Londa Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

Smukt og stilfuldt! Imponerende, næsten knejsende er mit førstehåndsindtryk,  da jeg triller op foran Londa Hotel, og jeg ser frem til at tage det nærmere i  øjesyn. Den nære beliggenhed til Middelhavet gør, at mit blik gang på gang fanges af det glimtende blå hav, hvad enten jeg befinder mig i restauranten, i baren eller ved det fabelagtige swimmingpool-område. 

Her er på én gang stilfuldt og enkelt med de nøje udvalgte solsenge, parasoller og planter, hvis klare farver lyser op og danner fin kontrast til den blå swimmingpool.  Jeg nyder mit elegant indrettede værelse og balkonen, der nok er set større, men der er plads til et par stole og et lille bord, så her er bestemt basis for et lille hvil.

Små luksus hoteller skuffer mig sjældent

Londa Hotel tilhører "Small Luxury Hotels of the World", og det er ikke første gang, jeg besøger et af de hoteller med denne særlige blåstempling. Og præcis som de øvrige holder Londa Hotel den kvalitet der skal til.

For det første, er hotellet beliggende lige ud til havet, for det andet er her bar og restaurant, og sidst men ikke mindst, en smagfuld indretning med lyse farver og naturlige materialer.

Men det der især fanger min opmærksomhed er de store glasvinduer, som giver et fantastisk lysindfald, samt en vidunderlige udsigt. Og apropos flot udsigt - Denne kan du også nyde fra det dejlige pool område, som er vendt mod havet. Stilfulde og komfortable stole er placeret rundt om poolen, og når du synes at solen brænder for meget er der hjælp at hente fra din skyggefulde parasol. 

For dig, der nyder at få en god gang massage eller forkæle dig selv med en skønhedsbehandling er der gode nyheder! Londa Hotel har nemlig også et SPA, hvor du kan bestille en bred vifte af behandlinger.

Så går vi til bords

Londa's 'Caprice Restaurant' er et kapitel for sig. Ikke blot er den som alt andet på dette hotel meget smukt indrettet, men maden er også helt i top. Morgenmaden er delikat, og når det er muligt at få frisk tillavede æg efter eget ønske, så går jeg altid efter en omelet – og her bliver du ikke skuffet!

Til frokost og aften er der frit valg mellem a la carte-kortet med det bedste af det bedste fra det italienske køkken eller bistro-kortet med alskens salater, sandwich, pasta og grill-retter. Efter en veloverstået middag på terrassen med den vidunderlige udsigt over havet, sluttes min dag (ofte) af med en drink i lounge-baren, og det gjorde den også her. Og da jeg lagde mig godt tilrette i min skønne seng nåede jeg lige at tænke...'jeg skulle være blevet her meget længere'.

Shopping og underholdning er noget galt

I Limassol, som er en storby, er der faciliteter såsom bank, benzinstation, supermarked, butikker i forskellige prisklasser og et ganske godt udvalg af caféer, diskoteker, barer og restauranter. Hvis du tager hertil uden lejebil kan du komme rundt med taxa eller lokalbus.

Jeg vil tilføje, at hotellet ligger i udkanten af Limassol, men der er nogle barer og restauranter i nærheden, og jo tættere på centrum du kommer, jo større bliver udvalget. 

 

 

 

 

 

Derfor skal du vælge Londa Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hoteltype

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Germasogeia – ca. 3 km
  • Nærmeste strand – 0 km
  • Troodosbjergene, også kaldet Cyperns hjerte m. vandfald, stenbroer...
  • ...og de ni byzantinske kirker med UNESCO’s stempel – 52 km
  • Kyrenia, fiskeleje med middelalderborge og ægte øhavspræg – 105 km
  • Limassol, oplev festen i det græske syd m. mezé og bouzouki-musik – ca. 8 km
  • Akamas-halvøen m. sommerfugle, vilde orkidéer og timianblomster – 112 km
  • Kato Paphos med mosaikker i Dionysos, Theseus og Aions huse – 76 km
  • Cyperns delte hovedstad Nicosias med den gamle by...
  • ...med katedraler og det charmerende Yitonia-kvarter – ca. 78 km
  • Fasouri vandpark, en sjov og spændende vandpark – ca. 13 km
  • Larnaca lufthavn – ca. 62 km
  • Paphos lufthavn - 70 km

Der er 68 individuelt, indrettede værelser og suiter på Londa Hotel. Her er islæt af italiensk stil og møblement, alt er holdt i afdæmpede farver med undtagelse af de de spøjse ”frugt og grønt-puder”. Værelser og suiter findes i flere kategorier som for eksempel: superior med delvis havudsigt på 35 m2 og deluxe med hel- eller delvis havudsigt på 37 m2 – begge har, udover dobbeltseng og skrivebord et par bløde stole og lille sofabord.

Her er også suiter med hel- eller delvis havudsigt på ca. 60 m2 med en rummelig opholdsafdeling – nogle har endog to badeværelser. Som navnet antyder er der henholdsvis delvis og fuld havudsigt fra disse værelsers og suiters balkoner.

Værelsesfaciliteter:
•    Balkon
•    Aircondition
•    Fladskærms-TV
•    Minibar
•    Safetybox
•    Nespresso kaffemaskine
•    Gratis WiFi

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Londa Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

George A Street 72
4048 Limassol

Koordinater

Latitude: 34.6980
Longitude: 33.0965

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere