Jaz Mirabel Resort

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,5
Fabelagtigt
2959 anmeldelser

Jaz Mirabel Resort ligger indlejret blandt vigene i Nabq Bay og er en ren fryd, hvis du leder efter en ferie i solens og havets tegn. Her møder toscansk arkitektur den egyptiske gæstfrihed og skaber de bedste forudsætninger for, at du skal få en begivenhedsrig og indbydende ferie. Se frem til at nyde de fortryllende omgivelser, den vidunderlige sandstrand og det Røde Havs indbydende, turkise vand.

Fra det øjeblik, du ankommer til Jaz Mirabel Resort, vil du føle dig velkommen. Børnene vil måske især føle sig som særligt udvalgte, da mange af faciliteterne på resortet er udformet efter dem og deres behov. Her er blandt andet seks pools og et vandland, hvor både store og små vandhunde kan have det sjovt fra morgen til aften. Du har adgang til en privat strand og kan derfor vælge, om du vil tage dine afkølende dyp i havet eller i poolen. Det Røde Hav lokker ikke kun med varmt vand, for her kan du også dykke og snorkle blandt vrag og spændende fisk.

Vil du tage afslapningen et niveau op, kan du besøge hotellets SPA, som tilbyder både ansigtsbehandlinger og dejlig massage. Du kan desuden veksle mellem rolige stunder og aktiviteter, som inkluderer tennis og udflugter. Gå fx ikke glip af et besøg på Soho Square i centrum af Sharm el Sheikh, hvis du vil shoppe og nyde det lokale folkeliv. Når sulten melder sig, er du velkommen til at besøge en af hotellets restauranter, som serverer både lokale og internationale retter fra en buffet og a la carte. Der er også flere barer, hvoraf en kun er for voksne. Her kan du slutte aftenen af med en dejlig cocktail i måneskinnet.

Derfor skal du vælge Jaz Mirabel Resort

  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Bemærk, at du kan blive indkvarteret i en af de forskellige bygninger.  Der er elevator. Eventuel turistskat betales på hotellet. Barneseng kan lånes efter tilgængelighed.

Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse. Wi-Fi er gratis (op til 150 MB) og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Eventuelle behandlinger i SPA'en bestilles og betales på hotellet. Minimumsalderen for adgang til SPA og Fitnessrum er 16 år. Der kan tilkomme en afgift for nogle af de aktiviteter og faciliteter, som resortet tilbyder. Derimod kan du som gæst på hotellet få en vis rabat ved bestilling af dykning m.m. Få flere oplysninger i receptionen 

Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 07.00-10.00 (med forbehold for ændringer). Det er muligt at bestille All Inclusive, som inkluderer alle måltider fra en buffet samt udvalgte drikkevarer (med forbehold for ændringer). Med andre ord indgår a la carte ikke i All Inclusive-konceptet. Der er dresscode i restauranterne.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Afstand til centrum: ca. 29 km
  • Sharm el Sheikh: ca. 17 km
  • Sharm El Sheikh Intl Lufthavn: ca. 18 km (30m)

Jaz Mirabel Resort tilbyder 1001 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier, som ligger fordelt i forskellige bygninger, hvor afstanden kan være op til 200 meter. Alle værelser er individuelt indrettet i en klassisk stil med forskellige farver og materialer. Værelserne har balkon eller terrasse. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, værdiboks og minibar. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Jaz Mirabel Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Vandrutsjebane(r)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Nabq Bay
Sharm El Sheikh

Koordinater

Latitude: 28.0579
Longitude: 34.4352

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Sharm el Sheikh

Vis flere