Hotel Laurus
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Hotel Laurus er i den forstand en klassiker, for matriklens tidligere ejer er en berejst søfarer, og jeg forstår udmærket, hvorfor han i sin tid har valgt netop dette skrånende stykke jord ved Opatijas riviera. Så har han nemlig haft de bedste muligheder for at få stillet sin nysgerrighed og holde øje med søens folk, der i århundrede har passeret langs Kvarnerbugtens smukke og frodige øhav lige neden for Hotel Laurus.
Hotel Laurus er et hotel med karakter og personlighed. Det er præcis den kant af sjæl og kvalitet, som jeg holder så meget af. Der er flere fordele ved at være gæst her på Hotel Laurus foruden de dominerende og fascinerende udsigter mod byen Rijeka, Adriaterhavets utallige bugte, nationalparken Ucka og øen Krk – sjældent vil du opleve, at øjet har så mange punkter at sigte efter uden du behøver at hive kikkerten frem. Det er lige her midt i det hele, du skal bo – og derfor har vi sørget for, at du også kan bestille et værelse med balkon og view ”til den rigtige side”.
Uforstyrret beliggenhed i villakvarter
Hotel Laurus, ligger ovenfor den lille kystby, Volosko. Her er en lille kilometer i gangafstand, og det er reelt perfekt, for på den måde bor du tilbagetrukket i et villakvarter, men kan nemt og hurtigt komme til bylivet nede ved kysten. Volosko betegnes som en af Kvarnerbugtens mest pittoreske fiskerlejre med et lille, fint udvalg af restauranter, butikker og bademuligheder. Herfra er der busforbindelser til den noget større kyst- og ferieby, Opatija, der ligger blot 2 km fra Volosko, og de to byer er i dag smeltet sammen og kan derfor også nås til fods.
Laurus med sine hjemmelavede lækkerier
At maden her er god - det ved de lokale, og de er valfartet hertil siden åbningen i 2003! Derfor skal du ikke regne med at få restauranten helt for dig selv. Køkkenet er så kendt langs Kvarnerbugten, at der næsten hver aften og særligt i weekenderne fyldes op ved bordene med kroatere. Det skal du kun tage som en blåstempling af menukortets fristelser, for de lokale ved, hvor det er værd at spise en god frokost eller middag, og her er Restaurant Laurus ofte sigtekorn, hvis de vil sikre sig et måltid mad i en klasse for sig. Her er maden af international standard og tilberedt med lokale råvarer (f.eks. har de ’verdens bedste olivenolie’) og på den gode, gammeldags facon, hvor fisk og skaldyr hentes frisk hver morgen fra markedet eller fiskerbåden. Brødet er hjemmebagt fra stenovn, og her sættes generelt en ære i at være lidt bedre og mere omhyggelig end andre gode restauranter i området.
Desuden er Restaurant Laurus kendt for deres udvalg af håndplukkede vine – ikke mindst fra Kroatien, men også internationale mærker er at finde på listen. Bordbestilling i weekenderne er en fordel, og du vælger selv, om du vil sidde udenfor eller indenfor (hvis du spørger mig, så er første mulighed den mest romantiske).
Se billederne ovenfor – så tror jeg, at du vil give mig ret i, at det er lokalkolorit med de mest friske råvarer kombineret med international stemning og standard.
Glæd dig til…
På Hotel Laurus, er der trods de fire officielle stjerner en 5-stjernet service. Her er også relativt mange faciliteter taget i betragtning, at her blot er 27 værelser. Du kan derfor foruden kokkens kreationer glæde dig til:
- Området bag ved huset med en lille have og en mindre swimmingpool
- Her er flere niveauer og terrasser med solsenge, albuerum og parasoller
- Har du lejet bil så kan du glæde dig til gratis parkering på hotellet
- Her er et mindre SPA- og wellness-område bl.a. med jacuzzi
- På trods af de fire stjerner på hoveddøren, så er alt helt nede på jorden
- Du har alle muligheder for at opleve det bedste af Istrien og Kvarner
Godt at vide om Hotel Laurus
Nu har du fået en lille introduktion til, hvad der venter dig på Hotel Laurus, og jeg håber allerede, at du overvejer at rejse hertil. Du vil ikke blive skuffet – eller vil jeg henvise dig til Tripadvisor, hvis anmeldelser er mindst lige så positive som mine: )
Du skal dog bemærke et par enkelte ting, som jeg har noteret mig, de er ubetydelige i den store sammenhæng, men som altid er vi ærlige, og det betyder ikke, at du på nogen måder skal fravælge Hotel Laurus, for som vores motto lyder: ”Hvis ikke vi selv har lyst til at holde ferie her, så vil du som gæst heller ikke” – og villaen er håndplukket fordi, at vi ikke kan vente med at komme tilbage og komme endnu mere under huden på det lille hotel og opleve dens åbenlyse højdepunkter, tro mig.
Det er svært at finde et gemmested, der ligger tæt på kystens herligheder med bademuligheder og fantastiske udsigter og samtidig ligge uforstyrret og tæt på byliv. Alle disse geografiske krydstjek opfylder Hotel Villa Laurus til fulde. Det betyder også, at du kan forvente at bemærke trafikken passere forbi vejen nede ved kysten. Det betyder også, at for at komme til Volosko på gåben, så skal du passere vejen, hvilket ikke er nogen udfordring, men det er blot, så du ved besked på forhånd.
Som altid er det en fordel at have en swimmingpool at kunne dyppe sig i og blive kølet ned, også selvom den ikke er verdens største af sin slags. Den ligger meget privat i haven bagved hovedhuset og her høres mere eller mindre kun springvandet, der hører til swimmingpoolen. Så her er stille og roligt – den der bog, som du gerne vil læse til ende, er perfekt at medbringe her. Til gengæld for stilheden, så er swimmingpoolen gemt en smule væk, hvad angår udsigt. Det kan vi bl.a. takke hovedhuset for, som sørger for, at du kan ligge her uforstyrret i haven.
Derfor skal du vælge Hotel Laurus
- Nærmeste lufthavn: 37 km
- Nærmeste strand: ca. 1 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Hoteltype
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste landsby, Pobri – 0 km
- Nærmeste stenstrand – ca. 900 m
- Rijeka, Kroatiens 3. største by – ca. 11 km
- Kroatiens største ø, Krk Island – ca. 35 km
- Hovedstaden Zagreb – 173 km
- Opatija med den fine promenade – ca. 3 km
- Færge fra Stinica til Øen Rab - ca. 117 km
- ... med byen Rab og de 4 elegante klokketårne
- Færge fra Brestova til øen Cres - ca. 32 km
- ... øen med de pastel farvede terrasser og venetianske palæer
- Færge fra Rijeka til Losinj Island, kendt for de mange delfiner – ca. 11 km
- Nationalparken Sjeverni Velebit, med de majestætiske bjerge – ca. 128 km
- Pittoreske Lovran - ca. 9 km
- Zagreb lufthavn – ca. 179 km
- Ljubljana lufthavn – ca. 127 km
- Pula lufthavn – ca. 90 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Laurus. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- Strand under 1½ km væk
- By under 3 km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- 2 el. flere soveværelser
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Nova Cesta 12a
51410 Opatija
Koordinater
Latitude: 45.3560
Longitude: 14.3192
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Rejsemål Det centrale Kroatien
- Rijeka
- Krk
- Lovran
- Opatija
- Selce
- Mali Losinj
- Crikvenica
- Baska
- Zagreb
- Malinska
- Velika Gorica
- Veli Losinj
- Novi Vinodolski
- Kastav
- Povile
- Karlovac
- Vrbnik
Andre hoteller Opatija
- Hotel Palace Bellevue
- Heritage Hotel Imperial
- W.A. Mozart
- Amadria Park Hotel Royal
- Hotel Navis
- Remisens Premium Hotel Ambasador
- Hotel Bristol by OHM Group
- Hotel Astoria by OHM Group
- Amadria Park Grand 4 Opatijska Cvijeta
- Amadria Park Hotel Milenij
- Hotel Laurus
- Hotel Continental
- Remisens Premium Villa Ambasador
- Hotel Stancija Kovacici
- Remisens Premium Villa Abbazia
- Bevanda Hotel
- Boutique Hotel Mali Raj
- Remisens Premium Hotel Kvarner
- Savoy
- Remisens Premium Villa Amalia
- Hotel Paris