Solfaktor official logo
Velkommen til Platanes

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti før, under og efter rejsen

Rejser til Platanes

Engang var Platanes blot en stille forstad til Rethymno, der ligger omkring 5 kilometer mod vest. I dag har Platanes forvandlet sig til et populært ferieområde. Ikke mindst takket være den flotte strand, der strækker sig flere kilometer i begge retninger. Det meste af Platanes består derfor i dag af hoteller samt en stribe butikker og restauranter, som primært henvender sig feriegæster.

Rejser du til Platanes, har du altså alt, hvad du kan ønske dig til en afslappende badeferie inden for gå afstand. Selv hvis du bor på et all-inclusive hotel, er det fristende at udforske byens tavernaer og caféer. Har du brug for at handle i løbet af ferien, behøver du heller ikke forlade Platanes. Oppe langs hovedgaden ligger adskillige supermarkeder, hvor du kan få det meste.

Godt udgangspunkt for udflugter

Vil du ikke ligge på stranden hele ferien, har du et fint udgangspunkt for at udforske mere af Kreta. Rejser du til Platanes, er det for eksempel et must at besøge nærliggende Rethymno. Det er en af øens største byer, men har alligevel en charmerende, næsten landsbyagtig atmosfære. Ikke mindst nede ved den venetianske havn og i den charmerende gamle bydel, hvor de smalle gader gemmer på talrige hyggelige restauranter.

Kystvejen mellem Rethymno og Agia Pelagia løber lige gennem Platanes. Trafik gennem byen er i sig selv naturligvis ikke ligefrem et plus. Til gengæld betyder det, at der er gode busforbindelser. I højsæsonen kan du således omtrent hvert tyvende minut hoppe på en bus ind til Rethymno, hvorfra du kan tage busser til næsten alle andre dele af Kreta.

Platanes er derfor et godt valg, hvis du ønsker at kombinere en traditionel badeferie med spændende udflugter. Vil du blot gerne have lidt motion, kan du eventuelt gå ad den lange strandpromenade til eller fra Rethymno. Det tager typisk en times tid.

Find billig rejser til Platanes her

I søgemaskinen her på Solfaktor.dk kan du finde billige rejser til Platanes, der inkluderer både hotelophold, flybilletter og transfer fra lufthavnen. Du bestemmer selv din afrejselufthavn i søgemaskinen - København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamborg. Samtidig får du ved at bestille både fly og hotel i en samlet pakkerejse ekstra tryghed i form af Rejsegaranti.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Platanes

Kortvisning