Diamond Boutique Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,0 Gæstebedømmelser

På Diamond Boutique Hotel får du det bedste fra to verdener. Her bor du nemlig i udkanten af Kos by, et sted hvor den hyggelige, landlige atmosfære konstant er nærværende. Alligevel tager det ikke mere end et kvarter at gå ind til både centrum af byen og den nærmeste strand. Det er med andre ord et perfekt hotel for dig, der ønsker at kombinere stille stunder ved poolen med liv og aktivitet i byen. Velkommen til Kos og Diamond Boutique Hotel.

Øen Kos har meget at tilbyde sine gæster, uanset om du kommer her for at nyde solen, naturen, de maleriske små byer eller den kosmopolitiske by, der deler navn med øen. På Diamond Boutique Hotel har du et godt udgangspunkt, hvis du vil udforske lidt forskellige dele af øen. Der er ikke langt til de centrale dele af Kos by, hvor du finder charmerende butikker, afslappede lounger, livlige barer og hyggelige restauranter - men da du bor i udkanten af byen, har du også hurtig adgang til vejene, der fører til øens andre seværdigheder og naturoplevelser. Gå f.eks. ikke glip af at besøge strandene i Tigaki eller Marmari. 

På Diamond Boutique Hotel har du flere moderne faciliteter, der bidrager til den herlige feriestemning. Den store pool med tilhørende børnebassin er naturligvis et populært samlingssted for hotellets gæster. Poolen er omgivet af en dejlig solterrasse med liggestole og parasoller, hvor du kan nyde roen og hygge dig med noget godt at drikke fra baren. I løbet af dagen serverer man også lettere måltider i restauranten, og om aftenen indbydes du til at slå dig ned ved bordene og nyde en god à la carte-menu baseret på lokale råvarer fra øen. Nogle aftener er der show-cooking og live musik - noget, der normalt værdsættes af rejsende i alle aldre. Du, der ønsker et større udvalg af retter, behøver ikke gå langt - inden for cirka 500 meter finder du flere barer og taverner, og udvalget bliver endnu større, jo længere ind mod centrum du går. Afslut aftenen med en god drink på en bar og se folke- og gadelivet udspille sig for øjnene af dig - ferienydelse, når det er bedst.
 

Derfor skal du vælge Diamond Boutique Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Da Diamond Boutique Hotel ligger lidt afsides, anbefaler vi, at du har en bil til at komme til og fra hotellet og til at tage på udflugter i området. Privat parkering findes på området (eventuelt mod betaling). Du kan vælge at booke transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Escapeaway. WiFi er gratis og tilgængeligt i alle områder (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Morgenbuffet er tilgængelig hver dag fra kl. 07.00 til 10.30 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på stedet.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Neratzia borgen som blev grundlagt af korsfarere: ca. 1.6 km
  • Arkæologiske museum i Kos: ca. 1.5 km
  • Det romerske Odeon, teateret der dateres tilbage til det 2. århundrede: ca. 1.6 km
  • Eleftherias pladsen: ca. 1.5 km
  • Kos by: ca. 1.7 km
  • Lambi stranden: ca. 1.5 km
  • Hippocrateses platantræ: ca. 1.6 km
  • Asklepion Templet hvor Hippocrates grundlage medicinen: ca. 4 km
  • Psalidi stranden: ca. 6 km
  • Tigaki stranden: ca. 9 km
  • Agios Fokas stranden: ca. 10 km
  • Tigaki landsbyen: ca. 11 km
  • Asfediou landsbyen: ca. 13 km
  • Thermes stranden: ca. 13 km
  • Nyd den smukke solnedgang fra Zia landsbyen: ca. 14 km
  • Marmari landsbyen: ca. 14 km
  • Pyli landsbyen: ca. 15 km
  • Mastichari landsbyen: ca. 20 km
  • Kardamena landsbyen: ca. 21 km
  • Antimachia landsbyen: ca. 22 km
  • Kos Lufthavn: ca. 30 km (40m)

Diamond Boutique Hotel tilbyder 44 værelser i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede i en moderne stil med lyse farver på væggene, sporadiske farvestænk og udvalgte møbler og tekstiler. Værelserne har balkon eller terrasse med havemøbler. Sengene har madrasser og sengetøj af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter såsom TV, gratis WiFi, aircondition, minibar og kaffemaskine. De private badeværelser har brusebad og/eller badekar, badekåbe, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Diamond Boutique Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Pamfylon Street
853 00 Kos Town

Koordinater

Latitude: 36.8976
Longitude: 27.2759

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere