The Peninsula Resort & SPA

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,0
Fabelagtigt
1779 anmeldelser

Leder du efter et familievenligt resort med alt hvad du skal bruge til en skøn ferie? På The Penisula Resort & Spa får du alt dette og lidt til. Her har du adgang til spa-, sport- og badefaciliteter, og mulighed for All Inclusive. Beliggenheden, oppe på en klippetop , tilbyder en skøn udsigt over havet. Hotellet har en privat strand, og ligger i gåafstand fra flere strande og havnebyen Agia Pelagia, hvor du finder et bredt udvalg af butikker, barer og restauranter. 

The Penisula Resort & Spa ligger fordelt på en lille klippespids, der liger en halvø, og som garanterer en formidabel udsigt over det kretensiske hav - og hopper du i hotellets saltvandspool, er det næsten som at svømme lige ud i havet. Her kan du nyde en skøn morgendukkert, imens solen står op over havet, eller bare slappe af i en af liggestolene, der står i skyggen af en parasol. Trænger du til et miljøskift kan du tage plads ved hotellets hovedpool, hoppe i den overdækkede indendørspool, eller plaske med fødderne i børnepoolen mens børnene leger. Trænger du til at tage afslapningen til de næste niveau, kan du besøge hotellets spa-afdeling Anasa, hvor du kan bestille forskellige behandlinger, træne i fitnessrummet, svømme i indendørspoolen eller slappe af i sauna eller hamam. Der findes også forskellige behandlinger til børnene. 

Til aften kan du enten vælge halvpension eller All Inclusive på hotellet. Begge muligheder giver dig adgang til buffetrestauranten, men du kan også vælge at besøge hotellets á la carte restaurant for lidt udveksling. Vil du prøve noget helt nyt, ligger Mononaftis Beach bare nogle få minutter væk. Her finder du restauranter og en bar, mens Agia Pelagia ligger 20 minutter væk, og har et større udvalg af restauranter, caféer og barer. Servicen er helt i top, og hotellets personale står klar til at hjælpe med spørgsmål og forespørgsler. 

Derfor skal du vælge The Peninsula Resort & SPA

  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Receptionen er åben 24 timer i døgnet.

Adgang til hotellets spa-afdeling og forskellige behandlinger bestilles og betales på stedet. 

Da en stor del af hotellets gæster er franske, foregår underholdning og aktiviteterne hovedsageligt på fransk. Udvalget af aktiviteter, underholdning og børneklub afhænger af sæsonen. Spa-afdelingen er åben alle dage mellem kl. 09:00-18:00. 

Hotellet ligger på en klippetop, med mange trapper. Det er altså ikke optimalt for personer med gangbesvær. Der er parkering tilgængeligt på hotellet. Turistskat betales på stedet. 

Bemærk venligst, at hotellet tager betaling for ekstra tilvalg som leje af strandstole/liggestole og parasol, selvom du har All Inclusive. Andre aktiviteter og faciliteter kan være mod betaling. Hør i receptionen for yderligere information. 

OBS: All inclusive-konceptet bestemmes lokalt af hotellet og kan ændres løbende hen over sæsonen. Det aktuelle program får du ved ankomsten til hotellet. All inclusive inkluderer altid morgenmad, frokost og aftensmad (oftest i hotellets buffetrestaurant), snacks som eksempelvis is og et udvalg af lokale drikkevarer (ofte på bestemte tidspunkter).

Hvis du har bestilt et ophold med all inclusive (uanset om det er light, plus eller andet), så er det ikke altid, at alle hotellets barer og/eller restauranter er inkluderet i deres all inclusive-koncept - disse vil du betale ekstra for på stedet, hvis du ønsker at benytte disse.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Amoudara: ca. 19 km
  • Amoudara: ca. 19 km
  • Heraklion: ca. 27 km
  • Oplev den antikke by Heraklion: ca. 27 km
  • De fantastiske arkæologiske udgravning i Knossos: ca. 29 km
  • Smag på den fantastiske græske olivenolie hos Paraschakis Olive Oil: ca. 49 km
  • Zeus Grotte, hvor Zeus blev skjult fra sin far Kronos, husk godt fodtøj.: ca. 65 km
  • Heraklion Lufthavn: ca. 30 km (40m)
  • Chania Lufthavn: ca. 129 km (2h 10m)

The Penisula Resort & Spa tilbyder 250 lyst indrettede værelser, der ligger fordelt i hovedbygningen og anneks (mindre bygninger, fordelt på grunden), med forskellige muligheder for udsigt. Du kan vælge imellem udsigt over havet, bjergene eller haven. 

Værelserne har faciliteter som Wi-Fi, aircondition (tændt afhængigt af sæson), kaffe/tefaciliteter, TV, minibar og værdiskab. I de private badeværelser er der bruser og/eller badekar, hårtørrer og toilet. De fleste værelser har balkon/terrasse/udeplads, og nogle værelser har en privat lille pool. Sengene kan være queen, king eller twin, afhængigt af værelsestypen. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Peninsula Resort & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • Indendørs pool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • 2 el. flere soveværelser
  • Vandrutsjebane(r)
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Agia Pelagia
715 00 Agia Pelagia, Heraklion

Koordinater

Latitude: 35.4149
Longitude: 25.0190

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere