Hotel Bonadies

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,8
Meget godt
209 anmeldelser

Familiær hygge og udsigte så langt øjet rækker. Hotel Bonadies er et hyggeligt familieejet hotel, som ligger på den lille Piazza Fontana i centrum af Ravello. Hotellet har restaurant, pool og en fantastisk tagterrasse, hvorfra du har 360 graders panoramaudsigt.

Hotel Bonadies har en lang og broget historie, som går flere hundrede år tilbage. Oprindelig har bygningerne været benyttet til noget så forskelligt som kloster og udskænkningssted, og tilbage i 1890 udødeliggjorde maleren P.S. Krøyer den hyggelige vinstue på Locanda Bonadies i et af sine verdensberømte malerier, som i dag kan beundres på Den Hirschprungske Samling i København. Krøyer var nemlig på bryllupsrejse i Ravello med sin elskede Marie, og det kom der ikke mindre end et par og tredive malerier ud af. De boede dog ikke på Hotel Bonadies, men på et nærliggende pensionat, hvorfra de drog ud i den nære omegn med deres malergrej.

Ravello er dog mest kendt som musikkens by, og der afholdes klassiske koncerter året rundt. Mest berømt er den udendørs sommerfestival, som finder sted i Villa Rufolo på domkirkepladsen i juli og august, men vælger du at bo på Hotel Bonadies, kan du altså komme til koncert på alle tidspunkter af året, dog i mindre målestok.

Hotel Bonadies ejes af familien Carrano, og det er et rigtigt familiehotel, hvor du vil komme helt tæt på en italiensk familie i flere generationer, og naturligvis også på famliens elskede gravhund Camilla, som mener at hun er den retmæssige ejer. Hotellet har indgang fra den lille hyggelige Piazza Fontana, og fra receptionen kan du tage elevatoren både op og ned, for hotellet er nemlig bygget på en bjergskråning. Det betyder at det lille hotel har ikke mindre end 7 etager, og kronen på værket er de store tagterrasser, hvorfra du har en helt fantastisk udsigt, og kan nyde livet i den lille jacuzzi, hvis ikke du vælger at dyppe tæerne i poolen, et par etager længere nede. Hotellet har en lille bar, hvor mange af de lokale kommer og drikker deres kaffe, og restauranten benyttes også ofte til private arrangementer som fødselsdage og bryllupper.

Fra hotellet kan du gå til det meste, og selve domkirkepladsen som er byens centrum ligger blot ca. 5 minutters gang herfra. Der går bus til Amalfi ca. en gang i timen, men hvis du hører til de aktive, er det muligt at du foretrækker at gå ad de smukke vandrestier i bjergene. Det tager normalt knapt en time at gå til byerne Atrani og Amalfi, så hvis bussen er forsinket, er det lige før, det er hurtigere at gå, og under alle omstændigheder er det rigtig smukt. Ravello er også en af de mest romantiske byer på Amalfikysten, med store grønne parker og fantastiske udsigter. Tæt på Hotel Bonadies finder du de prestigefyldte 5-stjernede hoteller, hvoraf flere af dem går for at være nogle af de bedste hoteller i verden.

Derfor skal du vælge Hotel Bonadies

  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Vi gør opmærksom på, at der afholdes mange bryllupper og andre privatfester på Bonadies, som måske kan virke generende på nogen, mens andre vil opfatte det som en gave, at få lov at opleve, hvordan italienerne holder fest.

Reception 24/7. Parkering er tilgængelig mod et gebyr. Morgenmaden serveres mellem kl 07:30-10:00. Hotellet kan tilbyde tøjvask og bagageopbevaring. 

I lavsæsonen er restauranten lukket og receptionen har begrænsede åbningstider. Ligeledes er poolen også sæsonåben. 

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 2.1 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Hyggelige Minori: ca. 2.1 km
  • Hyggelige og stemningsfulde Atrani: ca. 6 km
  • Hovedbyen på Amalfikysten, Amalfi: ca. 7 km
  • Den hyggelige by med den smukke udsigt, Conca dei Marini: ca. 8 km
  • Amalfikystens største strand findes ved Maiori: ca. 9 km
  • Conca dei Marini: ca. 10 km
  • Den famøse Smeraldo grotte: ca. 12 km
  • Den hyggelige by med den smukke udsigt, Conca dei Marini : ca. 12 km
  • Praiano: ca. 18 km
  • Udgravningerne i Pompei: ca. 34 km
  • Storbyliv i det mondæne Sorrento: ca. 39 km
  • De arkæologiske udgravninger ved Herculaneum: ca. 48 km
  • Eventyrlige Napoli: ca. 56 km
  • Napoli Lufthavn: ca. 61 km (1h 20m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 262 km (3h 0m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 295 km (3h 30m)

Hotellets 34 værelser er fordelt på mange etager og i flere forskellige bygninger, som i tidens løb er blevet forbundet med hinanden, så det er svært at finde to værelser som er ens. De er alle pænt men enkelt indrettet, og hvis vi skal være ærlige, og det skal man jo, så er der en del af dem, som ikke lever op til de 4 stjerner, som hotellet har officielt. Værelserne vender i mange forskellige retninger og nogle få har udsigt mod havet i det fjerne eller mod Scala og Dragedalen, de øvrige har ingen særlig udsigt.

De fleste værelser har aircondition, værdiboks, minibar og wi-fi men alle har satellit TV, telefon, og badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Bonadies. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Piazza Fontana Moresca 5
Ravello

Koordinater

Latitude: 40.6537
Longitude: 14.6132

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere