Costa del Sol

Costa del Sol (eller som mange kalder den, den spanske solkyst) er Spaniens berømte ferieklassiker, og området byder på fine strande, behageligt klima, gode muligheder for at spille golf og til tider hektiske forlystelsesliv.

Costa del Sol strækker sig fra Gibraltar i vest og op til Sierra Nevada-bjergene i øst. Området er mest kendte for de fine strande og det milde klima – også om vinteren. Costa del Sol ligger i regionen Andalusien, som faktisk dækker 17% af Spaniens samlede areal. Costa del Sol var oprindeligt en lang række fiskerlandsbyer, men fra tresserne kom der gang i turismen, og den spanske solkyst er i dag et verdenskendt turistområde, og en af Spaniens og Europas mest besøgte regioner.

Det er nemt at komme rundt, vejnettet er veludviklet, og mange vælger også at leje bil og afhente den direkte ved ankomst til Malaga lufthavn. De mest populære feriesteder ligger langs kysten, og nogle af de mest kendte er Torremolinos, Benalmadena, Fuengirola, Estepona, Marbella, Nerja og Mijas. Malaga by tiltrækker mange storbyrejsende, som vil kunne kombinere god mad og drikke med shopping og badeferie.

Malagas lufthavn ligger ikke langt fra Malaga by, og regnet i antal af rejsende, er dette Spaniens 4. største lufthavn. Fra Danmark skal du regne med at flyve omtrent tre og en halv time til Costa del Sol. Tognettet er veludviklet, og du kan sagtens fra f.eks Madrid nemt komme dig ned til Costa del Sol herfra.

Costa del Sol har et stort udvalg af hoteller, ferielejligheder og feriehuse i alle prisklasser og beliggenheder. Mange danskere har valgt, at købe en feriebolig her. Hvis du ikke vil købe en pakkerejse, er det nemt, at selv sammensætte din egen ferie ved at bestille flybilletten, boligen og måske bilen på egen hånd. Der er også mange temarejser til Costa del Sol.

 

Hvem vil kunne lide at rejse til Costa del Sol?

Costa del Sol var en af Spaniens allerførste turistdestinationer. Derfor er området særdeles veludviklet og nemt for alle at tilgå. Hvis du er til kultur, kunst og historie, kunne Malaga by være et godt udgangspunkt. Nerja er populært blandt voksne par. Den gamle bydel i Marbella er virkelig flot, og her oplever du den originale Costa del Sol-stemning. Marinaen i Puerto Manus er stedet for dig, som vil flashe dine juveler og den store champagneflaske. Børnefamilier vil kunne lide f.eks Torremolinos, hvor du får en god strandpromenade, fine restauranter og et vandland.

Hvornår skal man rejse til Costa del Sol?

Til Costa del Sol kan man rejse hele året. Sommeren er lang her, fra april til oktober. Om sommeren i juni, juli og august kan der være tæt på de 30 grader. Selv om vinteren kan man opleve sol på næsen, men det er ikke badetemperaturer. Tip: hvis du kan, rejs hertil i maj, september eller oktober. Her får du mest rejse for pengene.

 

Søg, sammenlign, spar! solfaktor.dk er Danmarks største søgemaskine for billige rejser, både her-og-nu eller når det passer dig bedst. Her får du de bedste tilbud fra en lang række charterselskaber, flyselskaber, hoteller og biludlejningsfirmaer.

Tilbud

n
n
n
n
n
n
n
n
Klik her for flere alternativer

Kort

Vejr og klima

Gennemsnitstemperatur for Costa del Sol
kalender DagDag NatNat BadBad
Jan. 17°C 9°C 15°C
Feb. 17°C 9°C 14°C
Mar. 19°C 11°C 15°C
Apr. 20°C 12°C 15°C
Maj 23°C 15°C 17°C
Jun. 27°C 19°C 18°C
Jul. 29°C 21°C 21°C
Aug. 30°C 22°C 22°C
Sep. 28°C 20°C 21°C
Okt. 24°C 16°C 19°C
Nov. 20°C 12°C 17°C
Dec. 17°C 9°C 16°C