Adagio Aparthotel Rome Vatican

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,5
Meget godt
2664 anmeldelser

Længes du efter en storbyferie, men også lidt sol og pool, kan dette være et godt alternativ. Desuden bor du i lejlighed, og har derfor mulighed for selv at tilberede noget lækkert at spise. Både praktisk og bekvemt. 

Specielt dig som rejser med børn til en by som Rom, ønsker måske ekstra meget bekvemmelighed. Og hvad er bedre end at kunne køle ned i en pool efter oplevelsesrige dage fyldt med kultur og seværdigheder, og nemt kunne tilberede noget godt at spise, når sulten melder sig.

Du bor i den vestlige del af byen, i et boligområde lidt i udkanten. På den ene side (ca. 200 meter derfra) har du et stort grønt område, og på den anden side andre lejlighedskomplekser. Lige ved siden af ligger et fitnesscenter samt en restaurant, og til Piazza della Balduina er der ca. 650 meter. Her finder du bl.a. et indkøbscenter. I nærområdet finder du et varierende udbud af butikker, barer og restauranter. Ikke langt fra hotellet ligger endda en lille købmandsbutik, hvor du kan købe lidt lækkerier med hjem. Da du ikke har langt til stationen Balduina, kan du nemt komme rundt i byen. Til Piazza Navona tager det ca. 50 minutter til fods (4,5 km) afhængigt af tempo, selvfølgelig. Men der findes som sagt offentlig transport som du kan benytte dig af.

Foruden det fine lille pool-område (åbent mellem maj og september, afhængigt af vejret) med liggestole og terrasser ved siden af, har du mulighed for at parkere i garage, mod betaling. Lejlighedshotellet har også en reception og kan tilbyde vaskeservice. Der findes desuden en morgenmadsstue, vælger du at tilkøbe dette, hvor der serveres morgenmadsbuffet, som du har mulighed for at nyde på terrassen. 

Derfor skal du vælge Adagio Aparthotel Rome Vatican

  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Godt at vide

Receptionen er åben 24 timer i døgnet, men meddel gerne hvis du ankommer sent.

Daglig rengøring kan tilkøbes, og i dette indgår også skift af sengetøj og håndklæder. Ønsker du blot at skifte sengetøj eller håndklæder, kan dette også tilkøbes. Store badehåndklæder til poolen kan lejes på stedet, eller du kan tage med hjemmefra. Babyseng er på forespørgsel.

Køkkenet skal efterlades rent ved afrejse, ellers opkræves et gebyr.

Poolen har sæson-åbent mellem maj og september, afhængigt af vejret.

Hoteltype

Kort og afstande

  • Vatikanstaten, Peterkirken og Det Sixtinska Kapel: ca. 3.8 km
  • Smag den bedste kaffe i Rom hos Sant' Eustachio il Caffè: ca. 4.9 km
  • Roms gamle blomstertorv, Campo de' Fiori: ca. 4.8 km
  • Castel Sant'Angelo: ca. 4.1 km
  • Roms mest legendariske Ishus - Gelateria della Palma: ca. 4.9 km
  • Piazza del Popolo: ca. 4.5 km
  • Piazza Navona med “De fire floders fontæne” af Bernini: ca. 4.6 km
  • Find jeres egen yndlingsrestaurant i Trastevere: ca. 5 km
  • Porta Portese, loppemarkedet med alt mellem himmel og jord: ca. 7 km
  • Rom - Den evige stad...: ca. 15 km
  • Pavens sommerresidens, Castel Gandolfo: ca. 44 km
  • Frascati er præget af smukke villaer, gode restauranter og sprød hvidvin: ca. 47 km
  • Tag til Tivoli uden for Rom og besøg Hadrians Villa: ca. 49 km
  • Smag og køb dejlige vine fra Cantine Silvestri - hils fra Escapeaway: ca. 58 km
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 35 km (50m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 36 km (40m)

Der findes i alt 104 lejligheder, og du kan vælge mellem studio-lejlighed eller lejlighed med et eller to soveværelser (ekstra sovepladser er på sovesofa). Lejlighederne er moderne og har alle et køkken med mikrobølgeovn, kogeplader, køkkengrej, te- og kaffefaciliteter og køleskab, aircondition, Wi-Fi, LCD-TV og dockingstation til iPod. Badeværelserne har bruser eller badekar samt hårtørrer.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Adagio Aparthotel Rome Vatican. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • 2 el. flere soveværelser
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Damiano Chiesa 8
00136 Rome

Koordinater

Latitude: 41.9200
Longitude: 12.4361

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Rom

Vis flere