Buri Rasa Village

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,7
Fabelagtigt
872 anmeldelser

Indrømmet. Du kommer ikke til at føle dig helt alene på en øde strand, når du bor på Buri Rasa Village Resort. Faktisk kommer du til at bo i Koh Samuis mest livlige ferieby, Chaweng. Når vi hos Hideaways alligevel vælger at anbefale Buri Rasa Village, så skyldes det, at hotellet er en fantastisk lille perle beliggende i den mere rolige del af Chaweng. Her mødes du af en udsøgt service og pæne værelser, og hotellets gæster er begejstrede. Og så er det jo ikke tilfældigt, at Chaweng er blevet så populær – stranden er fuldstændig fantastisk! 

De fleste gæster kommer til Koh Samui for at nyde de fantastiske sandstrande og det klare, turkisblå hav. På Buri Rasa Village Resort træder du fra hotellet direkte ned på én af de absolut bedste sandstrande på Koh Samui. Hotellet ligger i en lidt mere rolig del af Chaweng, men du kan nemt gå ind til de mange restauranter, butikker og natteliv i centrum. Så hvis du gerne vil kombinere afslappende badedage med oplevelser i byen, så er du kommet til det rigtige sted. 

Hyggelig, lille oase

Buri Rasa Village Resort er en hyggelig, lille oase med 32 pæne værelser beliggende i lave bygninger i en hyggelig, grøn have. Du kan endda forkæle dig selv med et værelse med gårdhave og en privat, lille pool, hvor du kan dyppe dig og blive afkølet, når det passer dig. Hotellet har også et hyggeligt, lille poolområde ned mod stranden, hvor du både kan tage en dukkert og solbade på græsplænen eller på solterrassen med udsigt over havet. 

Middag med tæerne i sandet

Værtsparret og hele teamet på Buri Rasa Village Resort er meget imødekommende og yder en virkelig god service over for hotellets gæster. De gør en stor indsats for at få alle til at føle sig hjemme, og de giver gerne gode råd til, hvad du kan opleve i Chaweng by og på Koh Samui generelt. I restauranten serveres velsmagende thailandske og internationale retter til en rimelig pris. Når vinden tillader det, dækkes om aftenen op direkte på stranden, hvor du kan nyde en romantisk middag med tæerne i sandet. 

En fornøjelse for livsnydere

Hotellets Nam Thai Herbal Spa er en ren fornøjelse for alle livsnydere, der gerne vil forkæles med skønne massagebehandlinger i indbydende palmepavilioner. Her kan du trygt overlade dine ømme muskler til de kyndige massører. Prøv fx signaturbehandlingen ”Healing Combination Massage” der kombinerer forskellige teknikker og får dig til at føle dig afslappet og med fornyet energi.

Både voksne par og børnefamilier er velkomne på Buri Rasa Village Resort. Her er ingen faciliteter specielt til børn, men den afslappede atmosfære og den børnevenlige sandstrand gør, at også børnefamilier er glade for at bo her. For par er både romantiske middage på stranden og muligheden for parmassage i spa centeret med til at gøre dette hideaway oplagt til den næste kærlighedsferie på Koh Samui.

Derfor skal du vælge Buri Rasa Village Resort

  • Fordi du får en fantastisk og personlig service
  • Fordi her er en afslappet atmosfære
  • Her bor du i gåafstand fra Chaweng centrum
  • Hvis du gerne vil bo ned til en af Koh Samuis bedste sandstrande
  • Her kan du spise en god middag på stranden

Godt at vide om Buri Rasa Village Resort

Hotellet ligger i en mere rolig del af Chaweng, men du kan opleve feriestøj fra nabohotellerne og stranden. 

Poolen på værelser med privat pool er meget lille og nærmest en mellemting mellem et badekar og en swimmingpool. Her kan du dyppe dig og blive afkølet, men du kan ikke svømme. 

Derfor skal du vælge Buri Rasa Village

  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste strand – 0 m
  • Nærmeste centrum (Chaweng) – 1 km
  • Wat Phra Yai templet (Big Buddha) – 7,5 km
  • Wat Plai Laem templet – 8 km
  • Namuang vandfald – 19 km
  • Ban Hua Thanon (fiskerlandsby) – 14 km
  • Lamai viewpoint – 12 km
  • Samui Lufthavn – 5 km

Hotellets 32 værelser er alle pænt indrettede i typisk thai-stil med mørkt træ og varme farver. Alle værelser har balkon eller terrasse og indeholder bl.a.:

  • Aircondition
  • WIFI
  • Minibar
  • Te- og kaffefaciliteter
  • TV, DVD-afspiller og telefon
  • Hårtørrer og badekåbe
  • Deponeringsboks

der findes blandt andet:

Dobbeltværelse og dobbeltværelse (deluxe)
Standardværelser med dobbeltseng eller to enkeltsenge og en sofa, der kan bruges som ekstra opredning. Badeværelse med kombineret bruser og badekar. 

Dobbeltværelse (deluxe premium)
Premium værelserne er indrettet som standardværelser men med et større badeværelse med separat badekar og bruser. Nogle af premium værelserne har en lille gårdhave, men indkvartering i disse kan ikke garanteres. 

Familie-suite
Familie-suiterne er indrettet som standardværelser men med separat opholdsrum med spiseplads og sofahjørne, der kan bruges til to ekstra opredninger. På badeværelset har du separat badekar og bruser. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Buri Rasa Village. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

11/2 Moo 2
84320 Chaweng Beach

Koordinater

Latitude: 9.5240
Longitude: 100.0598

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere