Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Latsi (Latchi)
Latsi ligger på Cypern nordvestlige kyst tæt ved den naturskønne Akamas-halvø, som er udpeget til nationalpark. Den lille kystby Latsi, der også er kendt som Latchi, var for ikke så længe siden blot et søvnigt fiskerleje. I dag kan du stadig se lokale fiskere bringe dagens fangst ind, men det er tur- og lystbådene, som fylder mest i havnen.
Nede ved den lille havn kan du sætte dig til rette på en af de mange restauranter med udendørsservering og nyde din mad og udsigten over bådene, som vugger i havnen. Ikke overraskende er det især fiskeretterne, som kan anbefales. Men der er også meget andet på menuen. Der er i øvrigt også et ganske fint udvalg af caféer og barer lige vest for havnen. Her finder du nemlig en anden populær attraktion i Latsi, den næsten 700 meter lange badestrand.
Stranden er kendt for sit klare vand, der kun langsomt bliver dybere. Skal du have børn med på ferien, er det derfor oplagt booke en billig rejse til Latsi. Her får I ideelle betingelser for at nyde nogle afslappende dage med masser af sol, strand og kvalitetstid sammen. Vil I ikke nøjes med at slikke sol på stranden, som består af sand og småsten, er der også gode muligheder for at dyrke forskellige former for vandsport i Latsi. Det inkluderer alt lige fra snorkling i vandkanten til guidede dykkerture.
Oplevelsesrig ferie for hele familien
Midt på sommeren, som er det absolut mest populære tidspunkt at rejse til Latchi, er stranden og havet hovedattraktionen. I havnen tilbyder talrige lokale firmaer bådture til havgrotter og idylliske, afsides strande. En uforglemmelig oplevelse for hele familien.
Der er dog faktisk også meget andet at tage sig på land, når du holder ferie på dette hjørne af Cypern. Vil du udforske lidt af lokalområdet, kan du for eksempel leje en cykel eller en ATV i byen. Under 5 kilometer mod vest begynder nationalparken, som dækker Akamas-halvøen, hvor der også er masser af muligheder for at tage på vandreture ad stier med flotte udsigter over det azurblå Middelhav. Af samme grund af Latsi et rejsemål, du også sagtens kan få meget af ud i foråret eller sensommeren.
Der er en del kiosker og mini-markeder i Latsi. Har du bruge for flere indkøbsmuligheder, ligger nærmeste by med egentlige supermarkeder og et større udvalg af almindelige butikker i Polis blot 3 kilometer mod øst.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Latsi (Latchi)