Rejser til Malia

Få en skøn ferie i Malia på Kreta i Grækenland. Her finder du smukke strande, mange attraktioner og et pulserende natteliv. Book en billig ferie til Malia med Solfaktor!

Malia som rejsemål

Malia er en by på Kretas nordøstkyst. Byen ligger øst for Hersonissos, vest for Agios Nikolaos og over 100 km fra de populære nordvestlige feriesteder Rethymnon og Chania. Malia tiltrækker turister fra hele verden, og her får du sol og fine strande, mulighed for masser af aktiviteter og et godt leben om aftenen og natten.

Attraktioner og aktiviteter i Malia

Som i mange andre feriebyer i Grækenland er det strandene og havet, som er det store trækplaster. I Malia er der også flere smukke sandstrande med gode, moderne faciliteter og gode muligheder for vandsport som snorkling og jetski. I nærheden af Malia ligger vandlandene Watercity Waterpark og Acqua Plus Water Park, som tilbyder sjove vandaktiviteter for både små og store vandhunde..

Hvis du rejser til Malia med børn, vil du måske foretrække en af de mere fredelige strande -  f.eks Potomas. Den centrale strand er et hak mere larmende med (i hvert fald i højsæsonen) en overvægt af unge mennesker, der nyder musikken fra de mange strandbarer, der ligger lige ved stranden. Hvis du vil have fred og ro på din ferie, eller bare vil have mere familievenlig forhold, kig måske nærmere på andre feriebyer på Kreta som f.eks Platanias eller Rethymnon, bare for at nævne nogle.

Ud over strandene kan du  se de imponerende arkæologiske ruiner ved Malia Palace. Her ser du rester af den minoiske kultur på Kreta - det du ser er over 3.500 år gamle ruiner - og her er også et lille museum.

Der er masser af muligheder for aktiv ferie i Malia, og de omkringliggende områder byder på fine vandre- og cykelture i det varierede bjerglandskab, som Kreta er så kendt for. Malia er også et godt udgangspunkt for ture over dagen til steder som Knossos ved Heraklion og det naturskønne Lasithi-område syd for Agios Nikolaos.

Hvornår skal man rejse til Malia?

Højsæsonen i Grækenland er jo om sommeren, og især mellem juni og august er der mange, der rejser til Malia for at holde sommerferie. I sommerperioden er her varmt, ofte 30 grader i skyggen midt på dagen, og strandene og natklubberne er godt fyldt op.  Forår og efterår er gode tidspunkter at rejse til Grækenland på, hvis du vil undgå det største ryk-ind og den mest tunge varme. I disse perioder er temperaturerne behagelige og og gode til at nyde naturen og lave udendørsaktiviteter på Kreta. Vinteren er lavsæson i Malia med meget færre turister og lave temperaturer. Nogle attraktioner og restauranter kan være lukkede i denne periode.

Mad, drikke og natteliv i Malia

Grækenland er kendt for sin lækre mad og gode køkken, og Malia byder både på traditionelle kretensiske retter og mange internationale restauranter. Her finder du hyggelige tavernaer, der serverer klassiske retter som tzatziki, moussaka og grillet lam. Her er også masser af frisk fisk og skaldyr på grund af beliggenheden ved Middelhavet, og mange restauranter serverer lækre fiske- og skaldyrsretter fanget samme dag. Her kan du også få lokale kretensiske søde sager og desserter.

Nattelivet i Malia er kendt for at være livligt. Det tiltrækker turister fra hele Europa, som gerne vil feste på ferien i Grækenland. Her finder du en lang række barer, pubber og natklubber, der byder på feststemning og dans til den lyse morgen. Det er ikke uden grund, at Malia er kendt som Kretas svar på Ibiza! Centrum for nattelivet er hovedgaden i byen, kendt som Bar Street.

Fly til og hoteller i Malia

Det er nemt at rejse fra Danmark til Malia.  Der er direkte fly fra både Aalborg, Billund og København i sommermånederne til den største lufthavn på Kreta, Chania Airport (CHQ). Flyveturen fra f.eks København er 3,5 timer. Fra Chania lufthavn er det en længere rejse til Malia med taxa, og det anbefales at aftale en pris på forhånd. Turen tager ca. 2,5 timer. Der er også en busforbindelse fra Chania til Malia, men det kræver et busskifte. Billeje kan her være en oplagt mulighed.

Men: det er bedre at flyve til Heraklion Lufthavn (HER)  som kun ligger 30 kilometer fra Malia. Der er direkte fly fra både Aalborg, Billund og København i sommermånederne. Fra Heraklion lufthavn kan du nemt tage en taxa til Malia, og turen tager lige under 30 minutter. Der er også en busforbindelse, som er et billigere alternativ. Billeje er en god mulighed for din ferie, hvis du vil udforske mere af Kreta på egen hånd.

Der er et godt udvalg af overnatningsmuligheder i Malia. Du finder all-inclusive hoteller, hyggelige gæstehuse og store ferielejligheder og feriehuse. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel separat, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og evt. billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Malia og Kreta.



Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Malia

Populære hoteller i Malia

Grækenland, Kreta, Malia
9,0
Fabelagtigt
109 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Kreta, Malia
9,1
Fabelagtigt
632 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste by: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Kreta, Malia
8,8
Meget godt
522 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Malia?

8,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser