Rejser til Geroskipou

Geroskipou ligger ved kysten lige syd for Pafos. I centrum står en smuk græskortodoks kirke i byzantinsk stil, Agia Paraskevi, med fem kupler. Kirken fra 80-tallet, der er flot oplyst ved aftentide, er dog ikke den eneste atttraktion i Geroskipou.

De fleste som rejser til Geroskipou tiltrækkes af strandene, der her består af skiftevis klippe, gyldent sand og småsten. Der er gode faciliteter og muligheder for at fordrive tiden her med forskellige former for vandsport som paddlebording, snorkling, windsurfing og vandski. Der er ikke langt til barer og caféer, når du og familien trænger til en forfriskning.

Skal du have børn med på rejsen til Geroskipou? Stranden er populær blandt familier. Der er dog også talrige andre forlystelser i området som for eksempel et vandland og minigolf-baner. I bor desuden med tilbuddene i Pafos inden for kort afstand. Det inkluderer spændende kulturskatte fra antikken, butikker og en stemningsfuld markedshal, som både børn og voksne kan bruge lang tid på at udforske.

I kan også godt begynde at glæde jer til feriens kulinariske oplevelse. Både i Geroskipou og i Pafos er der restauranter og caféer med med fra næsten alle verdenshjørner. Det inkluderer alt fra pizzariaer og burgerbarer til mere traditionelle tavernaer med cypriotiske retter på menuen.

Udflugtstips

Det er naturligvis ikke kun børnefamilierne, som har kastet deres kærlighed på Geroskipou. Restaurantlivet, seværdighederne og områdets golfbaner gør det også til et yndet rejsemål blandt rejsende uden børn. De tillokkende strande betyder naturligvis, at flest kommer her for at holde en afslappende badeferie midt på sommeren. Men kan du rejse i foråret eller sensommeren, er Geroskipou også ideel.

Der er mulighed for at tage på guidede udflugter, men vil  du hellere udforske Cypern i dit eget tempo, giver det god mening at booke billeje sammen med rejsen allerede hjemmefra. Der er dog også gode busforbindelser i området, men med din egen bil kan du lettere tage på egne eventyr og opleve de mange små, ukendte perler, som Cypern også gemmer på. Det inkluderer små landsbyer, oldtidsruiner og skønne strande.

Der er blot 20 minutters kørsel fra Paphos International Airport (lufthavnskode PFO) kørsel til Geroskipou.

Rejser til Cypern

Læs mere om Cypern og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Cypern her

Hoteller i Geroskipou