Maison Souquet Paris

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,6
Fabelagtigt
626 anmeldelser

New York har SoHo og Milano NoLo. I Paris hedder det fashionable område SoPi, der står for South of Pigalle. Her ved foden af Montmartre i det nordlige Paris, befinder du dig et sted, som før i tiden var den mest løsrevne del af den store metropol. Maison Souquet er lige så mystisk, som området det befinder sig i - og det er sjældent at opleve denne side af byen. Velkommen til en af Paris' bedst bevarede hemmeligheder.

Maison Souquet gemmer sig bag en facade signaleret af to røde lanterner. I en bygning, som under la belle époque fungerede som et morskabshus, ligger i dag et hotel som er lige så mystisk som sin historie. Her bor du tæt på steder, der før i tiden lokkede med gammeldags kabareter og shows i Moulin Rouge-stil, og som i dag har formået at bevare sin livlige atmosfære med den nye generations cocktailbarer og trendy restauranter.

En elegant og sensuel indretning

Maison Souquet er i dag et ekstraordinært boutiquehotel som har fået nyt liv, takket være den talentfulde indretningsarkitekt Jacques Garcia. Han har udnyttet sit talent for at skabe mystik, elegance og sensualitet i bygningen, og indrettet den på en fantasifuld måde med bløde chaises longues, skønne sofaer og mange små detaljer, som fanger blikket, samt belysningen som får den hyggelige stemning frem. Det gælder ikke blot på værelser, men også på fællesområderne, hvor læsesalen kan betragtes som hotellets bankende hjerte. I baren serveres et bredt udvalg af eksklusive cocktails, og menuen i restauranten byder på franske, kulinariske specialiteter. Fra morgen til aften er dette et sted for kulinariske oplevelser.

Til fods rundt i Montmartre

Med Maison Souquet som udgangspunkt, kan du gå til Sacre Coeur, en af Paris' mest emblematiske kirker, der ligger på toppen af Montmartre. Gåturen tager ca. et kvarter, og velfremme på toppen kan du skue ud over et Paris, der aldrig sover. Eiffeltårnet tårner sig op i det fjerne, og Paris' smukke kvarterer breder sig ud foran dig. Når du kommer tilbage til hotellet efter en lang, begivenhedsrig dag på Paris' gader og torve, kan du sen frem til et velfortjent besøg i wellnessområdet, hvor du kan bestille en skøn behandling eller massage - en perfekt afslutning på dagen fyldt med nye indtryk i den franske hovedstad. 

Derfor skal du vælge Maison Souquet

  • Du vil bo midt i et handelsrigt kvarter i Paris
    ...som er fyldt med hyggelige cocktailbarer og restauranter
  • Du vil bo på et hotel med atmosfære og smuk indretning
  • Du vil have adgang til bar og restaurant med god mad og drikke
  • Du bil bo tæt på seværdigheder - du kan f.eks. gå til Sacre Coeur 
  • Du vil have adgang til wellness hvor du kan booke behandlinger

Godt at vide om Maison Souquet 

Du kan bestille transport til og fra lufthavnen og hotellet ved bestilling af rejsen. Wi-Fi er gratis og tilgængeligt på hele hotellet (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Behandlinger i wellness-området bestilles og betales på stedet. Elevator forefindes. Morgenmadsbuffet er tilgængeligt alle dage 07.00-11.00 (med forbehold for ændringer). Evt. turistskat betales på stedet.

Derfor skal du vælge Maison Souquet Paris

  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Moulin Rouge: ca. 100 m
  • Basilikakirken Sacré-Coeur: ca. 1.3 km
  • Banegården Gare Saint-Lazare: ca. 1.1 km
  • Tag på Louvre og se Mona Lisas smil: ca. 2.9 km
  • Musee d'Orsay : ca. 3.1 km
  • Triumfbuen: ca. 3.3 km
  • Paris vartegn - Eiffeltårnet: ca. 4.7 km
  • Den legendariske boghandel, Shakespeare & Company: ca. 4.1 km
  • Højklasse gastronomi siden 1582 på restaurant Tour d'Argent: ca. 4.7 km
  • Domkirken Notre Dame: ca. 4.2 km
  • Maisons La Roche et Jeanneret af Le Corbusier: ca. 8 km
  • Immeuble locatif à la Porte Molitor af Le Corbusier: ca. 9 km
  • Villa Savoye et loge du jardiner af Le Corbusier: ca. 26 km
  • Versailles-slottet: ca. 29 km
  • Paris Charles De Gaulle Lufthavn: ca. 26 km (40m)
  • Paris-Orly Lufthavn: ca. 27 km (40m)
  • Paris Beauvais Lufthavn: ca. 83 km (1h 20m)

Maison Souquet byder på 20 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i en elegant og sensuel stil med mørke farver og nøje udvalgte møbler og materialer. Sengene har madrasser og sengetøj af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, værdiboks og minibar. På badeværelserne findes bruser og/eller badekar, badekåber, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Maison Souquet Paris. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

10 Rue De Bruxelles
75009 Paris

Koordinater

Latitude: 48.8835
Longitude: 2.3314

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Paris

Vis flere