Rejser til Platanias

Platanias ligger 11 km fra Chania, og er en af de fineste feriebyer langs Chania-kysten. Et populært feriemål med alt du skal bruge for en aktiv, spændende eller afslappet ferie, med fine strande, hyggelige restauranter og cafeer og et OK natteliv.

Gennem de sidste år har byen vokset sig nærmere kystlinjen og desuden vokset både i vestlig og østlig retning. Her ligger hoteller og lejlighedshoteller tæt, og der er masser af butikker, caféer, musikbarer og spisesteder, der både byder på traditionelle græske og internationale retter. Mange hoteller ligger direkte ned til stranden.

Platanias er den største af de små feriebyer langs Chania-kysten. Her får du flere kilometer sandstrand og turkist hav. Til at starte med blev Platanias bygget oppe på skråningen et stykke væk fra kysten, og lige der hvor floden Platanias løber ned i havet. Her ligger stadig en del originale tavernaer, hvor du får ægte kretentisk køkkenkunst, med retter på menukortet som ikke har ændret sig meget i løbet af de sidste 100 år. Spis aftensmad her, og nyd solnedgangen over havet. Magisk!

Rundt om Platanias ligger et frugtbart landskab med vandrestier og små veje, der indbyder til gåture. Lige ud for kysten kan man se øen Thodorou, hvor venetianerne byggede to store fort for at forhindre tyrkerne i at gå i land i Platanias. I dag er øens eneste beboere en flok Kri-kri-gede.

Det tager lidt over 4 timer at flyve til Chania fra Danmark. Fra lufthavnen til Platanias er det 26 kilometer, regn med at køre i ca. 45 minutter i bus eller med bil.

Hvem vil kunne lide Platanias?

Platanias er et populært feriemål med alt du skal bruge for en aktiv, spændende eller afslappet ferie, med fine strande, hyggelige restauranter og cafeer og et OK natteliv. Det passer fint både for børnefamilier og voksne par. Chania ligger ikke langt væk, hvis man ønsker lidt mere storbyferie i løbet af ferien.

Hvornår skal man rejse til Platanias?

Hovedsæsonen er fra maj til september, mest behageligt er det i ydersæsonen da juli og august kan blive meget varme. Du kan sagtens tage herned i efterårsferien og stadig få sol på næsen og mulighed for at bade.

Plantanias var indtil for få årtier siden blot et tyndt befolket landbrugsområde, der ganske vist på resten af Kreta var anerkendt for sin produktion af citrusfrugter og olivenolie, men ikke kendt ude for øen. I dag er der stadig traditionelt landbrug i området, men Platanias har også udviklet sig til en af de mest populære feriebyer på Chaniakysten.

Summer af liv

Den gamle del af Plantanias ligger op ad en bakke lidt tilbagetrukket fra kysten, mens der helt ned mod vandet og den lange Blå Flag sandstrand er vokset en ny bydel frem med stribevis af hyggelige hoteller samt ikke mindst restauranter, taverner, barer og butikker, der ligger side om side hen langs hovedvejen. Af de mere eller mindre sammenvoksede feriebyer vest for Chania er Platanias den mest aktive, hvor det om sommeren både nede på den dejlige strand og oppe ved hovedgaden altid summer af liv. Står et godt natteliv højt på din ønskeliste for ferien, er Platanias et oplagt rejsemål. Det er dog ikke kun de festglade, som har kastet deres kærlighed på byen. Også familier og par, som drømmer om en afslappende ferie ved middelhavet med alle nødvendige faciliteter og spændende udflugtsmål inden for kort rækkevidde vælger år efter år at rejse tilbage Platanias og nabobyen Agia Marina.

Uanset om du søger All Inclusive på Kreta, hvor du og familien kan koble helt af, eller vil leje en stor villa til dig og vennerne, finder du det i Platanias. Udvalget af hoteller og ferieboliger er således stort og varieret. Du finder derfor nemt den helt rigtige base til ferien, hvorfra du kan nyde godt af byens tilbud, ikke mindst stranden. Selvom du finder alt, hvad du har brug for nede i den nye del af Platanias, er det også værd at gå en tur op til den gamle bykerne. Trods den korte afstand er stemningen heroppe en helt anden og en chance for at fornemme et mere ægte græsk landsbyliv.

Tæt ved Chania

Selvom stranden, hvor du kan nyde det solrige middelhavsklima og det lune hav, er det største trækplaster i Platanias, kan det anbefales at tage bruge noget af ferien på udflugter. Først og fremmest er det nemt at tage ind til Chania med bus eller taxi. I denne charmerende havneby kan du sagtens bruge lang tid på blot at spadsere rundt i den gamle bydels snørklede gader og stræder, hvor spændende butikker og caféer ligger som perler på en snor. Læg også vejen ned forbi den hyggelige, hesteskoformede havn, hvor der er rig mulighed for at få en hurtig forfriskning eller et helt, velsmagende måltid på en af mange restauranter. Er du i humør til sightseeing, må du heller ikke gå glip af Kretas ældste moske, Janitshar-moskeen, og det venetianske fort fra 1500-tallet.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Platanias

Populære hoteller i Platanias

Grækenland, Kreta, Platanias
8,5
Meget godt
1207 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 250 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Kreta, Platanias
9,5
Fabelagtigt
72 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 85 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Kreta, Platanias
8,9
Meget godt
85 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)