Rejser til Agia Marina

Agia Marina er en lille landsby, som mere eller mindre er vokset sammen med Kato Stalos på Kretas nordlige kyst vest for Chania. I Agia Marina er der en rolig atmosfære med taverner og restauranter. Langs kysten ligger flere strande, og de fleste af dem er lavvandede og børnevenlige. Til den lille storby Chania er der ca. 10 kilometer, og der kører bus fra tidlig morgen til sen aften.

Byen har skønne lavvandede sandstrande og er derfor et godt feriested for alle aldre. Fra stranden ved byen har man udsigt til øen Theodorou, som i dag er et reservat hvor geder lever vildt. Der er nogle kirker at kigge på, samt en gammel bydel med fin atmosfære, men ellers har Agia Marina i sig selv ikke så meget at nævne. Du skal tage hertil for at nyde de fine og børnevenlige strande, spise den gode mad og slappe af.

Hvis du rejser med børn, vælg gerne den østlige del af stranden, den er mest lavvandet. Den vestlige del har flere aktiviteter. Inde i byen findes en legepark for børn med gynger, en hoppeborg og andet for de mindste. Overalt i Agia Marina finder du typiske græske tavernaer og restauranter. Nattelivet er begrænset, men Platanias 20 minutter væk på gåben tilbyder et forholdsvis stort udvalg af aftenaktiviteter,

Hvem vil kunne lide Agia Marina?

Du skal vælge Agia Marina hvis du vil have fred og ro på ferien og børnevenlige forhold, men med storbyens (Chania) muligheder tæt på. Vælg ikke Agia Marina, hvis du er til fest, farver og shopping på ferien.

Hvornår skal man rejse til Agia Marina?

Med sin beliggenhed på Kretas nordlige kyst kan du regne med godt og tørt vejr fra tidligt forår til sent efterår. Fra maj til september falder i princip ingen regn. I juli og august er temperaturen som højest, og det kan blive over 35 grader varmt.

Agia Marina er en skøn badeby på Kretas nordvestkyst. Her vil du blive taget godt imod af den varme og venlige lokalbefolkningen.

Agia Marina er i dag et populæt rejsemål på Kreta, men du vil stadig fornemme, at dette er en tidligere fiskerby, som er rig på historie og tradition. Besøg for eksempel én eller alle byens fire kirker, der hver især har deres helt egen, smukke personlighed. Du vil ikke blive skuffet over den meget traditionelle stemning indenfor. Ved de fantastiske strande venter der naturligvis også mange oplevelser. Hvorfor ikke for eksempel prøve jetski, snorkle, tage en sejltur eller bare svømme og nyde solen og slappe af.

Rejser du til Agia Marina, bor du nemlig lige ved de berømte kilometerlange, gyldne strande på Kretas nordkyst. Umiddelbart vest for Agia Marina ligger Platanias, en anden populær badeby. Faktisk er de to nabobyer efterhånden vokset så meget sammen, at det er svært at se hvor den ene stopper og den anden begynder. Du vil derfor ikke få svært ved at finde et sted at slå dig ned i sandet eller på en liggestol, hvis du blot vil bruge dagen i vandkanten med en god bog, mens du nyder udsigten til Theodorou, en lille ubeboet ø tæt ved kysten.

Takket være beliggenheden kun 9 km fra Chania, Kretas næststørste by, har du på en ferie i denne hyggelige badeby desuden alle storbyens faciliteter indenfor din rækkevidde. Du kan derfor nemt kombinere afslappende strandliv med sightseeing og shopping, ligesom det også er oplagt at tage ind til Chania om aftenen for at nyde godt af det gode udvalg af stemningsfulde tavernaer, caféer og restauranter. Dermed ikke sagt at du behøver at forlade Agia Marina for at finde alt det du behøver af spisesteder og indkøbsmuligheder i løbe af ferien. Badebyen har desuden et rigt udvalg af barer, hvor der ofte er liv længe efter solnedgang.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Agia Marina

Populære hoteller i Agia Marina

Grækenland, Kreta, Agia Marina
8,7
Meget godt
81 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Kreta, Agia Marina
9,4
Fabelagtigt
174 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Kreta, Agia Marina
8,2
Meget godt
573 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Agia Marina?

7,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser