Rejser til Sonnenland

Sonnenland ligger på en bakkeskråning oppe over Maspalomas på det sydligste Gran Canaria. Formelt set er Sonnenland faktisk en del af dette kendte ferieområde, men har til sammenligning et mere lokalt præg. Det er nemlig oppe i Sonnenland at mange af de lokale, som arbejder i de nærliggende feriebyer, selv har valgt at slå sig ned.

Vil du gerne bo i fredelige omgivelser, men samtidig tæt på nogle af øens bedste strande og forlystelser er det perfekt at bestille en af de billige rejser til Sonnenland her hos Solfaktor. Som navnet antyder kan du se frem til en ferie med masser af sol, afslapning og oplevelser.

Hvis du lejer bil til ferien, kommer du let og bekvemt fra Sonnenland rundt til områdets forskellige byer, strand og andre attraktioner. Det er i princippet muligt at gå til nærmeste strand, men det tager nok 30-40 minutter. De fleste vil nok foretrække at køre. Der er busser og taxier, men det er mest bekvemt med egen lejebil.

Strande og attraktioner

De nærmeste strande er Playa de Meloneras og Playa de Maspalomas. Ved sidstnævnte skal du naturligvis også op og gå en tur i de enorme sandklitter, der er en af områdets største seværdigheder. Har du børn med på rejsen til Sonnenland, er det også oplagt at tage den korte tur nordpå til det store badeland,  Aqualand.

Takket være Autopista del Sur (GC-1) tager det blot omkring 25 minutter i bil at køre fra lufthavnen til Sonnenland. Samme motorvej giver dig gode muligheder for at udforske andre dele af Gran Canaria på rejsen. Hovedstaden Las Palmas er bestemt et besøg værd for sine kulturelle seværdigheder. Undervejs på dine udflugter er der naturligvis masser af muligheder for at holde pause ved dejlige badestrande.

Nede ved kysten i de nærliggende ferieområder er der masser af spisesteder og indkøbsmuligheder. Hjemme i Sonnenland har du dog også alt, du behøver i ferien. Her er således også et lille supermarked og et begrænset, men godt udvalg af spisesteder. Lige over for Sonnenland ligger den lille by, El Tablero, der ligeledes ikke er særligt turistet. Her er der også indkøbsmuligheder og restaurantliv.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Sonnenland