Beyond Resort Karon

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,9
Meget godt
1024 anmeldelser

Hvis du rejser uden børn, kan det være en fordel at vælge et hotel kun for voksne, hvor service og faciliteter er indrettet efter voksnes behov og ønsker. Hvis du vælger at holde din næste ferie på hotel Beyond Resort Karon, kan du godt begynde at glæde dig. Det populære voksenhotel (+18 år) ligger lige ned til den dejlige sandstrand i den sydligste ende af Karon Beach på Phukets vestkyst. Hotellet roses for det høje serviceniveau og ikke mindst for den gode restaurant. Her er rammerne sat til en dejlig voksenferie på et hotel af god standard og med en perfekt beliggenhed, hvis du holder af afslappende stranddage.

Karon Beach er populær, fordi den er én af øens bedste. Og lad mig bare være ærlig: du får den ikke for dig selv. Men når du bor på Beyond Resort Karon, bor du direkte ud til sydligste og mindst tætpakkede del af denne skønne sandstrand. Her har du få skridt fra dit værelse, til du står med tæerne i det fine sand og kan skue ud over det blå Andaman-hav. Og hvis du vælger et værelse med havudsigt, kan du nyde det helt særlige privilegium både at falde i søvn og vågne op til bølgernes skvulpen. Karons livlige kystvej med de mange butikker og spisesteder går lige på den modsatte side af hotellet, så der er ikke langt, hvis du får lyst til at shoppe eller besøge nogle af de mange barer og restauranter i lokalområdet. 

Indbegrebet af ferie

Selvom der er mange gode restauranter i Karon, så må du ikke snyde dig selv for at nyde en romantisk middag i strandkanten på Beyond Resort Karons egen restaurant. Her bugner menukortet af spændende retter fra det thailandske og internationale køkken, og atmosfæren er behagelig og afslappet. Hvis du kommer tidligt, kan du nyde en cocktail på terrassen inden middagen, mens solen går ned over havet. Hvis det ikke er indbegrebet af ferie, så ved jeg snart ikke...

Når sandet knirker under dine fødder

Hotellets personale roses af tidligere besøgende for at være imødekommende og hjælpsomme, og de hjælper gerne med tips og gode råd, hvis du gerne vil opleve Phuket eller nogle af de smukke nærliggende smukke øer i Phang Nga Bay, som fx Phi Phi eller Koh Yao, hvor du både kan snorkle og dykke eller slappe af ved kridhvide sandstrande, hvor sandet er så fint, at det knirker under dine fødder, når du går. Der venter dig mange skønne ferieoplevelser på og omkring Phuket, og når du vælger at bo på Beyond Resort Karon, er det lige så skønt at komme "hjem" som at være ude på eventyr. Efter en lang dag fuld af oplevelser, kan jeg varmt anbefale dig at besøge hotellets spa-center, Kanda Spa, hvor professionelle massører tilbyder afslappende behandlinger i behagelige omgivelser.

Derfor skal du vælge Beyond Resort Karon

  • Hvis du gerne vil bo lige i strandkanten ved én af Phukets bedste sandstrande
  • Her kan du vælge et værelse med havudsigt
  • Hotellets personale er meget imødekommende og servicemindede
  • Hotellets restaurant er én af byens bedste
  • Hvis du holder voksenferie og gerne vil bo på et hotel uden børn
  • Her er et dejligt spa-center, der tilbyder afslappende massage

Godt at vide om Beyond Resort Karon

Hotellet er kun for voksne, og børn er således ikke velkomne. Restauranten er dog også åben for gæster udefra, og det kan således ikke garanteres, at restauranten er børnefri. Hotellet ligger i den mere rolige, sydlige ende af Karon Beach, men området er et af Phukets mest populære, og du må således være indstillet på et vist aktivitets- og støjniveau fra hotellet og nærliggende restauranter og barer.

 

Derfor skal du vælge Beyond Resort Karon

  • Nærmeste lufthavn: 47 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Phuket Lufthavn - ca. 46 km 
  • Old Phuket Town - ca. 18 km 
  • Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - ca. 13 km
  • Den flotteste solnedgang på øen: Promthep Cape View Point - ca. 12 km
  • Det smukke tempel, Wat Chalong - ca. 9 km 

Beyond Resort Karon har 81 værelser i forskellige kategorier. De er alle pæne, men enkelt indrettede. Alle værelser har balkon eller terrasse, og jeg vil anbefale dig at gå efter et værelse med havudsigt, så du kan nyde stranden, bugten og havet fra din balkon/terrasse. Når dagen går på hæld, og du skal gøre dig klar til aftensmad på hotellet eller i byen, så er det en fornøjelse at sidde og nyde solen gå ned i horisonten - måske med en cocktail eller et glas vin i hånden. 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Wi-Fi
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Beyond Resort Karon. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

51 Karon Road
83100 Karon Beach

Koordinater

Latitude: 7.8296
Longitude: 98.2947

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere