Rejser til Epirus

Epirus er en bjergrig region i det nordvestlige hjørne af Grækenland med grænse op mod Albanien. Regionen er kendt for sin betagende rå skønhed med rustikke landsbyer, imponerende bjerge og tætte skove. Epirus er derfor et paradis for både naturelskere og vandrere, samtidig med at her venter dig spændende kulturelle oplevelser i de charmerende landsbyer. Sidst, men ikke mindst, har denne region en smuk og uspoleret kyst ud mod Det Ioniske Hav med en perlerække af idylliske fiskerbyer, der stadig er velsignet med en traditionel charme med hyggelige torve og maleriske huse.

Som rejsemål er specielt den indre del af Epirus en af de mindst udviklede regioner i Grækenland. Helt ukendt er regionen dog ikke blandt ferierejsende. Især de smukke strande med uspoleret natur og adskillige enestående seværdigheder inden for kort afstand tiltrækker besøgende både sommer og vinter. Det er da nok også bare et spørgsmål om kort tid, før endnu flere får øjnene op for regionens mange kvaliteter. Så book derfor din rejse til Epirus nu for at få de billigste priser!

Idylliske kystbyer og strande

Grækerne kender dem godt, men endnu er strandene og kystbyerne i Epirus behageligt fri for international masseturisme. Derfor kan du her se frem til en afslappende ferie i små romantiske og beskyttede bugter med lækre strande. Disse er både sand- og stenstrande. Lad den gavmilde sol varme dig oppe på sandet og tag forfriskende svømmeture i det turkisblå og krystalklare vand, som også er ideelt til snorkling og dykning.

Med taxibåd eller hvis du lejer en bil til ferien, kan du med base i en af kystbyerne nemt udforske talrige skønne strande på en rejse til Epirus. Oppe i kystbyer som Parga og Sivota, kan du derefter gå på opdagelse i pittoreske stræder. Her finder du et væld af hyggelige tavernaer og barer.

Storslået natur i bjergene

Om sommeren er kystbyerne de mest populære destinationer i Epirus. Her kan du sagtens bruge hele ferien på bare at nyde de smukke strande, kystbyerne eller tage på eventyr i det nærliggende grønne landskab, der rummer mange interessante seværdigheder. Har det afslappende strandliv ikke allerhøjest prioritet, når du rejser, er et område som Zagori længere inde i landet i Pindusbjergene et andet oplagt rejsemål i regionen.

Takket være de lidt køligere temperaturer deroppe ynder grækerne selv at søge op til Zagoria, når det midt på sommeren er varmest nede ved kysten. Oppe i dette bjergområde med høje bjerge og dybe dal finder du udover 46 stemningsfulde landsbyer med gamle stenhuse med skifertage og træudsmykninger masser af muligheder for sejle på brusende floder eller vandre i storslået natur. Det kunne for eksempel være i Vikoskløften ( Farangi Vikou ). Den er op til 490 m dyb og ifølge grækerne dermed den næstdybeste kløft i verden efter Grand Canyon i USA.

Lidt syd for dette naturskønne bjergområde finder du regionens største by, Ioannina, som ligger ved bredden af den smukke Pamvotida-sø. Det er en fredelig universitetsby, som har en betagende gammel bymidte, der har interessante museer, monumenter, butikker og et godt udvalg af hyggelige caféer. På rejsen til Epirus får du i det hele taget gode muligheder for at kombinere afslappende badeferie med aktive og kulturelle oplevelser.

Kombinér afslapning med oplevelser

De fleste af os skandinaver fristes let af sol og skønne badestrande. Det kan du finde til overflod i Epirus. Mange rejser da også hertil for blot at trække stikket ud og læne sig tilbage og nyde det afslappende liv ude ved kysten. Selv hvis du ikke ønsker at bevæge dig ret langt ind i baglandet væk fra havet, er der adskillige spændende udflugtsmål at vælge mellem.

Få kilometer nord for Preveza ligger for eksempel Nikopolis. Her kan du se rester af den antikke by, som blev grundlagt af den romerske kejser Augustus som et sejrsmonument efter Slaget ved Actium 31 f.Kr. På den tid var den hovedstad for regionen og et vigtigt handelscenter. I dag kan du her blandt andet se et stort romersk teater og en imponerende akvædukt. Her kan du ikke undgå at mærke historiens vingesus. Bagefter kan du slentre en tur i det charmerende gamle centrum af Preveza eller ved byens marina.

Uanset om du rejser til Epirus som en familie, et par, med venner eller alene, kan ferien skræddersys efter dine ønsker. Med et væld af aktiviteter, strande, kulturelle attraktioner og lækker mad, er der noget for enhver i dette hjørne af Grækenland, der ligger lidt uden for de slagne turistveje.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Rejsemål i Epirus

Populære hoteller i Epirus

Grækenland, Epirus, Parga
9,8
Fabelagtigt
138 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Epirus, Perdika
9,4
Fabelagtigt
77 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 83 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Epirus, Preveza
9,8
Fabelagtigt
76 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.2 km
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Her får du lidt nyttige informationer om Epirus, der nogle steder staves Epiros. De kan forhåbentlig være en hjælp på din rejse til dette smukke hjørne af Grækenland. Der må tages forbehold for faktuelle fejl. Hvis du ønsker flere tips og inspiration til din rejse, vil jeg anbefale dig også at tjekke vores blog, hvor du kan finde mange spændende artikler om Epirus og vores andre rejsemål i Grækenland. God fornøjelse og god rejse!

Transport

Der er to lufthavne i Epirus-regionen. Den ene ligger ved Preveza, hvorfra der er direkte forbindelser med rutefly fra Kastrup i sommersæsonen. Den anden ligger ved Ioannina, som normalt kræver en mellemlanding i Athen at nå til med almindeligt rutefly. Har du god tid i ferien, er der også færgeforbindelser til byen Igoumenitsa fra blandt andet øen Korfu og forskellige byer på den italienske Adriaterhavskyst.

Vil du udforske regionen, særligt den indre del, er en lejebil en fordel og faktisk ofte eneste mulighed for at komme omkring på egen hånd. Selvom der er busforbindelser til nære og fjerne byer, heriblandt Athen, er de ikke altid regelmæssige og ofte ganske langsommelige. Hvis du bestiller en lejebil til din rejse har du flere muligheder for at følge pludselige indskydelser og rejse rundt i dit eget tempo.

Natteliv

Oppe i de små bjerglandsbyer er nattelivet de fleste steder begrænset til restaurantbesøg eller eventuelt en sen drink på hotellerne. I modsætning hertil giver de mange studerende i Ioannina regionshovedstaden et ganske rigt natteliv. Ligeledes er der i højsæsonen god mulighed for at underholdende aften i byen ude ved kystens mest populære destinationer. Her er der liv og leben på barer, strandbarer og diskoteker.

Uanset om du har mindre børn med på rejsen til Epirus, er afsted med din udkårne eller på egen hånd, kan du derfor finde en destination og hotel, som passer. Tjek udvalget i søgemaskinen her på Solfaktor, hvor du nemt kan sammensætte en pakkerejse til en billig pris.