Malaga

Málaga er en spændende by, hvor du kan kombinere storbyferie med sol og strand. Malaga tilbyder desuden masser af kultur og underholdning, gastronomi og oplevelser. Malaga er den perfekte indgangsvinkel til hele Costa del Sol og Andalusien. 

Málaga har næsten 600.000 indbyggere, så det er stor by efter danske forhold. Byen ligger ved kysten ud til Middelhavet, og lige udenfor bymidten ligger en ganske udmærket strand, populær blandt turisterne men også i den grad blandt de lokale.

Shoppingmulighederne i byen er gode med både mange lokale butikker, de største kendte spanske kæder og meget andet. Den mest centrale shoppinggade hedder Calle Larios, hvor også stormagasinet El Corte Inglès ligger. Dette er den mere moderne del af Malaga. Gå ikke glip af byens gamle dele, hvor du finder små gyder og krogede gader, flere flotte pladser og torve og en imponerende katedral i renæssancestil.

Kan du godt lide kunst og kultur? Pablo Picasso var fra Malaga, og museet Museo Picasso har en flot samling af nogle af hans mest kendte malerier og andre foremål.

Det er nemt at komme rundt i Malaga. Det er billigt at køre med bus, og der er mange taxaer. Dog kan trafikken være lidt af en udfordring, så hvis du har travlt og det du skal til ligger i byens centrale dele, er det ofte lige så hurtigt at bare begynde at gå.

Jo tættere på den gamle bydel du vil bo, desto dyrere bliver hotellerne. Til den anden side betyder det, du har «alt» indenfor gåafstand. Men til den anden side igen, kan det være ganske håbløst at finde en parkeringsplads hvis du har lejet bil. Forslag: find et hotel som tilbyder parkering, og gerne et hotel med pool. Ofte ligger hotellernes pooler på toppen af hotellet – så her kan du køle ned efter dagens oplevelser, måske med en iskold serveza.

Málagas lufthavn ligger ca. 20 mintter fra centrum. Du kan flyve direkte hertil fra flere danske lufthavne, måske med et stop undervejs i Amsterdam eller Paris. Hvis du skal til Malaga fra f.eks Madrid eller Alicante, kan det være godt at vide, at Spanien har nogle af Europas bedste og hurtigste togforbindelser.

 

 

 

Hvem vil kunne lide Malaga?

Málaga er først og fremmest en destination, hvor du kan kombinere storbyferie med sol og strand. Optimal rejselængde er måske en forlænget weekend på 3-5 dage. Hvis formålet med ferien er at virkelig kunne nyde det gode vejr, og specielt hvis du rejser med børn - vælg hellere en anden af de mange feriesteder langs Costa del Sol, som f.eks Torremolinos, Fuengirola eller Marbella.

Hvornår skal man rejse til Malaga?

Málaga har typisk Middelhavsklimat, og du kan stort set rejse hertil hele året. Sommeren er fra april til september, men selv i november eller februar kan det sagtens være så varmt, at du kan nyde solen i shorts og en t-shirt. I juli og august kan det blive meget varmt i byens centrale dele - der vil du måske hellere bo tættere på kysten og havet.

Søg, sammenlign, spar! solfaktor.dk er Danmarks største søgemaskine for billige rejser, både her-og-nu eller når det passer dig bedst. Her får du de bedste tilbud fra en lang række charterselskaber, flyselskaber, hoteller og biludlejningsfirmaer.

Tilbud

n
n
n
n
n
n
n
n
Klik her for flere alternativer

Kort

Vejr og klima

Gennemsnitstemperatur for Málaga
kalender DagDag NatNat BadBad
Jan. 17°C 9°C 15°C
Feb. 17°C 9°C 14°C
Mar. 19°C 11°C 15°C
Apr. 20°C 12°C 15°C
Maj 23°C 15°C 17°C
Jun. 27°C 19°C 18°C
Jul. 29°C 21°C 21°C
Aug. 30°C 22°C 22°C
Sep. 28°C 20°C 21°C
Okt. 24°C 16°C 19°C
Nov. 20°C 12°C 17°C
Dec. 17°C 9°C 16°C
Prognose for Málaga