Viva Sunrise

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,7
Meget godt
307 anmeldelser

Hvis dine børn hører til dem, der slet ikke kan få nok af vandsportsaktiviteter, vandrutsjebaner, vikingeskibe,  legepladser og børneklubber, så er lejlighedshotellet Viva Sunrise måske lige stedet for dig.  Du bor i en dejlig have med palmer, der er flere pools, masser af aktiviteter både for børn og voksne, og så kan du tilvælge All Inclusive, hvis du foretrækker at spise alle dine måltider på stedet.

I de fleste familier står sommerferien i børnenes tegn. Midt i Puerto de Alcudia ligger det dejlige lejlighedshotel Viva Sunrise, hvor du bor i lækre og smagfuldt indrettede studios eller lejligheder, og hvor du har mulighed for at tilvælge All Inclusive, hvis det skal være ekstra nemt. Du bor i en skøn grøn have med palmer, og du kan nyde tilværelsen under en skyggefuld parasol med din yndlingsdrink i hånden, mens dine unger hygger sig med alle de nye legekammerater. Her kan de deltage i forskellige børneklubber, men også tage på legepladsen, pjaske rundt i børnepoolen eller udfordre sig selv i de mange vandsportsaktiviteter.

Der er kun ca. 700 meter til den lange hvide sandstrand, og der er heller ikke langt til byens centrum, hvis der skal ske noget nyt. Hvis du har valgt et ophold med All Inclusive, behøver du blot at flytte dig fra din solseng til restauranten, når sulten melder sig. Det er ikke kun i dagtimerne, at der er underholdning for både små og store, det er der naturligvis også om aftenen, så børnene sover godt, når hovedet endelig rammer puden efter en lang og spændende dag. 

 

Derfor skal du vælge Viva Sunrise

• Hvis du vil kunne gå til Alcudias fantastiske sandstrand
• Hvis du vil bo et sted hvor dine børn helt sikkert får nye venner
• Hvis du gerne vil holde ferie med all inclusive
• Her er et stort poolområde m. børnepool
• Der er en dejlig stor have og børneklub til de mindste
 

Godt at vide

Der arrangeres flere aktiviteter i løbet af dagen og i aftentimerne. Aktiviteterne ledsages indimellem af musik, og du må derfor være indstillet på en vis støj i den forbindelse. Viva Sunrise besøges af både børnefamilier og par, og da mange vælger at spise deres måltider på stedet, kan der være et vist pres på restauranterne, så hvis du rejser i højsæsonen, må du være indstillet på en livlig stemning.

OBS: All inclusive-konceptet bestemmes lokalt af hotellet og kan ændres løbende hen over sæsonen. Det aktuelle program får du ved ankomsten til hotellet. All inclusive inkluderer altid morgenmad, frokost og aftensmad (oftest i hotellets buffetrestaurant), snacks som eksempelvis is og et udvalg af lokale drikkevarer (ofte på bestemte tidspunkter).

Hvis du har bestilt et ophold med all inclusive (uanset om det er light, plus eller andet), så er det ikke altid, at alle hotellets barer og/eller restauranter er inkluderet i deres all inclusive-koncept - disse vil du betale ekstra for på stedet, hvis du ønsker at benytte disse.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Afstand til centrum: ca. 3 km
  • Playa d'Alcúdia: ca. 800 m
  • Hidropark: ca. 1.1 km
  • De romerske ruiner i Pol·lèntia: ca. 3.1 km
  • Alcudia: ca. 3.2 km
  • Basílica de Sant Francesc: ca. 3.3 km
  • Den pragtfulde strand Plya de Muro: ca. 3.4 km
  • S’Albufera Naturparken: ca. 4.2 km
  • Golfbanen Club de Golf Alcanada: ca. 7 km
  • Stranden ved Port de Pollença: ca. 12 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca: ca. 14 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor: ca. 22 km
  • Sko og lædervarer i Inca: ca. 26 km
  • Perlebyen Manacor: ca. 38 km
  • Charmerende Palma: ca. 59 km
  • Palma Lufthavn: ca. 61 km (50m)

Hotellet har 260 studios og lejligheder i forskellige størrelser og kategorier. De fleste lejligheder har balkon, og der er udsigt enten mod poolen, legeplads og boldbane eller mod byen. Lejlighederne er pænt og smagfuldt indrettet, og de er holdt i lyse farver.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Viva Sunrise. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • Vandrutsjebane(r)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avinguda De Mèxico
07410 Port D'alcúdia

Koordinater

Latitude: 39.8336
Longitude: 3.1129

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere