Hotel Infante Sagres

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,4
Fabelagtigt
1285 anmeldelser

Udefra ligner Hotel Infante Sagres en portugisisk herregård fra det 19. århundrede, men hotellet er faktisk bygget i 1950erne, hvilket jeg næsten ikke forstår, da jeg slår de smukke smedejernsdøre op og skrider op ad den imponerende trappe (ja, det er sådan en trappe, der kræver lidt respekt: ) til lobbyen - WOW – ja undskyld mig, men det er simpelthen det første ord, der falder mig ind, da jeg træder ind i den overvældende, næsten dekadente lobby på det 5-stjernede Hotel Infante Sagres i Porto. Fra det smukke klassiske klinkegulv til de massive, mørke træbjælker i loftet er der fyldt med detaljer i mange forskellige størrelser og faconer, der bare fanger dit øje. 

Det første er den kæmpe store runde, kridhvide sofa, der synes at dominere rummets centrale plads, men hov, så er der jo lige pejsen, som jeg ikke kan erindre at have set så imponerende noget andet sted. Ned fra en loftkuppel hænger der spindelvævstyndt glaskunst, der ved nærmere eftersyn viser sig at være en lysekrone, og bagerst i rummet snor en marmortrappe sig forbi store, flotte blyindfattede glasvinduer. Her har indretningsarkitekten virkelig fået lov til at boltre sig og finde sin indre ”barok-person” frem.

En verden af i går

Det kommer ikke bag på mig, at Hotel Infante Sagres er med i gruppen af "Small Luxury Hotels of the World", for det er virkelig et enestående hotel, der også har en enestående beliggenhed i hjertet af Portos historiske kvarter blot et par skridt fra det område, der er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv. Hotellet er som en lille oase i hjertet af byen, smagfuldt indrettet med originale kunstværker og arkitekttegnede møbler – al den overdådighed er som at befinde sig i en verden af i går.

Ulvens mund

…eller på portugisisk "Boca do Lobo", er navnet på hotellets bar og restaurant, som ligger lige ved siden af lobbyen. Det undrer mig ikke, at der også her er ødslet med store spejle i forgyldte rammer, polstrede møbler med ”løvefødder og gesvejsninger”, smukt udskårne lofter og prægtige lysekroner – jo hvad enten du blot skal have en drink før eller efter en god middag i byen eller hele aftenen skal tilbringes på Hotel Infante Sagres, så foregår det i meget herskabelige omgivelser. Hotel Infante Sagres har også en skøn åben gårdhave, hvor jeg levende kan forstille mig, at nyde min middag under stjernernes skær, eller tage mig et lille hvil og måske et glas portvin i løbet af dagen - når nu jeg er i Porto!

Hvad sker der udenfor hotellets mure

Naturligvis må du iføre dig de gode travesko og begive dig ud på tur i Porto, hvor der er mange gode oplevelser i vente. Det historiske centrum er lige udenfor døren, så er der banegården med den eventyrlige kakkeludsmykning, domkirken og den karakteristiske Dom Luis-bro over Dourofloden. Når du går på den har du et flot kig ind over Porto mod nord og de mange portvinslagre mod syd. Det er naturligvis muligt at komme på besøg i nogle af de utallige portvinshuse, høre lidt om produktionen og smage på de gyldne dråber. Seværdighederne er mange, så det er bare om at tage for sig af retterne.

Derfor skal du vælge Hotel Infante Sagres

  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Nærmeste strand: ca. 5.6 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste by med shopping og badeliv, Porto – 0 km
  • Lissabon lufthavn – 305 km
  • Porto lufthavn – ca. 16 km
  • Den smukke Santa Clara-kirke – ca. 1 km
  • Palacio da Bolsa's - et must under dit besøg – ca 900 m
  • São Bento-stationen og dens 1000-vis af kakler – ca. 450 m
  • Casa da Musica - en arkitektonisk perle – ca. 2,3 km
  • Dom Luis-broen (af Eiffel), der forbinder Porto – ca. 800 m
  • Smag på mere end 80 slags portvin i Vila Nova de Gaia i Porto – ca. 4,2 km
  • Tag båden fra Pinhão og oplev Douro-dalen fra vandsiden – 130 km
  • Alvão Naturpark, perfekt til en picnictur – 112 km
  • Pak stranduniformen og kør en dag til Povoa de Varzim – ca. 37 km
  • Amarante, der især er kendt for sine specialformede kager – ca. 59 km
  • Portugals vugge, Guimarães, en kulturel perle – ca. 55 km
  • Coimbra, Portugals første hovedstad m. et af de ældste universiteter – 118 km
  • Peneda-Gerês National Park – ca. 107 km
  • Den spanske by, Vigo – 152 km

Værelserne på Hotel Infante de Sagres er indrettet med ægte antikviteter, som gør opholdet her til en lidt mere speciel oplevelse. Værelserne har vindue enten mod gaden eller mod patioen, og der er flere typer at vælge mellem.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Gratis WiFi
  • Telefon
  • Minibar
  • Safetybox
  • Badekåbe og slippers
  • Dejligt badeværelse med kar og brus
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Infante Sagres. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Praça D. Filipa De Lencastre 62
4050-259 Porto

Koordinater

Latitude: 41.1479
Longitude: -8.6130

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Porto

Vis flere