Buswells Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,7 Gæstebedømmelser

Hyggeligt, luksuriøst og charmerende... jo, der findes mange måder at beskrive Buswells Hotel på. En ting er i hvert fald sikker, nemlig at dette hotel byder på en gammeldags elegance og autentisk atmosfære. Du bor i komfortable og pænt indrettede værelser, morgenmaden er både god og rigelig, lobbyen og pubben har den rette, hjemlige stemning, personalet er serviceminded, og beliggenheden er rigtig god. Vi er ganske overbeviste om, at du vil trives godt her på Buswells Hotel.

Buswells Hotel ligger i en historisk bygning fra 1800-tallet. Her lå tidligere Dronningens Institut for uddannelse og beskæftigelse for udannede kvinder. I år 1880 tog en Mr. James A. McIntosh over, og bygningen blev til et hotel i stedet, kendt for sin fine vinkælder. Som du sikkert fornemmer, så er Buswells Hotel blandt byens ældste hoteller. Her kan man tale om traditioner, og det som glæder mig er, at den traditionelle ånd er bevaret i dag.

Du bor i hjertet af Dublin

Buswells Hotel passer til dig, som vil bo i hjertet af Dublin, og som vil besøge byens seværdigheder og attraktioner til fods. Det berømte Trinity College og byens Nationalmuseum ligger i umiddelbar nærhed af hotellet, og til et af byens mest elskede områder, Tempel Bar, tager det dig ca et kvarter. Beliggenheden betyder desuden, at du er tæt på flere af byens dejlige restauranter, seværdigheder, udeserveringer samt shopping.

En traditionel bar

Hotellet har en dejlig bar, indrettet på traditionel vis med læder og mørkt træ, der harmonerer med hotellets øvrige indretning. I lobbyen har du reception og åben pejs, og her er indrettet med stilmøbler. Det er ikke bare gode drikkevarer, du kan bestille her, men også enkle frokostretter samt snacks, hvilket kan være praktisk de dage, du ønsker at blive på hotellet.

Derfor skal du vælge Buswells Hotel

  • Du vil bo i det centrale Dublin
  • De historiske omgivelser og den skønne atmosfære
  • De flot indrettede værelser
  • Den gode service, som er "old school"

Godt at vide om Buswells Hotel

Morgenmaden serveres mandag-fredag mellem kl. 07.00-10.00 og forlænges i weekenden med en halv time til 10.30. Frokost er muligt mandag til fredag mellem kl. 12-14.30 (lukket på helligdage). Baren serverer snacks fra kl. 08.00-21.30 alle ugens dage. (Alle åbningstider er med forbehold for ændringer). En del værelser kan ikke nås med elevator. Receptionen kan være behjælpelig med parkering. Her er vaskeriservice, og hotellet har et lille motionsrum. Barneseng fås på forespørgsel mod gebyr. Hotellet består af to bygninger.

Derfor skal du vælge Buswells Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.2 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Hoteltype

Kort og afstande

  • 7 etager fyldt med øl-historie i Guinness Storehouse - ca. 3 km
  • Dublin Castle, det historiske hjerte af Dublin - ca. 1 km 
  • Byparken, St Stephen's Green - ca. 300 m 
  • Den største kirke i Irland, St. Patricks Katedral - ca. 2 km
  • Spire of Dublin - 120 meter stål-spir på P'Connell Street - ca. 1 km
  • Gangbroen fra 1815, Ha'penny Bridge - ca. 1 km
  • National Gallery of Ireland - ca. 500 m
  • National Museum of Ireland - ca. 50 m
  • Shoppinggaden i midten af Dublin, Grafton Street - ca. 500 m 
  • Historisk fængsel, som nu er et museum, Kilmainham Gaol - ca. 6 km
  • Phoenix Park, hvor Dublin Zoo kan findes - ca. 7 km 
  • Dublin's super flotte botaniske have - ca. 5 km
  • Dublin Lufthavn - ca. 15 km

Der er 67 værelser på hotellet. Værelserne har gulvtæppe, og sengene kan være king-, queensize eller twin. En del værelser har skråloft. Værelserne er udstyret med TV, safetyboks (til laptop), te/kaffefaciliteter, strygefaciliteter, Wi-Fi samt badeværelse med brus/badekar og hårtørrer.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Buswells Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

23-27 Molesworth Street
D02 CT80 Dublin

Koordinater

Latitude: 53.3408
Longitude: -6.2558

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Leinster

Andre hoteller Dublin

Vis flere