Palazzo Consiglia

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,5
Fabelagtigt
377 anmeldelser

Straks jeg træder ind på Palazzo Consiglia, slår det mig, at man virkelig er lykkedes med at kombinere de historiske rammer med nutidigt design og komfort. Bygningen er konstrueret af 400 år gamle kalksten og står i fin kombination med de varme farver, man har valgt at indrette hotellet i. Beige, brun og grøn er de dominerende farver, og den gamle stentrappe er piftet op med en rød løber. Det føles luksuriøst uden at være overdrevet.

I gårdhaven danner det rektangulære tag varme om vinteren og afkøling om sommeren, og gårdhaven kan også prale af det lille bassin med helligt vand, som engang tilhørte kapellet, der lå netop her. Det er historisk og moderne på samme tid.

Et lille hotel med fantastiske faciliteter

Af et lille hotel at være har Palazzo Consiglia bemærkelsesværdigt mange faciliteter - og den mest imponerende er tagterrassen. Her finder du en lækker pool, som er omgivet af liggestole. Her kan du slå dig ned og nyde en rolig stund med udsigt over nabokapellets kuppel og de omkringliggende tage - ja, du kan endda skæve ned til Grand Harbour mellem tagene. Du kan også tage elevatoren direkte fra taget og ned i kælderen, hvor de gamle hvælvinger er omdannet til en dejlig SPA med en skøn atmosfære. Her kan du bestille dejlige behandlinger, gå i sauna eller nyde en omgang velværende massage.

Det perfekte udgangspunkt for at gå på opdagelse i Valletta

Palazzo Consiglia ligger på en helt almindelig sidegade i Valletta nogle få skridt fra Grand Harbour, og du bor midt mellem flere af byens seværdigheder. I den ene retning ligger det store fort, Fort St. Elmo (og det meget interessante National War Museum), mens Barracca Gardens ligger i den anden retning. Hotellet ligger blot fem minutters gang fra Vallettas centrum, hvor der er masser af restauranter, cafeer og barer at vælge mellem, og hvor du også kan få en svingom. Der er heller ikke langt til den nærmeste busholdeplads, hvis du vil gå på opdagelse i området - og måske tage til en afsidesliggende strand. Du har med andre ord det perfekte udgangspunkt for et dejligt ferieophold på Malta.

Derfor skal du vælge Palazzo Consiglia

  • Du vil bo centralt i Valletta tæt på byens udbud
  • Du vil bo på et mindre boutique-hotel
  • ... som ligger i en historisk bygning, men med moderne faciliteter
  • På taget kan du lægge dig tilrette i en liggestol og nyde udsigten over tagryggene
  • ... inden du tager et dyp i den indbydende pool
  • Hotellet har SPA i kælderen, hvor du kan bestille massage eller andre behandlinger
  • Hotellets personale er gæstfrie og hjælper gerne med bestilling af billetter og bordbestillinger til restauranter
  • Palazzo Consiglia har sin egen restaurant, som serverer dejlig morgenmad hver morgen

Godt at vide om Palazzo Consiglia

Receptionen er åben døgnet rundt, og det samme gælder for check-in. WiFi er gratis og tilgængeligt overalt på hotellet. Husdyr må ikke medtages. Der er elevator. Da hotellet ligger centralt i Valletta, anbefaler vi, at du undgår at leje bil og i stedet benytter den kollektive trafik (medmindre du skal videre fra Valletta på din ferie). Du kan leje cykel på hotellet (mod betaling). Eventuelle behandlinger i hotellets SPA koster ekstra og bestilles og betales på hotellet. Restauranten serverer morgenmad mellem kl. 07.00-10.00. Eventuel lokal turistskat betales på hotellet.

Derfor skal du vælge Palazzo Consiglia

  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste strand: ca. 850 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 850 m
  • St. Johns Co-Katedral i Valletta: ca. 500 m
  • Det gamle Tempelridderfort St. Elmo: ca. 700 m
  • Sliema: ca. 2.7 km
  • Fort Manoel: ca. 4 km
  • Paceville: ca. 4.9 km
  • St. Julians: ca. 4.6 km
  • Portomaso Marina: ca. 4.8 km
  • Spinola Bay: ca. 4.8 km
  • Kitchen Garden of San Anton Palace: ca. 7 km
  • Vittoriosa havnefront med masser af stemning og gode spisesteder: ca. 8 km
  • Malta Lufthavn: ca. 9 km (20m)

Palazzo Consiglia tilbyder 13 værelser og suiter i forskellige kategorier og størrelser. Værelserne er forskelligt indrettet og har alle varme farver. De er lydisolerede, har aircondition, TV, gratis WiFi, safetyboks, kaffemaskine og minibar. De private badeværelser har bruser eller badekar, badekåbe, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Palazzo Consiglia. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Børnepool el. afsnit
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

102 St.ursula Street
VLT 1234 Valletta

Koordinater

Latitude: 35.8979
Longitude: 14.5161

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere