Rejser til Bruxelles-regionen

Bruxelles er både Belgiens hovedstad og den ene af landets tre regioner, der også inkluderer Flandern og Vallonien. Bruxelles-regionen er helt omsluttet af Flandern og kan på mange måder betragtes som en bystat på linje med Luxembourg og Hongkong.

Bruxelles-regionen er ikke blot Belgiens hovedstad, men huser også en række af de vigtigste europæiske institutioner såsom Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet samt NATO's hovedkvarter. Selvom Bruxelles unægtelig er en belgisk by, vil du samtidig opleve, at det er en stærkt internationalt orienteret storby og region.

Blandt Europas storbydestinationer er Bruxelles-regionen stadig ukendt for mange rejsende. Det kan undre, for der er altid noget at se og opleve i Bruxelles-regionen. Her kan du nyde nogle af Europas bedste restauranter, masser af flotte grønne parker og spændende shoppingmuligheder, der inkluderer alt fra eksklusive mærkevarebutikker til enorme loppemarkeder.

Som rejsemål er der desuden noget for hele familien i Bruxelles-regionen. Har du mindre børn med på rejsen, er det for eksempel oplagt at gå på opdagelse i Mini Europe. I denne miniaturepark, som ligger for foden af den store, ikoniske skulptur Atomium, har man bygget miniaturemodeller af Europas mest kendte monumenter og bygningsværker såsom Eiffel-tårnet fra Paris og Londons Westminster. Det er bare én af de mange attraktioner, som hele familien kan få meget ud af.

Et kulturelt overflødighedshorn

Byen Bruxelles kendes allerede fra omkring 600-tallet. Den lange historie betyder, at du kan bruge lang tid på at udforske vartegn af høj arkitektonisk skønhed. Kendere vil vide, at du netop i Bruxelles kan se nogle af Europas fineste eksempler på den såkaldte Jugendstil (også kaldet Art nouveau), der er kendetegnet ved organiske former, inspireret af naturens kurver. Når først dit øje er blivet indstillet på denne stil, kan du finde mange smukke eksempler.

En af de største attraktioner i Bruxelles-regionen, som også byder på smuk arkitektur (gotisk), er Grand Place (Grote Markt). Rejser du til Bruxelles den rette weekend i august i lige år, kan du her se spektakulært syn. Da dækkes den store plads af et tæt tæppe af blomster i sirlige mønstre.

Næsten uanset hvornår du rejser hertil, vil du opleve, at der er kulturelle begivenheder i programmet. Det inkluderer alt fra store koncerter til madfestivaler. Netop den gode mad og drikke er en stor del af fornøjelsen ved at rejse til Belgien og ikke mindst hovedstadsregionen. Udover et væld af restauranter med noget fra alle verdenshjørner er der naturligvis også her rig mulighed for at fordybe sig i både øllets og chokoladens verden.

Mange veje til Bruxelles-regionen

Det er nemt at rejse til Bruxelles-regionen, som er et af Europas knudepunkter. Med højhastighedstog kan du således nå London, Amsterdam, Paris og Köln på bare én time, ligesom der fra Bruxelles lufthavn er forbindelser til det meste af verden.

Selv om Bruxelles er Belgiens og EU's hovedstad, er den stadig yderst tilgængelig. Du kan komme til alle steder i byen ved hjælp af det omfattende bus-, sporvogns-, metro- og tognet. Byen er dog ikke større end at du også sagtens kan komme rundt til de mest interessante dele til fods eller eventuelt på en lejet cykel.

Der er omkring 1,2 millioner indbyggere i Bruxelles-regionen, hvoraf hovedparten taler fransk. Både nederlandsk og fransk er dog officielle sprog her i modsætning til i Flandern (nederlandsk) og Vallonien (fransk), der hver kun har ét officielt sprog. På grund af de mange internationale institutioner og hovedsæder i hovedstaden har engelsk også vundet et vist indpas i dagligdagen. Det er derfor ikke svært at begå sig som turist uden franske eller nederlandske sprogkundskaber.

Rejser til Belgien

Læs mere om Belgien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Belgien her

Rejsemål i Bruxelles-regionen

  • Bruxelles
    40 hoteller
    Mange af os forbinder især Bruxelles med Europa-Parlamentet, øl eller chokolade. Som rejsemål har Belgiens charmerende hovedstad dog meget andet at byde på. Her kan du fordybe dig i et af Europas mest interessante kulturliv og nyde den gamle ... bydels smukke arkitektur. Læs mere

Populære hoteller i Bruxelles-regionen

Belgien, Bruxelles-regionen, Bruxelles
8,5
Meget godt
3417 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.3 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Belgien, Bruxelles-regionen, Bruxelles
9,3
Fabelagtigt
921 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Belgien, Bruxelles-regionen, Bruxelles
9,2
Fabelagtigt
4238 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Nærmeste strand: ca. 130 m
  • Internetadgang/Wi-Fi