Boutique 5 Hotel & SPA
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Det er endelig dagen, hvor jeg ”skal tage hul” på Rhodos - endnu et sted, jeg aldrig har været, og som jeg virkelig ser frem til at stifte nærmere bekendtskab med. Og da Antonia, min fantastiske, græske ledsager, som skal tage mig rundt på øen, nævner navnet på vort første hotel, forstår jeg, at hun har sat barren højt allerede fra begyndelsen. Boutique 5, bare navnet lyder luksuriøst, synes jeg, og jeg har forstået, efter at have læst flere anmeldelser inden mit besøg, at dette hotel virkelig er ”toppen af poppen”, og at det skal være et af øens bedste. Jeg kan kun være helt enig – hvilket hotel og hvilken beliggenhed.
Sofistikeret og alligevel dejlig afslappet
Vi træder ind i den rummelige lobby, hvor minimalistisk indretning med moderne sofaer og borde giver en let og luftig fornemmelse. De store vinduespartier i kombination med det højloftede rum giver et herligt lys.
Hotellets manager tager imod os og foreslår noget koldt at drikke, inden vi begynder vores tur rundt på hotellet. Vi er ikke længe om at sige 'ja tak', da temperaturen på denne smukke maj-dag nærmer sig de 30 grader, og vi går ud og sætter os ved barens udendørsservering. Sketch Bar er åben fra morgen til aften og forvandles fra pool-bar til champagne-bar med et stort udvalg af cocktails, vin, øl af mange slags og diverse alkoholfrie drikke.
Da vi nu er ”i tjeneste” falder vores valg på to store is-latte, som i øvrigt smager helt fantastisk. Jeg lader blikket vandre rundt og konstaterer hurtigt, at dette hotel er elegant og sofistikeret uden at blive for fint og opstyltet.
Luksuriøs indkvartering og luksuriøs placering
Fra barens sofaer har du udsigt til det fine poolområde med solstole og parasoller og bagved det skinnende blå hav. Du sidder under tag med smukke åbne hvælvinger, som giver dig følelsen af på én og samme tid at befinde dig både ude og inde. Vi får fortalt, at om aftenen tændes lamper, som skaber en helt speciel romantisk atmosfære. Helt enkelt et vidunderligt sted at hygge sig og slappe af.
Impressions hedder hotellets restaurant. Impression, for her blandes unikke smagsoplevelser, levende musik og vine, der er specielt udvalgt fra både lokale og internationale vingårde.
Sammen med den sofistikerede indretning og vidunderlige havudsigt er dette et helt specielt sted. Det lyder som et helt perfekt koncept, synes jeg, og jeg har også læst flere anmeldelser, der nævner ordene - utrolig god mad, den bedste nogensinde! Jeg har desværre ikke selv tid til at smage maden, men holder Boutique 5 samme kvalitet på maden som på det øvrige, er jeg ikke en smule bekymret. Tværtimod!
Det fine poolområde ligger i tilslutning til baren og restauranten. Her er magelige solstole og parasoller og desuden den dejlige udsigt ud over havet. Der er blot 50 m til stranden, hvor hotellet har sin egen afdeling med solstole og parasoller.
5 velfortjente stjerner
Her på Boutique 5 har du Bliss, et fint SPA med indendørs pool, hydro massage jet, jacuzzi, sauna, skønhedsbehandlinger, fitness, massage og en tennisbane – listen er lang, og det er bare om at finde det, som passer bedst til dig.
Hvis du har noget specielt, der skal fejres, måske er du oven i købet på bryllupsrejse, så har Boutique 5 forskellige arrangementer at vælge mellem. Og netop bryllupsrejser har de mange af, hvilket du måske kan forstå, og forstå det endnu bedre, når du læser værelsesbeskrivelserne: )
Godt at vide
Da dette hotel er ekstremt populært, anbefaler vi, at du reserverer så tidligt som muligt. Boutique 5 er et hotel for voksne over 17 år. Der er dresscode i restauranten, hvilket betyder ingen shorts for herrerne og ingen badetøfler på fødderne. Room-service er mod gebyr. Der er parkering ved hotellet. Vil du lade bilen stå, kan du tage bussen til bl.a. Lindos og Rhodos by. Der er busstop ca. 200 m fra hotellet.
Derfor skal du vælge Boutique 5 Hotel & SPA
- Nærmeste lufthavn: 59 km
- Nærmeste strand: ca. 100 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste strand – 50 m
- Flere restauranter og butikker, Kiotari – 500 m
- Nærmeste større by og Akropolisklippen, Lindos – 19 km
- Epta Piges med den krystalklare sø– 38,5 km
- Sommerfugledalen i Petaloudes – 64,6 km
- Bjergbyen Siana med udsigt over havet – 36 km
- Tsambika, en af øens fineste strande – 34,6 km
- Populære Elli Beach – 59 km
- Udeliv i Faliraki – 45,3 km
- Populære Rhodos by – 57,5 km
- Rhodos by flyveplads – 62,1 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Boutique 5 Hotel & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Strand under 1½ km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Indendørs pool
- Mulighed for privat pool
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
- Motionsrum
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Kiotari
85109 Kiotari, Rhodes
Koordinater
Latitude: 36.0591
Longitude: 27.9806
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.