Rejser til Cala Mayor

Nyd en dejlig strandferie i Cala Mayor på Mallorca. Her finder du smukke strande med afslappende atmosfære, aktiviteter for hele familien og hyggeligt byliv. Book en billig ferie til Cala Mayor med Solfaktor!

Cala Mayor som rejsemål

Cala Mayor er en destination på sydkysten af ferieøen Mallorca i Spanieni den vestlige del af Middelhavet. Byen byder på smukke sandstrande, en bred vifte af aktiviteter og er velegnet til både familier og par. Med sin nærhed til Palma de Mallorca kan du også udforske hovedstadens mange attraktioner på en ferie i Cala Mayor.

Attraktioner og aktiviteter i Cala Mayor

Cala Mayor inviterer dig til at nyde solen og de dejlige strande. Hovedstranden af samme navn har finkornet sand, klart vand og tilbyder liggestole, parasoller og vandsportsaktiviteter. Playa de Calanova ligger kun en kort afstand væk. En rolig sandstrand med liggestole, parasoller og en strandbar, der tilbyder en afslappende atmosfære til din rejse sydpå.

Ud over strandlivet finder du også andre attraktioner i Cala Mayor. Lige uden for byen ligger slottet Bellver en imponerende fæstning fra det 14. århundrede. Du kan gå på opdagelse i slottet og nyde panoramaudsigten over bugten ved Palma fra tårnene. I byen ligger også Marivent-paladset. Det kongelige palads, der er residens for Spaniens kongefamilie, hvor du kan beundre den smukke arkitektur og de velplejede haver, der omgiver paladset.

Der er et godt udvalg af butikker i Cala Mayor, som indbyder til shopping. Hvis du vil have et større udvalg, er der ikke langt til Palma de Mallorcas centrum med både eksklusive modehuse og kendte mærker. Et besøg her kan også friste med historiske seværdigheder og velsmagende madoplevelser. For golfentusiaster er der flere golfbaner med fantastisk udsigt over Middelhavet og bjergene i nærheden af Cala Mayor. 

Hvornår skal man rejse til Cala Mayor?

Mallorca har et mildt middelhavsklima med varme somre og milde vintre. Sommeren er højsæson i både Spanien og Cala Mayor, hvor mange turister besøger byen i læbet af sin sommerferie for at nyde sol og badning. I denne periode kan du nyde temperaturer på omkring 25 og 30 grader, og chancen for nedbør er minimal. Hvis man ønsker færre turister og lavere priser, er foråret og efteråret også gode tidspunkter, hvor temperaturen stadig er behagelig, og der er solskin. Mange rejser hertil på en efterårsferie for at udforske Mallorcas smukke natur. Desuden er landskabet grønnest og frodigst om foråret. I disse perioder kan du finde gode tilbud på hoteller og fly til Mallorca og Spanien.

Mad, drikke og natteliv i Cala Mayor

Cala Mayor har et godt udvalg af restauranter og spisesteder, der serverer alt fra traditionelle spanske retter til internationale favoritter. Her kan du nyde autentiske retter som paella og sobrasada eller prøve frisk fisk og skaldyr fanget lokalt. Mange restauranter har udsigt over Middelhavet, hvilket giver en hyggelig atmosfære til dit måltid. Cala Mayor er også kendt for sine mange bagerier og caféer, hvor man kan nyde en kop kaffe med lækre kager eller bagværk.

Nattelivet i Cala Mayor er mere afslappet og roligt sammenlignet med nattelivet i nabobyerne og hovedstaden. Byen har et udvalg af barer og caféer langs strandpromenaden, hvor man kan nyde en drink i rolige omgivelser. Skulle man alligevel have lyst til at deltage i et større og mere varieret natteliv, er der masser af steder i nærheden af Cala Mayor.  Palma, Magaluf og El Arenal er alle attraktive steder for dem, der er på udkig efter partyferie på Mallorca.

Selvom Cala Mayor har en rolig og børnevenlig atmosfære, er der et livligt natteliv i de omkringliggende områder. Hvis du er en familie med små børn, eller du rejser alene med børn, er der andre steder, der måske er mere velegnede. Du er velkommen til at læse flere tips til familieferie på Mallorca her.

Fly til og hoteller i Cala Mayor

Du kan nemt rejse med direkte fly til Mallorca og Cala Mayor med direkte fly fra både Aalborg, Billund og København næsten hele året. Palma de Mallorca Lufthavn er en af de travleste lufthavne i Spanien, og om sommeren er der daglige flyvninger fra både Billund og København Flyvetiden er ca. 3 timer  fra f.eks Kastrup til Mallorca og Palma de Mallorca lufthavn. Om vinteren er der lidt færre flymuligheder, men stadig mange afgange fra danske lufthavne.

Fra lufthavnen er det nemt at komme til Cala Mayor med taxa, og turen tager ca. 20 minutter, afhængigt af trafikken. Der er også regelmæssige busforbindelser fra lufthavnen til Palmas centrum, hvor du kan skifte til en bus, der kører dig videre til Cala Mayor. Hvis du vil udforske mere af Mallorca i dit eget tempo, kan du overveje at leje en bil.

Cala Mayor har et godt udvalg af hoteller og overnatningsmuligheder. Her finder du all-inclusive resorts med masser af faciliteter, lejlighedshoteller og store feriehuse. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel separat eller booke en pakkerejse med fly, hotel og evt. billeje inkluderet. Uanset hvad du foretrækker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Cala Mayor og Mallorca!

 

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Cala Mayor

Populære hoteller i Cala Mayor

Spanien, Mallorca, Cala Mayor
7,9
Godt
4380 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 650 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Cala Mayor
8,2
Meget godt
1089 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Cala Mayor
8,7
Meget godt
2399 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 850 m
  • Pool (evt. sæsonåben)