Relais Fenicottero Rosa

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,6
Fabelagtigt
45 anmeldelser

Relais Fenicottero Rosa ligger midt i Gallura i kort afstand fra Olbia, Costa Smeralda lufthavn og de fantastiske strande i det nordlige Sardinien. Her befinder du dig i et af de smukkeste områder på Sardinien med kridhvidt sand, krystalklart vand og smuk natur. De vidunderlige strande i Cala Coda Cavallo, Brandinchi, l'Impostu og la Cinta ligger i nærheden, og hotellets beliggenhed er et godt udgangspunkt for oplevelser på øen i form af natur, kultur og arkæologi. Herudover bor du tæt på den maleriske by Porto San Paolo i San Teodoro samt den verdensberømte Costa Smeralda (Smaragdkysten), hvor du kan nyde glamouren uden at give køb på ro og afslapning. Velkommen til Sardinien og Relais Fenicottero Rosa.

På Relais Fenicottero Rosa bliver du budt velkommen af værtsfamilien Careddu, som med glæde tager hånd om sine gæster fra ankomst til afrejse. De byder på gastronomiske oplevelser, hvor du lærer Sardinien af kende gennem de klassiske retter fra egnen, og desuden byder de dig velkommen i den blomstrende have, hvor man varsomt plejer planterne fra regionen og henter grøntsager fra området, som bruges i den hyggelige, lille restaurant. Det er lokalt, så langt øjet rækker, og præcis derfor er her så hyggeligt.

Pool eller krystalklart vand - her får du begge dele

I haven finder du det skønne poolområde, som ligger i smukke, grønne omgivelser. Her kan du slå dig ned i en liggestol i skyggen af en parasol og nyde den italienske varme. Tag et køligt dyp, når du får lyst til det og måske også noget koldt at drikke, nu du er i gang. Vil du bytte poolen ud med havet, kan du begive dig til den nærliggende strand, Porto Taverna, med den fine sandstrand og det krystalklare vand. Sardinien kaldes nogle gange for "Europas Caribien" - og med rette. Du får let det indtryk, at du befinder dig på den anden side af jorden. Der er desuden endnu flere udflugtsmål inden for 10-15 minutters bilkørsel, blandt andet hovedstaden på denne side af Sardinien, Olbia, samt fashionable San Teodoro, hvor du kan betragte folkelivet, besøge restauranter og shoppe løs i butikkerne.

Derfor skal du vælge Relais Fenicottero Rosa

  • Du vil opleve alt det, denne del af Sardinien kan tilbyde
  • Du vil bo på et hotel med en familiær atmosfære
  • Du vil bo lidt tilbagetrukket fra liv og glade dage
    ...men samtidig have interessante byer i nærheden
  • Personlig og venlig service er vigtig for dig
  • Du vil have adgang til pool
    ...men også kunne besøge det krystalklare hav, når du har lyst til det

Godt at vide om Relais Fenicottero Rosa

Da Relais Fenicottero Rosa ligger på landet, anbefaler vi, at du har bil for at komme til og fra hotellet og kunne tage på udflugter i området. Der er parkering på området (og ladningsstation til elbiler). Wi-Fi er gratis og tilgængeligt i alle rum. Morgenmadsbuffeten er tilgængelig alle dage (kl. 07.30-10.00), eventuelt mod en afgift.

 

Derfor skal du vælge Relais Fenicottero Rosa

  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Afstand til havet: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hoteltype

Kort og afstande

  • Afstand til havet: ca. 600 m
  • Nærmeste golfklub (Due Lune Golf Resort): ca. 9 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (Porto San Paolo): ca. 2 km
  • Nærmeste restaurant: ca. 2 km
  • Nærmeste større by (Olbia): ca. 15 km
  • Kridhvide strande ved San Teodoro: ca. 13 km
  • Olbia: ca. 15 km
  • Udgravningerne ved Arzachene: ca. 39 km
  • Her trives jetsettet, Porto Cervo: ca. 43 km
  • Olbia Lufthavn: ca. 17 km (30m)
  • Alghero Lufthavn: ca. 147 km (2h 20m)
  • Cagliari Lufthavn: ca. 259 km (2h 50m)

Relais Fenicottero Rosa tilbyder 11 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i naturlige farver og materialer. Værelserne har balkon eller terrasse samt moderne faciliteter, som TV, gratis Wi-Fi, telefon og safetyboks. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, badekåbe, hårtørrer og toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Relais Fenicottero Rosa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Località Porto Taverna
07020 Porto Taverna

Koordinater

Latitude: 40.8593
Longitude: 9.6419

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere