Antilia Apartments

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,6
Fabelagtigt
71 anmeldelser

Nogle gange har man en gode mavefornemmelse og et stort smil i ren forventning - og det er præcis, hvad der sker, da vi kører op ad bakken fra byen Tavronitis, og får Antilia Apartments indenfor synsvidde. Vi nyder det allerede til fulde, og når forventningerne bliver indfriet, hvilket de virkelig gør, ville vi ønske, at vi havde meget mere tid på Antilia Apartments. Måske for at slappe af ved poolen, eller simpelthen bare nyde tilværelsen. 

Hvad skyldes så denne glæde?  Har du tidligere været på ferie i Grækenland, så ved du også, at grækerne virkelig forstår sig på hjertelig gæstfrihed, og i den forstand er Stelios ingen undtagelse. Har du ikke været i Grækenland før, kan jeg bare sige: se at komme afsted! Vælger du Antilia Apartments, så lover jeg, at du kommer til at føle dig mindst lige så velkommen som vi gjorde. 

Wow, hvilken udsigt!

En smuk have med tre velholdte bygninger i gyldne farver, omgivet af dadelpalmer, farverige blomster og trillingranke i fuld flor, danner rammerne for de 20 lejligheder. Men lad os prøve at male et billede for dig, så du ved hvad du kan se frem til. 

Antilia Apartments er familieejet, hvilket er det første kvalitetsstempel når det kommer til lejlighedshoteller i Grækenland. En lille ejendom, der fik et ansigtsløft tilbage i 2015. Arkitekturen er harmonisk, haven er frodig og poolen glitrer, men det bedste af det hele er, den betagende udsigt over de små landsbyer, byer og videre over det Ægæiske hav, med sit klare, azurblå hav, der strækker sig fra Spathahalvøen til Thodoroøen og Akrotiti. Vender du den anden vej, så ligger de imponerende hvide bjerge, som en perfekt kulisse bagved Antilia Apartments.

Send os billeder af solnedgangen

vi spadsere frem og tilbage langs med poolområdet og tager mange (mange) billeder, mens vi kigger længselsfuldt på de solsenge, der står klar på første parker, her på den store terrasse med sin panoramaudsigt. I de smukke urtepotter vokser pelargonier og roser om kap, hvilket skaber en skøn atmosfære på terrassen til afslapning og solbadning, men også sætter sig fast i hukommelsen, som et af de smukkeste minder fra hele turen til Kreta. Vi skal blot lukke øjnene for at forestille os denne udsigt ved solnedgang, men send os gerne et billede eller to, når du står her under en helt utroligt orange-rødt himmel - og ikke mindst, nyd det! 

Personlighed med et glimt i øjet 

Med et familieejet lejlighedshotel som Antilia Apartments, er der ingen tvivl om, hvorfor så mange stamgæster vender tilbage år efter år. Da vi sidder ved poolbaren falder vi i snak med Ninna og hendes mand, som kommer fra England. De er kommet her stort set hvert år siden 1990, først med deres børn og nu - med tre genrationer der skal være enige om ferieplanlægningen - er valget fortsat enstemmigt når sommerferien skal planlægges: Antilia Apartments! 

Da Ninna fortæller om, hvorfor lige netop Antilia Apartments, er blevet deres andet hjem, trækker Stelios sig tilbage bag baren med et lidt flovt smil. Ingen tvivl om, at det er ham, der er 'the star of the show', som Ninna kalder ham, også selvom han bliver lidt flov over, at vi sidder og snakker om ham. 

Hos Stelios og Rena er du ikke bare en gæst i mængden! Vi er overbevidste om, at du, ligesom os, vil komme til at føle dig som en ven af familien. Får du lyst til at begive dig ud og nyde alle oplevelserne som området byder på, så står Stelios altid klar med tips og tricks. Udover alle hans andre  ærinder og gøremål (som at slå græs, vande oliventræerne, tjekke gæster ind og se til, at alle har det godt), så har han altid tid til at trække stolen ud og holde døren, eller fortælle om lokalkulturen, politik eller en anden god anekdote. 

Du kan handle i de små, lokale butikker

Terrassen ved poolen er det naturlige samlingspunkt på Antilia Apartments, hvilket ikke er så skørt med den udsigt! Det er også her du kan nyde morgenmaden, og Rena ser til at gæsterne får en god start på dagen. 

I poolbaren kan du bestille snacks eller lette måltider, når sulten melder sig i løbet af dagen, og gerne med noget koldt at drikke eller en kop friskbrygget kaffe. Der arrangeres også hyggelige grillaftener, hvor maden serveres med lokale vine fra Stelios vinkælder. 

I lejlighederne finder du et lille tekøkken, så du også kan tilberede dine egne måltider. Indkøbene kan du klare i supermarkedet nede i den lille by Tavronitis, cirka 10 minutters gåtur eller 5 minutters køretir fra Antilia Apartments. Her ligger også et lokalt bageri, frugt- og grøntsagshandel, samt et lille supermarked. Når vi kommer tilbage hertil (for det gør vi), så tager vi turen ned af bakken fra Antilia Apartments, og handler hos de lokale, eller nyder en frappé eller en friskpresset appelsinjuice på en af de små taverner, inden vi med en flaske vand i hånden, tager turen op af bakken igen tilbage til Antilia Apartments. 

Et lille tip: Vi fik frokost på ’Caneva’ - en lille taverna nede i Tavronitis. Den bedste  tzatziki vi nogensinde har fået! Her møder du det hyggelige lokale liv, og det er hyggeligt at sætte sig og iagttage hvordan naboer mødes, hunde står og logrer med halen, katte gemmer sig bag blomsterkrukker og kokken står højlydt ude i det lille køkken. Her er der altid tid til en lille snak om vind og vejr. Da vi fortalte dem, at vi var på tur for at finde "gemmesteder", gæt hvad de lokales første forslag var - Antilia Apartments selvfølgelig. Endnu en anerkendelse til Stelios og Rena. 

Omgivelserne byder på mange oplevelser... 

Vi anbefaler, at du lejer en bil, dels fordi det er den nemmeste måde at komme fra lufthavnen på, men også for at have friheden til at tage på opdagelse i det fri, og nyde oplevelserne til fulde. Vil du lade bilen stå, kører lokalbussen til Chania og andre interessante steder langs med kysten nede fra hovedvejen. 

Tavronitis har også en strand med små strandcaféer, der udlejer liggestole og parasoller. Stranden består af en blanding af grus og småsten, og vandet er skønt. Indenfor en kort køretur ligger også flere små byer og strande, som Kolymbaristranden cirka 5 kilometer vestpå. Det er et godt valg, hvis du vil tilbringe dagen på en fredelig strand, eller en hyggelig aften med et fint udvalg af restauranter og hyggelige cocktailbarer. Den mere livlige by Platanias ligger cirka 7 kilometer mod øst, og er en lidt større ferieby med masser af strandliv, butikker, underholdning og med væsentligt flere taverner og natteliv. 

Stelio og Rena vil helt sikkert også anbefale, at du kører til de smukke strande Elafonisi, Falassarna eller favoritten Balos, udover en tur op i bjergene, hvor maleriske byer og landsbyer med sine kirker og hyggelige torve venter dig. Du bor desuden bare en times kørsel fra Kretaske måske mest kendte vandretur igennem Samaria-kløften, så husk gode sko, hvis det lyder som noget for dig. 

Derfor skal du vælge Antilia Apartments 

  • Du vil opleve græsk gæstfrihed når det er bedst 
  • Du vil bo på et rigtigt hideaway 
  • Det fine poolområde og haven med sin fantastiske udsigt 
  • Du kan lave mad i din egen lejlighed, og handle i lokale butikker
  • Du kommer nemt til strand og by 
  • Du har gratis parkering

Godt at vide om Antilia Apartments

Receptionen er åben mellem kl. 09:00-00:00, men meddel gerne hotellet direkte, hvis du forventer at ankomme sent. 

Antilia Apartments' flotte udsigt skyldes beliggenheden på en bakke. Vejen ned til centrum, og især tilbage op igen, kan være stejl - men udsigten er turen værd. 

I disse omgivelser er det oplagt blot at slappe af og glemme hverdagens stress. Men i disse dage vil de fleste af os nok stadig have adgang til Wi-Fi i større eller mindre grad. Husk dog, at netværket i Grækenland ikke er et af de hurtigste. Der er Wi-Fi på Antilia Apartments, og vi bemærkede under vores besøg, at forbindelsen var bedst i området omkring receptionen. I lejligheden får du internet via kabel. 

Til sidst tillader vi os at komme med en lille anbefaling. Antilia Apartments er en af vores bestsellere, så vent ikke for længe med at bestille, da pladserne hurtigt kan løbe op. 

Derfor skal du vælge Antilia Apartments

  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hoteltype

Kort og afstande

  • Nærmeste mindre by; Tavronitis – ca 600 m
  • Supermarked – ca 600 m
  • Lokal busholdeplads – ca 600 m
  • Tavronitisstranden (småstensstrand) – ca 1,5 km
  • Nærmste større ferieby Platanias – ca 7 km
  • Chanias gamle bydel – ca 22 km
  • Chanias lufthavn – ca 40 km
  • Samaria-kløften – ca 48 km
  • Rethymnons historiske bymidte – ca 78 km
  • Heraklion by og lufthavn – ca 159 km
  • Knossospaladset – ca 159 km

Antilia Apartments er en charmerende, lille ejendom med lige præcis den størrelse, vi elsker her hos Hideaways. De 3 bygninger, udover hovedbygningen, er i to etager og huser de 20 velholdte lejligheder.

Indretningen er charmerende og rustik med træ- eller klinkegulve, træmøbler og kontrastfyldte, cremede og gyldne farver med elegante og komfortable sofaer, blød belysning og fine malerier. 

Her er dobbeltseng eller to adskilte senge, badeværelse med bruseniche eller badekar. Alle lejligheder har hele to private terrasser eller smedejerns-balkoner.

Lejlighederne har et veludstyret minikøkken med to kogeplader, køleskab og miniovn. Desuden findes en kaffemaskine, el-kedel samt spisebord med stole og ellers det mest nødvendige, hvilket er meget typisk for køkkener på græske lejlighedshoteller. Det betyder, at her er et mindre udvalg af bestik, tallerkener og glas, men altid så det passer til det antal personer, som bor i lejlighederne naturligvis.

Faciliteter i lejlighederne:

  • Aircondition 
  • Safetyboks
  • Kitchenette m. service
  • Hårtørrer
  • Satellit-TV
  • WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Antilia Apartments. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Tavronitis
73006 Tavronitis

Koordinater

Latitude: 35.5248
Longitude: 23.8173

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere