Sunrise Village Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,8
Meget godt
207 anmeldelser

Vil du gerne bo på et mindre All Inclusive hotel lidt væk fra byen og stranden, men stadig i gåafstand til det hele, så skal du tjekke ind på Sunrise Village Hotel. Her får du tekøkken på værelset og et hotel med centralt soldæk med pool til både voksne og børn, børneklub, forskellige aktiviteter i løbet af dagen og aftenunderholdning. 

På Sunrise Village Hotel bor alle gæster ud til det centrale poolområde med fælles pool med afskærmet børneafdeling, soldæk og havestykke i begge ender. Her kan du dase formiddagene væk i skyggen, svømme et par baner eller plaske rundt med de mindste i den lave ende. Når sulten melder sig, ligger hotellets restaurant for enden af poolområdet, og her serveres buffet morgen, middag og aften, mens poolbaren serverer snacks, og du kan få is og drikkevarer det meste af dagen. 

Rejser du med børn, kan de møde nye venner i børneklubben, mens de voksne kan deltage i forskellige aktiviteter om dagen og slappe af til underholdningen om aftenen. Trænger du til luftforandring, kan du gå til højre til Agia Marina centrum eller til venstre til Platanias centrum på bare få minutter. Har du bil, kan du køre til Chania på 20 minutter. Jeg anbefaler Sunrise Village Hotel til dig, der gerne vil bo på All Inclusive hotel i rolige omgivelser lidt væk fra stranden og byen, men stadig med begge dele inden for rækkevidde. 

Derfor skal du vælge Sunrise Village Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Værelserne har eget tekøkken med det mest basale køkkenudstyr. Her kan du tilberede lette retter, men du kan ikke påregne egentlig madlavning. 

Hotellets udbud af aktiviteter, underholdning og børneklub varierer efter sæson. 

I værelserne tæt på restauranten kan du forvente støj fra restauranten og aftenunderholdningen, som foregår der, mens du i værelserne i stueetagen med terrasse ud til poolen må forvente mindre privatliv, da terrassen ligger lige ud til soldækket med liggestolene tæt på rækværket.

Hotellet ligger lidt afsides fra centrum af både Platanias og Agia Marina og ca. 20 minutters kørsel fra Chania by. 

OBS: All inclusive-konceptet bestemmes lokalt af hotellet og kan ændres løbende hen over sæsonen. Det aktuelle program får du ved ankomsten til hotellet. All inclusive inkluderer altid morgenmad, frokost og aftensmad (oftest i hotellets buffetrestaurant), snacks som eksempelvis is og et udvalg af lokale drikkevarer (ofte på bestemte tidspunkter).

Hvis du har bestilt et ophold med all inclusive (uanset om det er light, plus eller andet), så er det ikke altid, at alle hotellets barer og/eller restauranter er inkluderet i deres all inclusive-koncept - disse vil du betale ekstra for på stedet, hvis du ønsker at benytte disse.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Afstand til centrum: ca. 800 m
  • Kato Stalos: ca. 4.8 km
  • Agii Apostoli : ca. 6 km
  • Maleme: ca. 7 km
  • Tavronitis: ca. 10 km
  • Den charmerende gamle bydel i Chanias: ca. 11 km
  • Kolymbari: ca. 15 km
  • Kolymbari: ca. 15 km
  • Kretas botaniske have med smukke blomster og masser af duft.: ca. 18 km
  • Den betagende Samaria-kløft: ca. 42 km
  • Det majestætiske Gramvousa Fort: ca. 44 km
  • Chania Lufthavn: ca. 30 km (40m)
  • Heraklion Lufthavn: ca. 150 km (2h 20m)

Hotellet har 65 moderne og lyst indrettede værelser med plads til op til 5 personer. Alle værelser har badekar og tekøkken. Opholdet er med All Inclusive. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Sunrise Village Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • 2 el. flere soveværelser
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Kambos Platania
73014 Platanias, Chania

Koordinater

Latitude: 35.5151
Longitude: 23.9160

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere