Rejser til Kata Beach

I modsætning til Patong er stemningen ved Kata Beach rolig og afslappet. Kata Beach består af to bugter, Kata Yai og Kata Noi. Kata Yai har en 2 kilometer lang fantastisk strand med hvidt sand og palmer som man kan ligge under, hvis solen bliver for stærk. Kata Noi er den mindste af de to strande, og man kan nyde solen i en fortryllende rolig atmosfære her. Kata Beach passer godt til børnefamilier og her kan man blandt andet tage på fisketur med longtail-båd, eller man kan snorkle. Der findes flere udmærkede restauranter i Kata og en del barer. Hvis man ønsker et hektisk natteliv, kan man imidlertid tage til Patong, som ligger kun ca. 15 min derfra i bil.

Eksotiske strande og god Thai-mad ved Kata Beach

Lidt syd for Karon Beach ligger to fantastiske strande, Kata Yai og Kata Noi, som kun adskilles af en stor klippe. Kata Yai, ofte kalt Kata Beach, har en smuk 2 kilometer lang hvid sandstrand med palmetræer. Inde i bugten her ligger en lille, eksotisk ø med fantastiske forhold hvis man vil snorkle. Stranden på Kata Noi er mindre, men også endnu mere fantastisk. Sammenlignet Kata Yai er der her en mere rolig atmosfære.

Strandene på Kata Beach passer godt til børnefamilier. Stedet har en afslappet atmosfære og strandene er trygge og børnevenlige, specielt stranden på Kata Noi. Der findes udmærkede restauranter og barer på begge strande, men nattelivet er langt fra ligeså livligt som på Patong Beach.

Kata Beach ligger mellem Karon Beach mod nord og Nai Harn Beach mod syd på vestkysten af Phuket. Kata er et godt valg for både familier, par og singler, som søger et mere afslappet feriemål end Phukets største ferieby Patong. Her er dog ikke mere stille, end at der stadig er masser af restauranter og butikker, som kan tilfredsstille de fleste behov, der måtte opstå i løbet af ferien. Kata Beach er populær blandt børnefamilier og er da også fremragende til en badeferie i eksotiske omgivelser. Stranden er ikke overraskende populær og tiltrækker mange besøgende, men er dog så stor at det alligevel ikke føles overfyldt. 

I princippet er Kata opdelt i to dele; Kata Yai og Kata Noi (store og lille Kata), men oftest taler man blot om Kata Beach og Kata Noi. For Phuket samlet set hører Kata Beach til en af de mere rolige strandbyer, men er dog mere livlig med flere butikker, hoteller og forlystelser end Kata Noi mod syd, hvor der er mere fredfyldt, men også færre faciliteter. 

Aktiviteter og seværdigheder

Kata Beach er kendt for at være det bedste sted at surfe ved Phuket og er da også vært for den største årlige surfkonkurrence på øen. Der er adskillige steder at leje brætter, hvis du selv vil prøve kræfter med bølgerne. Kata Beach er dog ikke blot populær blandt surfere (særligt i den mere bølgerige lavsæson), men tiltrækker også mange dykkere. Vil du snorkle, byder blandt andet området omkring de klippefyldte odder i hver ende af Kata Noi stranden også på mange oplevelser. Ved begge strande er der normalt mulighed for at leje vandscooter, prøve parasailing eller tage en tur med bananbåd. Har du ikke før prøvet at surfe, er det oplagt at starte med at besøge Surf House Phuket ved Kata Beach, hvor både børn og voksne kan lære kunsten at holde sig oprejst på (kunstige) bølger.

Oppe på land er en tur op til udsigtspunktet lige syd for Kata Noi stranden en anden populær og lidt mere rolig aktivitet. Lidt misvisende kaldes udsigtspunktet for Karon Viewpoint, selvom det ligger nærmere Kata. Heroppefra har man en spektakulær udsigt over Kata Noi, Kata Yai og Karon, det turkisblå hav og de frodige bjerge. Tag eventuelt også en tur op til en af de fire barer/restauranter, som ligger oppe over Kata Noi med et smukt vue over omgivelserne. Rejser du med børn, vil det uden tvivl være populært med en familiedyst i mini-golfparken Dino Park. Her er der som navnet antyder, opstillet store, livagtige dinosaurusser ved hver af banens 18 huller.

Restauranter og shopping

Ligesom på alle andre feriesteder på Phuket er udvalget af spisesteder i Kata er naturligvis meget præget af turismen. Du kan således vælge fra en bred vifte af restauranter i alle prisklasser, som serverer retter, der er tilpasset et internationalt klientel. Vil du prøve noget andet end det, du finder på de turistvenlige menuer, er der dog også mulighed for at finde traditionelle thailandske gadekøkkener af den slags, som de lokale selv benytter. I grove træk ligger de fineste restauranter i hver ende af stranden (dyrest i syd), mens de mere budgetvenlige spisesteder findes på stykket imellem.

Vil du kombinere shopping og mad, kan du eventuelt besøge Kata Night Market, hvor der er talrige boder med en overvægt af thaimad samt mulighed for at finde gode tilbud på t-shirts, kunsthåndværk og lignende. Efter aftensmaden er der også nok barer i Kata at runde dagen af på, omend udvalget er noget mindre end i for eksempel Patong, der er kendt / berygtet for sit lidt vilde natteliv. For mange familier er det dog netop denne lidt mere afdæmpede stemning, som gør netop Kata til et attraktivt rejsemål i Thailand.

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Kata

Populære hoteller i Kata

Thailand, Det sydlige Thailand, Phuket, Kata
  • Nærmeste lufthavn: 47 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Thailand, Det sydlige Thailand, Phuket, Kata
8,8
Meget godt
737 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Det sydlige Thailand, Phuket, Kata
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 650 m
  • Pool (evt. sæsonåben)