Rejser til Maui

Maui er Hawaii's næst største ø, kun overgået af Big Island. Maui har massevis af strande og de findes i alle afskygninger fra lange og brede, til små skjulte bounty laguner, fra kridhvide korallstrande til sorte lavastrande. Fælles for dem alle er det dybblå hav og de frodige grønne bjergskråninger, som troner i baggrunden. Med sine mange smukke dale og bjergskråninger er det ikke uden grund, at Maui kaldes 'The Valley Isle'. Dyrelivet på øen er rigt og det kan anbefales at leje en bil og køre en tur rundt på øen. Tager man afsted mens disen stadig ligger tungt for bjergenes fødder kan man langt omkring og så er det oplagt at lægge et frokoststop i en kystlandsby ind undervejs.

Eventyrlige Maui – her er der natur i alle afskygninger

Maui er en stor og frodig ø, og det er ofte her alle postkortbillederne fra Hawaii er taget. Her kan man opleve de tropiske vandfald, grønklædte bjergskråninger, forrevne bjergtoppe samt røde og sorte lavastrande. Maui byder på det bedste af Hawaii, på bare én ø. Havet omkring Maui er klart, og aktiviteter både over og under vandet er populære her. Dyrelivet i havet er rigt, og fra december-maj er hvalsafari en spændende aktivitet. Flere selskaber tilbyder dette og det kan meget let bestilles nogle dage i forveje.

Det er enkelt at tage rundt på øen, og de fleste naturperler kan nås i en lejet bil. Der er mange udlejningsfirmaer og infrastrukturen er god. Lad afgangen være allerede mens morgendisen stadig ligger som et tæppe omkring bjergene, så er der tid til at stoppe alle de smukke steder man kommer forbi. Målet behøver ikke at være klart måske er det bare en rundtur på øen. Så kan man indlægge en frokost i en lokal kystby og middag i charmerende Lahaina.

Maui byder selvfølgelig også på strande i verdensklasse. Det klare vand inviterer selvfølgelig til at man snorkler og her er dyrelivet farverigt.

Maui kan nemt kombineres med Oahu, flytiden mellem de to steder er knap en halvtime.

 

Rejser til USA

Læs mere om USA og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til USA her

Hoteller i Maui