Rejser til Miliou

Miliou er en af de mindste landsbyer på Cypern med blot omkring 80 faste indbyggere. Den ligger omkring 25 kilometer fra Pafos på den vestligste del af øen. Takket være talrige kilder er Miliou omgivet af citruslunde, mandeltræer og vinmarker. I det tidlige forår er de blomstrende mandeltræer et betagende syn, hvilket gør landsbyen et yndet rejsemål for vandrere og naturelskere.

De naturskønne omgivelser og den fredelige landsbyatmosfære kan du dog nyde hele året. Flere af byens  traditionelle kalkstenshuse er blevet nænsomt restaureret og bidrager til stemningen. Rejser du til Miliou på sommerferie og trænger til en opfriskende dukkert i Middelhavet, er det blot 20 minutters kørsel til strandene ved Polis og Latsi.

I udkanten af Miliou ligger et kloster, Agii Anargyri, fra det 17. århundrede, som nu til dags fungere som et spa-hotel. Takket være de besøgende, som de senere år er begyndt at rejse dertil og ferieboliger i resten af byen for at nyde de afslappende omgivelser, er der også et par hyggelige tavernaer. Glæd dig til god mad og lokale vine!

Udflugter og oplevelser

Hovedparten af byens indbyggere arbejder ganske vist i Pafos, men der er også nogle, som har deres dagligdag i Miliou og dyrker de omkringliggende marker. Det betyder, at du på rejsen vil opleve et langt mere autentisk landsbyliv her, end hvis du slår dig ned i en af de mere turistede feriebyer langs kysten. Der er dog naturligvis ikke noget til hinder for, at du bruger Miliou som udgangspunkt for både sightseeing og strandture.

Bakkerne omkring landsbyen indbyder til både vandre- og cykelture. Måske med pause undervejs på en vingård eller en taverna i en nabolandsby. Kan du ikke klare dig hele ferien uden at handle ind, er der kun et kvarters kørsel til Pafos. Her er der adskillige supermarkeder, butikker og et marked, der kan dække alle behov.

Du kan også vælge at køre i modsat retning til Polis, som også har et bredt udvalg af mindre supermarkeder. Rejser du til Miliou, kommer du sikkert alligevel forbi her nogle gange på vej mod stranden eller Akamas-halvøen. Holder du af uforstyrret natur, kan det således varmt anbefales at lave en udflugt til halvøen. Det tager bare en halv times tid at køre dertil, hvor der er gode vandrestier med flotte havudsigter.

Rejser til Cypern

Læs mere om Cypern og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Cypern her

Hoteller i Miliou