Rejser til La Gomera

La Gomera har et mildt og varmt med en behagelig gennemsnitstemperatur på 22 grader - året rundt. Det lokale turistbureau mener ligefrem, at øen har "det bedste klima" i verden. Den næstmindste af De Kanariske Øer, som ligger blot en kort sejltur fra Tenerife, er da også uden tvivl et indbydende rejsemål året rundt.

La Gomera, der har omkring 22.500 fastboere, er klassificeret som et UNESCO biosfæreområde. Der venter dig da også mange enestående naturoplevelserne på en rejse til La Gomera. Denne lille vulkanø rummer blandt andet en af Europas sidste urskove i Garajonay Nationalpark, som som dækker cirka 10 procent af øens areal. I skoven, som hovedsageligt består af træagtige planter af Laurbær-familien, vil du føle sig hensat til en tid længe før mennesket satte fod på øen.

Aktiv ferie i storslået natur

Den berømte nationalpark er dog bare ét af talrige smukke naturområder, du kan udforske på din rejse til La Gomera. Rundt om på øen er således over 650 kilometer afmærkede vandrestier. De vil både føre dig gennem skøn uspoleret natur og charmerende, hvidkalkede landsbyer omgivet af skråninger med terrasser og palmelunde. Både til fods og i bil kan du stoppe ved talrige spektakulære udsigtspunkter, hvorfra du kan nyde et flot vue over bjergtoppene mod det azurblå Atlanterhav.

En rejse til La Gomera byder ikke kun på uforglemmelige naturoplevelser på land. Havet omkring øen er også fuld af liv. Det er ikke usædvanligt at spotte både delfiner og hvaler inde fra land. Der er dog også fra Vueltas ved Valle Gran Rey og i perioder fra Playa de Santiago mulighed for at tage med ud på hvalsafarier med chance for at komme endnu tættere på havets kæmper.

Udover hvalsafarier har du på en rejse til La Gomera også mange andre muligheder for at være aktiv. Flere af de mange vandrestier er også velegnede til ture på mountainbike, ligesom du på de snoede bjergveje kan teste kondien på racercykel. Søger du et endnu større adrenalinsus, kan du også prøve kræfter med klatring, paragliding eller rappelling.

Strande på La Gomera

Hvis du rejser til La Gomera, skal du naturligvis også tage dig god tid til at nyde øens strande. Her er der også masser af muligheder for at være aktiv med vandsport med alt fra paddleboard til dykning. I det klare vand er sigtbarheden op til 30 meter, så du har gode muligheder for at beundre de mange farverige fisk. Er du heldig, ser du måske en af de havskildpadder, der ofte ligger vejen forbi De Kanariske Øer.

Trænger du blot til at dase på stranden, er La Gomera også det helt rigtige rejsemål. Mange af øens mørke lavastrande strande ligger i uspolerede badevige for foden af stejle klipper. Vil du gerne have restauranter og andre faciliteter inden for kort afstand, kan du dog også slå dig ned på den flotte badestrand ved San Sebastián på østkysten. Det var i øvrigt i denne smukke hovedstad, at gjorde Christoffer Columbus havde sit sidste stop på vejen over Atlanten for at opdage Amerika i år 1492.

Du kan finde et stort udvalg af pakkerejser til La Gomera i søgemaskinen her på Solfaktor.dk. Hvis du vil opleve mere af øgruppen, er det oplagt at kombinere med et ophold på den større naboø Tenerife.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller på La Gomera

Populære hoteller på La Gomera

Spanien, De Kanariske Øer, La Gomera, San Sebastian
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, De Kanariske Øer, La Gomera, San Sebastian
7,5
Godt
603 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, De Kanariske Øer, La Gomera, Valle Gran Rey
  • Nærmeste lufthavn: 44 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)