : ca. 47 km
  • Faro Lufthavn: ca. 50 km (50m)
  • Lissabon Lufthavn: ca. 259 km (2h 30m)

Vidamar Resort har 250 værelser og suiter fordelt og inddelt i forskellige kategorier. Selv siger hotellet, at de er designet ud fra devisen: "afslapning, afkobling og afspænding". De er relativ lyst indrettede, og du kan bestille med forskellige typer af udsigt, herunder havudsigt, som af naturlige årsager er det mest populære. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Vidamar Resort Hotel Algarve . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua Boca Da Alagoa Lote 1
8200-424 Albufeira

Koordinater

Latitude: 37.0907
Longitude: -8.3247

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Albufeira

Vis flere