Hotel Abbazia

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,9
Meget godt
3738 anmeldelser

Bygningen, der i dag huser Hotel Abbazia, har sin egen historie, hvilket altid er både spændende og charmerende, men det er haven, der er hotellets styrke, hvis du spørger mig. Og dig, der allerede har besøgt Venedig, vil vide, hvad jeg hentyder til. Velkommen til Hotel Abbazia's dejlige atmosfære og gæstfrihed.

Det renoverede kloster, hvor de barfodede karmelitermunke holdt til, byder på en smuk, indre gård med have og barservice, som jeg virkelig sætter pris på. Som et ekstra plus er det også her, hvor du kan nyde din morgenmad om sommeren og ellers de dage, hvor vejret tillader det. Selvfølgelig kan du vælge at blive i sengen og få det bragt til dit værelse, du er trods alt på ferie.

En oase i en levende by

Venedig er en by fuld af liv og leben, og alle bør mindst én gang i livet opleve dette unikke sted, der er bygget på søjler omgivet af vand. Et mylder af mennesker fylder gader og pladser, og det er kun om aftenen, at roen indfinder sig i den myteomspundne by. Forestil dig så at komme "hjem" til din lille oase, hvor der hersker fred og idyl, og hvor du kan samle nye kræfter for den næste dag. Hotel Abbazia kan i modsætning til mange andre byhoteller tilbyde dig dette. I den lille have er der komfortable siddepladser, hvor du kan slappe af med noget at drikke fra hotellets bar. Især når skumringen falder på og lamperne lyser op, er det særligt beroligende at sidde her og filosofere omgivet af de historiske bygninger.

Du bor i Cannaregio-området

Hotellet ligger i Venedig-bydelen Cannaregio, hvilket er lige ved siden af stationen Santa Lucia. Det betyder, at du med nemt kan komme til og fra hotellet. Der er omkring 100 meter hen til Ponte degli Scalzi og til Rialto-broen, der fører dig til Piazza San Marco, tager det cirka 20 minutter til fods, selvfølgelig afhængigt af hvor mange stopper du foretager undervejs. Men for at finde noget godt at drikke eller for at sætte tænderne i lokale specialiteter behøver du altså ikke at gå ret langt. Langs med Lista di Spagna er der nemlig mange valgmuligheder samt en stribe butikker af forskellige slags. På dage hvor du ikke ønsker at skulle ud og gå, kan du hoppe på en kanalbåd, Vaporetto, da du har stoppesteder blot et stenkast væk.

Derfor skal du vælge Hotel Abbazia

  • Den hyggelige atriumgård og haven
  • ... og den historiske atmosfære
  • Mulighed for at spise morgenmad udendørs
  • Beliggenheden nær barer og restauranter
  • Den komfortable indkvartering
  • ... med Wi-Fi og aircondition

Godt at vide om Hotel Abbazia

Lokal turistskat betales på stedet. Der er en værdiboks i receptionen. Hotellet har ikke sin egen parkeringsplads, men ankommer du i bil, kan du parkere i et af byens store parkeringshuse. Derefter kan du komme det sidste stykke hen til hotellet med vandbussen. Hvis du ankommer med fly, kan du nemt nå stationen og derefter fortsætte til fods, da hotellet ligger ved siden af.

Derfor skal du vælge Hotel Abbazia

  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby

Kort og afstande

  • Markuspladsen med Markuskirken - ca. 2,2 km
  • Det elegante Dogepalads med den berømte Sukkenes Bro - ca. 2,3 km
  • Nærmeste vaporetto stop (vandbus) Tre Archi - ca. 170 m
  • Venedigs ældste og smukkeste bro, Rialtobroen - ca.1,6 km
  • En af Venedigs smukkeste kirker, Basilica di Santa Maria della Salute - ca. 2,4 km
  • Den gamle jødiske ghetto - ca. 550 m
  • Arsenal, Venedigs mere end 800 år gamle værft - ca 3 km
  • Lido med sandstrande, smukke villaer og grønne områder:
  • - ca. 10 minutter med båd fra Markuspladsen
  • Øen Murano, hvor det verdensberømte glas produceres:
  • - ca. 40 minutter med båd fra S. Zaccaria
  • Togstationen - ca. 200 m
  • Busterminalen ved Piazzale Roma med bus til / fra lufthavnen - under 1 km
  • Venedig Marco Polo Lufthavn - ca. 12,5 km

Der er 50 værelser på hotellet, hvor du kan vælge mellem standard på ca. 15 m² eller superior på ca. 20 m². Værelserne, der kan rumme henholdsvis 3 og 4 personer, er ca. 25-30 m². Værelserne er komfortable og indrettet i lokal stil, hvorfor ingen værelser er ens. Sengene kan være dobbelt eller enkeltsenge.

Faciliteter:

  • Klimaanlæg
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Gratis Wi-Fi
  • Badeværelse med bad/badekar
  • Toiletartikler og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Abbazia. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Priuli Ai Cavalletti 68
30121 Venice

Koordinater

Latitude: 45.4420
Longitude: 12.3217

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Venedig

Vis flere