Sicilien

Middelhavets største ø hedder Sicilien, og øen er lidt som et land i sig selv. En ferie til Sicilien kan både rumme kultur, historie og badeferie. Sicilien har store bjergområder særligt i nordvest, med vulkanen Etna som højeste punkt. De fleste turister holder til på østkysten ved Taormina og Naxos, men der er meget mere at opdage på denne store ø, som næsten er fire gange så stor som Sjælland.

Vulkanen Etna er et must på din rejse til Sicilien.  Vulkanen er stadig aktiv, og man kan ofte se røgskyer komme op fra forskellige kratere.  Øst for Etna ligger nogle af Italiens mest kendte feriebyer langs kysten: hyggelige Taormina med det antikke amfiteater, Giardini-Naxos med sine lidt forskellige dele (der er både en gammel og en lidt nyere bydel, begge fungerer fint at være turist i) og så er der jo også Letojanni, som er berømt for sine gode fiskerestauranter.

Helt oppe langs kysten, der hvor Sicilien næsten møder det italienske fastland ligger Messina, med en hyggelig gammel bydel og en domkirke fra 1100-tallet. Længere vestpå langs den nordlige kyst finder du Cefalu, en by hvor tiden ikke har bevæget sig meget i de sidste mange hundrede år. Et perfekt sted at spise en god frokost.

I Agrigento, omtrent 3 timer i bil fra østkysten, ligger Templernes Dal, med imponerende velbevarede templer og ruiner fra den græske periode på Sicilien – nogle af dem er over 2.500 år gamle.

De fleste tager nok til Sicilien for at slikke sol, og der er strande mere eller mindre over hele øen. Nogle af de bedste er Mondello (ved Palermo), Lungomare (ved Cefalu) og Isola Bella (ved Taormina).  På Sicilien spiser du godt, og hele det italienske køkken præsenteres sammen med lokale specialiteter som Arancini (risboller med forskelligt fyld), siciliansk pesto med mandler og tomat og Sfincione (tykbundet pizza uden tomat, men ofte med ansjoser og mozzarellaost).

 

Hvem vil kunne lide Sicilien?

Som så ofte i Italien, er det hele på italiensk, tilpasset italienske forhold og normer. Det er også det der gør Italien til noget særligt - her er ikke den samme slags charterturisme som i f.eks Grækenland.  Sicilien er nok mest for voksne, og gerne voksne som vil opleve mere end kun sol og strand. Her er meget at kigge på.

Hvornår skal man rejse til Sicilien?

Sicilien har typisk middelhavsklima med mild vinter og tør og varm sommer. Det regner en hel del fra november til februar, op til 20 dage om måneden. Fra maj er der sommer, og i juli og august er der ofte mellem 25 og 30 grader om dagen - og i princip ingen regn. Selv i oktober kan temperaturen ramme de 22-23 grader.

Søg, sammenlign, spar! solfaktor.dk er Danmarks største søgemaskine for billige rejser, både her-og-nu eller når det passer dig bedst. Her får du de bedste tilbud fra en lang række charterselskaber, flyselskaber, hoteller og biludlejningsfirmaer.

Tilbud

n
n
n
n
n
n
n
n
Klik her for flere alternativer

Kort

Vejr og klima

Gennemsnitstemperatur for Sicilien
kalender DagDag NatNat BadBad
Jan. 8°C 4°C
Feb. 9°C 3°C
Mar. 10°C 4°C
Apr. 13°C 6°C
Maj 19°C 11°C
Jun. 25°C 16°C
Jul. 28°C 19°C
Aug. 28°C 19°C
Sep. 23°C 16°C
Okt. 18°C 12°C
Nov. 13°C 8°C
Dec. 10°C 5°C
Prognose for Sicilien