Hôtel de Paris Saint-Tropez

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,3
Fabelagtigt
443 anmeldelser

Hvis du har lyst til at bo godt i centrum af Saint Tropez, synes jeg du skal se nærmere på Hotel de Paris. Ud over den centrale beliggenhed, er indretningen pæn og stilren, personalet venligt og hjælpsomt, værelserne behagelige og udsigten fra tagterrassen uovertruffen. Hotel de Paris er et hotel med stil - helt enkelt. 

Hotel de Paris har en helt fantastisk beliggenhed. Du bor nemlig midt i byens historiske centrum, og blot et stenkast fra havnen og vandet. Da du er omgivet af byens myldrende liv og puls, er hotellet helt perfekt, hvis du foretrækker at bo midt i smørhullet og tæt på alt det som Saint Tropez har at tilbyde. Er du heldig, får du måske også øje på en kendis eller to. 

Oplev dine omgivelser til fods

Saint Tropez er en dejlig by, og atmosfæren er helt speciel. Byen er ikke blot et sted for jetsettet, men også for dig som sætter pris på smukke omgivelser samt gode barer og restauranter. Hvis du bor på Hotel de Paris, har du det hele lige uden for døren. Du kan også gå til stranden, som blot ligger 10 minutter fra hotellet. Med andre ord, så har du aldrig hverken langt ud eller langt hjem. 

Ikoner som lever videre

Hotellets interiør er både sobert, smagfuldt og indbydende, og man har helt bevidst valgt et feminint touch, som har bl.a. Brigitte Bardot, Ava Gardner og Rita Hayworth i fokus. Det mærkes tydeligt at der er tænkt på detaljerne og gæsternes velbefindende. 

Her kan du nyde god mad og drikke

Restauranten "La Pationata" byder ikke bare på god mad, men også på en hyggelig og familiær atmosfære. Det er her morgenmadsbuffeten serveres fra kl. 7, og du kan også sidde udendørs, hvis vejret tillader det. Du kan også vælge at spise på "Le Toits" - hotellets restaurant og loungebar, som serverer frokost og middag. "Les Toits" ligger oppe under taget, hvor du også finder poolen. Her kan du nyde maden med en fantastisk udsigt over omgivelserne og havet. Hotellet har en vinkælder med over 350 forskellige og prestigefyldte vine, så det er bare at tage fat i sommelieren, så finder han en god vin som passer præcist til dig. 

Oppe på taget kan du slå dig ned med en kølig forfriskning før eller efter maden, og det kan du også gøre i hotellets trendy "Atrium Bar". Hvis du har lyst til alternative muligheder, så har du som nævnt et hav af muligheder i kort gåafstand. Og der er ingen tvivl om, at du spiser godt i Saint Tropez. 

Slap af på taget

Da hotellet ligger midt i byen, er det naturligt at poolen befinder sig på taget. Det betyder samtidig, at der er en fantastisk udsigt over byen. Rundt om poolen er der solsenge samt borde og stole, hvor du både kan spise og drikke.
Hvis du har brug for at komme længere ned i gear, kan du besøge hotellets SPA, hvor der bl.a. er en sauna, tyrkisk bad og isfontæner. Produkterne som anvendes er fra Clarin. Hvis du er en af dem der har lyst til lidt sved på panden, er der også Technogym på hotellet. Har du lyst til at slikke sol på en sandstrand, tilbyder hotellet gratis shuttleservede til forskellige private strande hver dag mellem kl. 10-19 fra maj til september. 

Derfor skal du vælge Hotel de Paris

  • Den fantastisk centrale beliggenhed
  • ...med alt inden for rækkevidde
  • God mad og drikkevarer
  • Det fine poolområde på taget
  • ...med den vidunderlige udsigt
  • Gratis shuttle til stranden

Godt at vide om Hotel de Paris

Lokal turistskat betales på stedet. Der er offentlig parkering mod tillæg. Ønsker du strandservice, så hør med hotellets concierge, de hjælper de dig med at bestille. 

Derfor skal du vælge Hôtel de Paris Saint-Tropez

  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Restauranter og shopping i Saint Tropez – 0 m
  • Nærmeste strand – ca 700 m
  • Port Grimaud, Frankrigs Venedig i en meget moderne udgave – ca 7 km
  • Metropolen Nice, som allid er et besøg værd (igen og igen) – ca 111 km
    … her er der museer som ex. Chagall, MAMAC og Matisse
  • Besøg den gamle middelalderby i baglandet, Saint-Paul de Vence - ca 106 km
  • Charmerende Antibes, med sin imponerende marina - ca 96 km
  • Elegante Monaco, hvor du kan prøve lykken i det store casino – ca 133 km
  • Hyggelige Menton, kendt som citronbyen – ca 142 km
  • Nice lufthavn – ca 104 km

Der er 52 værelser og 38 suiter på hotellet. De er alle smagfuldt indrettet med et touch af 60'er og 70'er stil. Værelserne har enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. På forespørgsel kan du bestille safetybox, DVD, roomservice og et udvalg af puder. Blandt andet findes der:

Dobbeltværelse (classic) er på ca. 25 m². Du har udsigt over de smalle gader eller den nye havn. Max. 2 personer. 

Juniorsuite er på ca. 35 m² og har en opholdsafdeling. Du har enten udsigt over bugten eller en terrasse med udsigt over landskabet. Max. 2 personer.

Suite (prestige) er på ca. 45 m² og har et separat opholdsrum. Du har udsigt over byen og de smalle gader. Max. 2 voksne og 1 barn under 18 år. 

Suite med 1 soveværelse er på ca. 37 m² og har et separat opholdsrum. Du har udsigt over byen og de smalle gader. Max. 2 voksne og 1 barn under 18 år. 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Gratis Wi-Fi
  • Minibar
  • Badeværelse med bruser eller badekar
  • Badekåbe, tøfler og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hôtel de Paris Saint-Tropez. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

1 Traverse De La Gendarmerie
83990 Saint Tropez

Koordinater

Latitude: 43.2697
Longitude: 6.6356

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere