The Pavilions Phuket

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,1
Fabelagtigt
1368 anmeldelser

Drømmer du om en romantisk voksenferie i luksuriøse omgivelser med en udsigt, der tager pusten fra dig? Så er The Pavilions, Phuket det helt rigtige valg. Her kan du bo i eksklusivt indrettede suiter og villaer med privat pool. Du bliver forkælet med 5-stjernet service og kan nyde en varm og afslappet atmosfære. 

Det eksklusive The Pavilions, Phuket tilbyder 49 smukke og rummelige luksusvillaer, hver med egen swimmingpool og absolut privatliv, drysset ud over bakkeskråningen mod havet ved Layan Beach i Bang Tao-bugten på Phukets smukke nordvestkyst. Villaerne har alle moderne bekvemmeligheder og er eksklusivt indrettede, og med privat solterrasse og swimmingpool kan det være svært overhovedet at bevæge sig uden for feriematriklen. At du tilmed kan få maden serveret på din egen terrasse og nyde dine måltider under åben himmel i intime omgivelser, gør det nok ikke lettere. 

Du bør dog alligevel unde dig selv et par oplevelser udenfor din egen lille oase. Hotellet kører dig fx gerne ned til den nærliggende Layan Beach, der er én af Phukets allerbedste sandstrande. Hvis en villa er lige i overkanten af feriebudgettet, men du ikke vil gå på kompromis med standarden og omgivelserne, har The Pavilions for nyligt tilføjet 44 elegant indrettede suiter uden privat pool. 

”Duftende lidenskab”

En drømmeferie i Thailand inkluderer for mange også timevis af afslapning i en professionel massørs kyndige hænder. Hvis du er begejstret for selvforkælende massage og skønhedsbehandlinger, kan du få en spa-oplevelse udover det sædvanlige på The Pavilions. Lad fx din krop og sanser nyde den overdådige signatur-behandling ”Scentsual Passion” i private omgivelser i din egen villa! Flere typer villaer (Spa & Pool Pavilion og Spa & Pool Penthouse) har eget spa-rum til spa-entusiasterne, men massage kan bestilles til alle villaer. Det er ganske særligt afslappende at nyde disse indbydende behandlinger i ens eget ”hjem”, og det kan varmt anbefales. 

Genistregen

Én af The Pavilions’ genistreger er den helt unikke ”360° Bar”, der er det højest beliggende punkt på The Pavilions – og i øvrigt den højest beliggende bar på hele Phuket. Her kan du nyde udsøgte cocktails og lækre tapas, mens du fra de bløde lounge-møbler nyder den fantastiske panoramaudsigt over øen og havet. Vi vil gå så vidt som til at påstå, at du herfra har øens bedste udsigt! Når du har nydt en ”sundowner” og labbet udsigten i dig, kan du indtage en udsøgt middag med din elskede i den elegante restaurant, ”Plantation Club”. Her finder du udsøgte thai-specialiteter og internationale fusionsretter på menukortet. Ved The Pavilions’ store fællespool finder du desuden restauranten ”The Firefly”, der serverer morgenmad og lette retter, når du bliver sulten i løbet af dagen. 

Derfor skal du vælge The Pavilions, Phuket

  • For udsigtens skyld! Her er uendeligt smukt, både mod havet og de grønne omgivelser
  • Her kan du nyde absolut privatliv i ugenerede villaer med privat pool
  • Du bor kun et par km fra én af Phukets bedste sandstrande, Layan Beach
  • Du kan vælge mellem flere gode restauranter eller intime middage på din egen terrasse
  • Villaerne er eksklusive og lækre – her kommer du ikke til at mangle noget
  • Alle villaer er udstyret med en ”maxibar” – for dig, der ikke vil nøjes med en minibar
  • Bestil massage i din egen villa, og slip for at vade rundt i badekåbe blandt de andre gæster
  • Rejser I flere par sammen eller med børn, findes også større villaer med 3 soveværelser

Godt at vide om The Pavilions, Phuket

The Pavilions’ 49 villaer ligger på en bakkeskråning, hvilket medfører en del trapper. De 18 ”Spa & Pool Pavilions” der ligger højt på skråningen, nås via kabelbane. Hotellets 44 suiter har ikke privat pool. 

The Pavilions, Phuket tilbyder gratis shuttlebus til Layan Beach flere gange dagligt (ca. hver anden time). Det er også muligt at stå af i den nærmeste landsby, hvor du finder et par butikker, restauranter og et supermarked. Vær opmærksom på, at The Pavilions ligger isoleret, og du finder ikke nogle ”ferieoplevelser” i gåafstand fra hotellet. 

Morgenmad er inklusiv i prisen. Bor du i suite, serveres morgenmaden i Firefly, der ligger ved fællespoolen. Bor du i villa, kan du vælge at indtage morgenmaden i Plantation Club, eller få morgenmaden (udvalgte retter) leveret til din villa. 

The Pavilions, Phuket henvender sig primært til voksne. Villaerne har en aldersgrænse på 16 år, men børn er tilladt i suiterne. Vi kan derfor ikke garantere, at der ikke er børn på fællesområderne og i restauranterne. 

Rygning er kun tilladt udendørs.

Derfor skal du vælge The Pavilions Phuket

  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Layan Beach) - 2 km
  • Phuket Lufthavn - 15 km
  • Old Phuket Town - 24 km
  • Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - 38 km
  • Den flotteste solnedgang på øen: Promthep Cape View Point - 42 km
  • Det smukke tempel, Wat Chalong - 30 km

Alle 44 værelser, suiter og 49 villaer er eksklusivt indrettede i moderne, thai-inspireret stil med smukke detaljer, der giver en varm atmosfære. Der er mange forskellige typer at vælge imellem, men alle suiter og villaer tilbyder bl.a.:

  • Gratis WIFI
  • TV i både soveværelser og opholdsrum
  • Minibar og kaffe/te-faciliteter
  • Hårtørrer og gratis toiletartikler
  • Badekar og brusekabine

Beskrivelse af udvalgte typer:

Suite 
Suite med soveværelse og opholdsrum en-suite, tekøkken samt badeværelse og gæstebadeværelse. Kan også vælges med to soveværelser.

Suite m. udsigt til haven
Suite med soveværelse og opholdsrum en-suite, tekøkken samt badeværelse og gæstebadeværelse. Til nogle af suiterne hører også en lille gårdhave til.  

Pavillon m. privat pool
Disse rummelige villaer ligger i frodige omgivelser højt på bakkeskråningen og nås via kabelbane. Her er en privat swimmingpool og solterrasse med solsenge og spiseplads. Indenfor finder du et stort soveværelse og opholdsrum en-suite samt badeværelse. Du har desuden eget spa med dampbad og massagesenge.

Villa m. privat pool
De eksklusive villaer kan bestiles med op til 3 soveværelser og har alle opholdsrum, tekøkken, badeværelse samt solterrasse med solsenge, udendørs spiseplads og privat swimmingpool. Villaer med 3 soveværelser er bygget i to etager, men med flere niveauforskelle samt to badeværeser. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Pavilions Phuket. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

31/1 Moo 6
83110 Cherng Talay

Koordinater

Latitude: 8.0232
Longitude: 98.3017

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere