Twinpalms Phuket

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,5
Fabelagtigt
769 anmeldelser

Surin Beach på Phukets vestkyst er én af øens smukkeste sandstrande, og på Twinpalms bor du få minutter herfra. Hvis du søger et lækkert hideaway, der er moderne indrettet med rene linjer og et tropisk strejf, så behøver du ikke at lede længere. Forkæl dig selv med privat swimmingpool, og få endnu mere ud af din rejse til Phuket. 

Twinpalms er svenskejet, og jeg har ikke svært ved at få øje på den skandinaviske inspiration i indretningen. Her er lyst og lækkert, og særligt det store poolområde er imponerende. Swimmingpoolen er stor nok til en reel svømmetur, og på solterrassen står solsengene ikke alt for tæt. De høje, slanke palmer kaster svalende skygger over området, og her er en dejlig, afslappet atmosfære. 

Hotellets SPA, Sun Spa Esthederm, er et helt kapitel for sig. Her tilbydes afstressende og velværende massage- og skønhedsbehandlinger, bl.a. et stort udvalg af behandlinger og wraps særligt målrettet de tropiske omgivelser og solbadning. Personligt har jeg selv haft stor glæde af ”SOS After Sun”-behandlingen mod solskoldning – selvom jeg selvfølgelig ville ønske, jeg ikke havde haft brug for den... 

En lidt svær øvelse

Er du glad for vin? Wine Room på Twinpalms har mere end 100 mærker og 3000 flasker vin på lager, og der er således gode chancer for at nyde udsøgte vine lige efter din smag under ferien på Phuket. Her er kun plads til 20, og her arrangeres både private arrangementer og åbne vinsmagninger med et par gode oste til. 

På den populære Oriental Spoon Grill & Bar, der også er åben for gæster udefra, bugner menukortet af velsmagende, traditionelle thai-retter og orientalsk-europæiske fusionsretter. Jeg vil altid anbefale dig at prøve forskellige restauranter uden for hotellet under din ferie i Thailand, men på Twinpalms er der altså risiko for, at det bliver en lidt svær øvelse for dig at løsrive dig og vælge alternative restauranter. Du spiser godt på Twinpalms.

Sand under tæerne

Når du får lyst til sand under tæerne, har du flere muligheder på Twinpalms. Du bor tæt på Surin Beach, og her følger en af hotellets ”beach butlers” med og sørger for, at du får strandmåtter og en cooler til dine drikkevarer med. Ved Surin Beach ligger flere gode fiskerestauranter, der lokker med dagens fangst på grillen, når solen går på hæld. 

Vil du gerne kombinere strandoplevelsen med lækker loungemusik og læskende cocktails? Så tilbyder Twinpalms shuttleservice til to forskellige strandklubber dagen lang (nogle kilometer fra hotellet). Besøg den trendy Catch Beach Club på Bang Tao Beach, hvor du udover at nyde kold rosé i solen, også kan spise og danse til langt ud på natten. Eller nyd dagen ved den lidt mindre HQ Beach Lounge, der ligger ved den nordlige Kamala Beach. 

Twinpalms har 97 lækkert indrettede værelser og suiter, og her kan du trække dig tilbage, nyde roen og lade op til endnu en uforglemmelig feriedag på Phuket. Bo fx i en lækker penthouse med egen tagterrasse og privat swimmingpool, hvor du kan slappe af i private omgivelser. Twinpalms er oplagt til dig, der rejser uden børn, og som sætter pris på smagfulde omgivelser og en ung vibe. 

Derfor skal du vælge Twinpalms

  • Fordi du bor tæt på én af Phukets smukkeste sandstrande
  • Fordi den lækre swimmingpool har plads nok til en reel svømmetur
  • Fordi du kan vælge at bo i en suite eller penthouse med privat swimmingpool
  • Du kan blive kørt lige til døren ved to af Phukets populære beach clubs 
  • Fordi du sætter pris på lækker, moderne indretning
  • Fordi du ikke mener, at et hideaway nødvendigvis behøver at have så hemmelig en beliggenhed, at ingen kan finde det

Godt at vide om Twinpalms

Børn er velkomne på Twinpalms, men hotellet henvender sig primært til et yngre og voksent publikum og har ingen særlige børnefaciliteter. Her er således mere ”DJ & Cocktails” stemning over hotellet end ”Bamseklub & børnebuffet”. 

Twinpalms har både en hus-DJ og forskellige barer. Der er således ikke fuldstændig ro på Twinpalms. Jeg anbefaler, at du deltager i festlighederne – det er sjovere end at sidde på værelset.

Eventuelle ekstra senge betales på stedet.

Derfor skal du vælge Twinpalms Phuket

  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Surin Beach) - 350 m
  • Phuket Lufthavn - 22 km
  • Old Phuket Town - 24 km
  • Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - 36 km
  • Den flotteste solnedgang på øen: Promthep Cape View Point - 34 km
  • Det smukke tempel, Wat Chalong - 30 km

Hotellet har 97 værelser og suiter, der alle er moderne og komfortabelt indrettede. Eventuelle ekstra senge betales på stedet.

Alle værelser indeholder bl.a.:

  • Aircondition
  • Gratis WIFI
  • Minibar
  • TV og telefon
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • Badekar og bruser
  • Badekåbe og slippers
  • Hårtørrer og toiletartikler
  • Deponeringsboks

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Twinpalms Phuket. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

106/46 Surin Beach Road Moo 3
83110 Cherng Talay

Koordinater

Latitude: 7.9774
Longitude: 98.2804

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere