Baia Di Ulisse Wellness & Spa

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,7
Meget godt
457 anmeldelser

Drømmer du om at opleve den sydlige del af Sicilien, hvor smukke strande og maleriske byer venter dig? Så bør du læse videre om Baia di Ulisse Wellness & Spa , beliggende cirka 10 kilometer fra Agrigento, og lige ned til havet. Her kan du tage hele familien, din bedre halvdel eller vennerne med på en herlig og afslappende strandferie under den varme, italienske sol. 

Baia di Ulisse Wellness & Spa ligger i en nåleskov, bare 50 meter fra havet. Derfor er stedet også perfekt til dig, som drømmer om en ferie med fokus på afslapning og ro, samt skønne svømmeture i havet. Hotellet ligger også godt, hvis du vil opleve den sydlige og sydvestlige del af Sicilien. Herfra kan du nå smukke Agrigento, som bare ligger 10 kilometer væk. Byen er fuld af historie og hyggelige gader, hvor du kan nyde den lokale atmosfære. Området omkring Agrigento er også hjemsted for Templernes Dal og flere fantastiske templer og ruiner. Har du adgang til en lejebil under ferien, er du sikker på at få fyldt rygsækken med en masse skønne ferieminder. 

Baia di Ulisse Wellness & Spa har en stor have med terrasse, hvor du også finder en pool, der byder på forfriskende dukkerter på skønne sommerdage. Foretrækker du at bade i havet, har hotellet en privat strand (mod betaling), som du kan gå til på bare nogle minutter. Trænger du til lidt ekstra afslapning, kan du besøge hotellets spa-afdeling, hvor du finder både indendørspool, sauna, hamam og mulighed for at bestille massage og andre spabehandlinger. Bemærk venligst, at spa-afdelingen har begrænsede åbningstider, er mod betaling og kun er for personer over 16 år. 

Hotellet har også en restaurant (åben mellem april og oktober), der serverer sicilianske specialiteter til middag. Her kan du også starte dagen med morgenmad, så du kan fylde kroppen med energi inden dagens eventyr. I nærheden af hotellet ligger der flere hyggelige agriturismoer og restauranter, hvor du kan slå dig ned og nyde lokal mad - spørg personalet i receptionen for gode anbefalinger. 

Derfor skal du vælge Baia Di Ulisse Wellness & Spa

  • Nærmeste lufthavn: 163 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Poolen er sæsonåben. Eventuel turistskat betales på stedet. 

Indgang i spa-afdelingen med motionsrum kan være mod betaling. Reservation er påkrævet for massage og spabehandlinger - bestilling foretages ved at kontakte hotellet inden ankomst, på kontaktoplysningerne i bookingbekræftelsen. Spa-afdelingen er åben fredage, lørdage og søndage mellem kl. 09:00-13:00 og 16:00-20:00. I løbet af vinterhalvåret kan disse åbningstider være begrænsede - kontakt venligst hotellet for specifikke tider. Spa-afdelingen er kun åben for personer over 16 år. 

Den private strand, hvor du kan leje en liggestol, er lukket mellem d. 16. september og d. 14. juni. Det er muligt at leje håndklæder (pool og strand) mod betaling. 

Nogle faciliteter og aktiviteter kan være mod betaling, og bookes og betales på stedet. Der er begrænset Wi-Fi i de fælles områder.

Du kan booke transport tur/retur mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse. 

Hoteltype

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Nærmeste by (Agrigento): ca. 9 m
  • Afstand til centrum: ca. 9.7 km
  • Afstand til havet: ca. 100 m
  • Afstand til indkøbsmulighed: ca. 2.5 km
  • Nærmeste restaurant: ca. 4 km
  • Nærmeste større by: ca. 4 km
  • Tempeldalen og Agrigento: ca. 10 km
  • Tenuta Regaleali - det historiske hovedsæde for vinhuset Tasca d'Almerita: ca. 78 km
  • Shopping på Sicilia Fashion Outlet: ca. 103 km
  • Palermo - Siciliens hovedstad: ca. 139 km
  • Catania Lufthavn: ca. 163 km (2h 10m)
  • Palermo Lufthavn: ca. 186 km (2h 30m)
  • Trapani Lufthavn: ca. 188 km (2h 30m)

Baia di Ulisse Wellness & Spa har 92 værelser i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er indrettet i en enkel stil med afdæmpede farver og forskellige materialer. Nogle værelser har balkon eller terrasse. 

Værelserne har faciliteter som Tv, Wi-Fi, aircondition (afhængigt af sæson), minibar og pengeskab. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og toilet. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Baia Di Ulisse Wellness & Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Lacco Ameno
92100 San Leone, Agrigento

Koordinater

Latitude: 37.2424
Longitude: 13.6170

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere