Quinta Bela São Tiago

Officiel kategori

Solfaktors kategori

7,8
Godt
386 anmeldelser

Næsten pr. automatik får jeg et bredt smil på læben, når tankerne ledes hen på Quinta Bela São Tiago. For det er i særdeleshed et hotel med kant og karisma. Måske vil den korrekte og hurtige beskrivelse være ”halløj på badehotellet” blot i en mere stilren udgave. Det er ment som en kompliment, for det familiedrevne hotel her ved Funchals nerve er en vaskeægte klassiker...

- og de har formået at tiltrække et stampublikum, der sørger for at sikre sig plads flere år frem i tiden – Quinta Bela São Tiago er for dig, der gerne vil vide præcis, hvad du kan forvente og glæde dig til.Her sørger personalet nemlig for, at du føler dig som en ven af huset, og her bliver ikke lavet en masse forandringer for forandringernes skyld – nej, her får du næsten lyst til at sige ”du ligner jo dig selv” uanset hvor lang tid, der er gået fra forrige besøg.

Bo midt i bananplantagen

Det lyder nok som en mystisk kombination at bo inde i byen og samtidig have ’landlig idyl’ lige uden for døren. Ikke desto mindre er det endnu et højdepunkt, der venter dig her på Quinta Bela São Tiago. Det gamle hovedhus, der kan dateres helt tilbage til 1834, lå nemlig dengang uden for Funchals bygrænse, og dermed var der plads til at dyrke jorden. I dette tilfælde bananer. Selvom noget af jorden siden da er solgt fra, så er pladsen til en mindre bananplantage bibeholdt. Ud over, at det giver quintaen endnu mere charme og personlighed, så er det desuden praktisk at have sådann lækkerbiskener tæt på: For hver morgen kan du fra frugtskålen ved morgenmadsbuffeten blandt andet sætte tænderne i hjemmeavlede og friske bananer.

Glæd dig til…

  • At være gæst på en af Funchals mest historiske quintas
  • Her er på trods af patinaen masser af sjæl og en familiær stemning
  • Du bor inde i byen, men alligevel tilbagetrukket med plads omkring dig
  • F.eks. er her en subtropisk have, store fælles terrasser og en mindre pool
  • Du har den mest fantastiske udsigt over Funchal og marinaen med wow-effekt
  • Gå på marked, tag kabelbanen til Monte eller sejltur på Atlanterhavet
  • Eller tag på vinsmagning, afternoon tea eller ponchasmagning (favorit)

 

Godt at vide om Quinta Bela São Tiago

Når du ankommer til Funchal lufthavn, kan du tage en taxa til hotellet. Det tager ca. 20-25 minutter og koster ca. EUR 30-40 pr. vej.

Da du netop bor så centralt, så har du alle byens faciliteter næsten uden for døren. Det betyder også, at du skal forvente at kunne høre byens sus og trafik. 

Quinta Bela São Tiago har 4 officielle stjerner, og hvis jeg personligt skal forklare hvorfor, så er det 1) beliggenheden, 2) udsigterne, 3) de familiære stemning og 4) faciliteterne. Dog skal du være opmærksom på, at hotellet har mange år på bagen, og derfor må du ikke forvente dig tiptop standard – jeg vil måske endda sige, at lidt fornyelse og modernisering vil gøre rammerne endnu mere charmerende. Der er en forklaring på, hvorfor familien ikke har sat en istandsættelse i gang. Det er ganske enkelt fordi, at de tidligere omtalte stamgæster sørger for at fylde quintaen op året rundt, og de elsker, hvad de har – og derfor afventer ledelsen, indtil der kommer en periode med mulighed for at få taget hul på projektet.

BEMÆRK! Ved reservation over juleaften og/eller nytårsaften er der et ekstra gebyr for en obligatorisk julemiddag og/eller nytårsaftenmiddag, prisen endnu ikke fastlagt, men i størrelsesordenen 200 EUR eller mere pr. person. Korrekt påklædning gælder ved middagen.

 

Derfor skal du vælge Quinta Bela São Tiago

  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hoteltype

Kort og afstande

  • Du vil elske Funchals gamle bydel – ca. 500 m
  • Kabelbanen fra Funchal marina mod Monte - ca. 4,5 km
  • Cristiano Ronaldo's museum - ca. 2,2 km
  • Indkøbscentret La Vie - ca. 1,6 km
  • Sé, Funchals domkirke - ca. 1 km
  • Mercado dos Lavradores - ca. 600 m
  • Lido-området i Funchal med havbassinet - ca. 4,6 km
  • Machico med dens hyggelige bymidte og velbesøgte strand – ca. 23 km
  • Den berømte poncha-bar, Taberna da Poncha - ca. 25 km
  • Santana med de karakteristiske, trekantede huse – ca. 38,5 kn
  • Den botaniske have i Monte – ca. 4,3 km
  • Vandring for øvede på Pico Ruivo (1861 moh) – ca. 44,5 km
  • Færgen til naboøen Porto Santo med de caribiske strande – ca. 850 m
  • Fængslende udsigter fra Cabo Girão – ca. 14,7 km
  • Porto Moniz med de berømte havbade (og smukke udsigter) – ca. 50,3 km
  • Rullestensstranden, Praia Formosa - ca. 6,8 km
  • Nærmeste golfklub, palheiro Golf – ca. 5,4 km
  • Funchal lufthavn – ca. 17 km

Når du kigger på billederne oven for i galleriet, så tænker du måske, at det ser stort ud. Men husk på, at bananplantagen fylder en del, så faktisk er Quinta Bela São Tiago et mindre hotel med blot 64 værelser. Med alle dets stamgæster, så kan det anbefales at bestille ferien i god tid, for der er rift om værelserne: )

De er opdelt efter udsigt – med eller uden havudsigt. Så bliver det næsten ikke nemmere. Således kan du ud fra hver værelsestype vælge den, der passer dig bedst. De fleste har egen balkon eller terrasse, og ud fra hotellets størrelse er de relativt store og god plads til at sidde og nyde ferien.

Standarden er simpel. Her er, hvad du skal bruge, men forvent ikke noget ekstravagant eller topmoderne. Du skal kunne lide at bo med patina og gerne vil have faciliteter som:

  • Aircondition
  • Klimaanlæg m. varme
  • WiFi
  • Kabel-TV og minibar
  • Badeværelse med badekar eller bruseniche
  • Hårtørrer, toiletartikler og badekåbe

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Quinta Bela São Tiago. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua Bela De São Tiago
9050-042 Funchal

Koordinater

Latitude: 32.6480
Longitude: -16.8976

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Funchal

Vis flere