Le Vimarn Cottages & SPA
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Der findes bare nogle hoteller og resorts som skiller sig særligt ud fra mængden. For mig var mødet med Le Vimarn Cottages & SPA kærlighed ved første blik. Sjældent har jeg oplevet et hideaway der på så fortryllende vis byder dig velkommen til en fantastisk ferieoplevelse. Den autentiske charme og de maleriske omgivelser skaber sammen med den luksuriøse standard og høje komfort de perfekte rammer. Når båden har lagt til ved kajen, og du har checket ind, er det bare at sparke skoene af og placere fødderne i det lune sand. Resten er ren nydelse.
Le Vimarn Cottages & Spa er det oplagte valg for par og familier som ønsker en eksklusiv ferie på en af Thailands smukkeste og uudforskede øer, Koh Samet. Jeg bliver straks fascineret af den smagfulde stil, hvor thailandsk- og Bali inspirerede design sætter sit præg i smuk harmoni med den tropiske have. Sammen med den dejlige Ao Prao strand, det krystalklare hav og den blå himmel har du de perfekte omgivelser på din ferie..
Nyd de lækre Thai specialiteter
Jeg elsker at spise god lokal mad på min ferie og på Le Vimarn Cottages & Spa bliver du ikke skuffet over det kulinariske udvalg. I løbet af min ferie spiste jeg flere gange på hotellets romantiske restaurant "O" som ligger i hjertet af hotellet, lige ud til stranden. Her er en afslappet og rolig atmosfære, og du kan sidde udenfor og spise eller under taget hvor der er åbent ud til terrassen og den smukke have. 'O' tilbyder en italiensk menu med fx pasta og pizza og velsmagende thailandske retter. Det er også her, du spiser din morgenmad. Skulle du have lyst til en afveksling tilbyder Le Vimarn Cottages & SPA også den lille og intime restaurant "The Buzz" som ligger ved siden af. Som en tredje mulighed kan du som gæst på Le Vimarn Cottages & SPA også spise på søsterhotellet Ao Prao Resort som ligger 5 minutters gang herfra langs den smukke strandpromenade.
Opdag dit eget Koh Samet
Le Vimarn Cottages & Spa er ikke bare en af de mest eksklusive hoteller på Koh Samet. Det er samtidig det perfekte valg for dig der gerne vil undgå de hektiske feriebyer og masseturismen. Her kan du nyde freden og roen, og bare tage dagene som de kommer, for du har alt hvad du behøver på hotellet. Både par og børnefamilier vil trives på dette eksklusive resort. Skulle du en dag få lyst til at tage ud på opdagelse kan en halv eller hel-dags udflugt med privat speedbåd stærkt anbefales. Her kan du nyde synet af øen ude fra havet, lave bade stop når du har lyst - med mulighed for snorkling - og finde 'dit eget lille gemmested' i en lille bugt til solbadning og frokost. Jeg vil også anbefale dig at tage en taxa til den anden side af øen og besøge den store populære Sai Kaew strand.
Forkæl dig selv i Dhivarin SPA
Naturligvis måtte også jeg overgive mig til nydelsen af den kendte autentiske thaimassage på min ferie. Dhivarin SPA tilbyder en række af skønne selvforkælelses oplevelser for krop og sjæl. De tropiske omgivelser og det veluddannede personale vil gøre spa-oplevelsen til et af de ferieminder du vil længes efter når du igen er hjemme i vinterkulden, og din krop vil takke dig med en følelse af total afslapning. Benyt lejligheden og und dig selv denne luksus i bedste thai-stil... du er jo på ferie : ) Ved siden af hotellet ligger der også et motionscenter, hvis du ønsker at være aktiv på din ferie.
Nyd solnedgangen på stranden
Hotellets private strand på Ao Prao er velholdt med fine solstole i træ, og det allestedsnærværende og smilende personale sørger for at du altid kan bestille noget at drikke eller spise. Efter en formiddag i SPA'en eller ved poolen vil jeg anbefale dig at nyde stranden hen på eftermiddagen. Når dagen går på hæld kan du nemlig nyde den spektakulære solnedgang, som aften efter aften viser sig som den smukkeste teaterforestilling. Nyd en herlig aftendukkert i havet, inden du slår dig ned på solsengen med en kølig drink, og nyder 'forestillingen'. Det er bare livet!
Derfor skal du vælge Le Vimarn Cottages & SPA
- Du bor på et eksklusivt resort helt ned til stranden og havet
- Her får du høj, personlig service
- Du bor i fredelige og rolige omgivelser
- Her får du tropiske omgivelser og stilfuldt design
Godt at vide om Le Vimarn Cottages & SPA
Hvis du bestiller transfer via Hideaways, er denne kun til havnen, Ban Phe Pier på fastlandet ud for Koh Samet. Transporten med båd fra fastlandet til Koh Samet (ca. 20-30 min. Billet købes ved ankomst til havnen) samt transporten fra havnen på Koh Samet til hotellet er ikke inklusiv og skal arrangeres på egen hånd. Vi anbefaler, at du kontakter hotellet direkte hjemmefra, da de i nogle tilfælde kan hjælpe med den sidste del af transporten. Der findes yderligere tre restauranter i gangafstand, men ønsker du mere 'liv og leben' kræver det en kort tur i taxa. I receptionen kan du bestille alt fra udflugter til massage og børnepasning.
Derfor skal du vælge Le Vimarn Cottages & SPA
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Børnepool el. afsnit
Hoteltype
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste strand (Ao Phrao Beach) - ca. 50 m
- Nærmeste lufthavn (Bangkok) - ca. 174 km + (ca. 20 min. sejlads)
- Sai Kaew Beach - ca. 3,2 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Le Vimarn Cottages & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Børnepool el. afsnit
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- Strand under 1½ km væk
- By under 3 km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
- Motionsrum
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
40/11 Moo 4
21160 Ko Samet
Koordinater
Latitude: 12.5688
Longitude: 101.4495
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.