Panan Krabi Resort
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Hvis du gerne vil bo tæt på både sandstranden og det livlige centrum af Ao Nang på din næste ferie i Krabi, kan jeg anbefale Panan Krabi Resort. Hotellet er af god standard over middel og ligger på en lille sidegade til hovedgaden i Ao Nang. Herfra har du kun ca. 500 m ned til stranden, og i området omkring hotellet ligger et stort udvalg af restauranter, barer og butikker. Her har du alle byens muligheder inden for rækkevidde, og du kan trække dig tilbage til et velfungerende hotel, der med sine 199 værelser er et af de største i vores program, med gode fællesfaciliteter og pæne værelser.
Panan Krabi Resort er et dejligt hotel til både børnefamilier og voksne, der gerne vil kombinere afslappende feriedage på hotellet eller ved stranden med oplevelser i byen. Ind imellem finder større hoteller vej til vores nøje udvalgte hideaways i Thailand, og Panan Krabi Resort er et af dem. Én af fordelene ved at bo på et større hotel er, at her ofte er bedre fællesfaciliteter. Her på Panan Krabi Resort finder du fx et dejligt poolområde med både swimmingpool, poolbar, solterrasse og solsenge. Her er også en separat børnepool med en lille vandrutsjebane for de mindste, og på tagterrassen finder du endnu en swimmingpool og solterrasse med en fantastisk udsigt over de grønne bjerge, bugten og byen. Med stranden i nærheden er Panan Krabi Resort et godt valg til dig, der gerne vil på en rigtig badeferie i eksotiske omgivelser.
Godt til børnefamilier
Rejser du med børn, har hotellet en miniklub (her tales ikke dansk) med indendørs lege- og aktivitetsrum. Med tanke på børnepoolen og den lille vandrutsjebane, så er Panan Krabi Resort et godt hotel for børnefamilier. Her er dog også mange voksne gæster, og særligt tagterrassens poolområde tiltrækker mange af de voksne gæster. Opholdet er med morgenmad, der serveres fra buffet i restauranten, ”D-Plee”, der også serverer lokale og internationale retter til både frokost og aftensmad, hvis du foretrækker at spise på hotellet. Kolde drikkevarer kan bestilles i poolbaren i løbet af dagen, og hvis du foretrækker et koldt glas vin eller en god cocktail serveret med en god udsigt til, kan jeg anbefale ”Catch Up Sky Lounge” på tagterrassen. Selvom der er en behagelig og afslappet atmosfære på hotellet, og det er tiltrækkende at spise "hjemme", så vil jeg dog anbefale dig også at udforske byens lokale restauranter i løbet af ferien. Der ligger fx en række gode fiskerestauranter langs havet i byens nordlige ende.
Et af Sydthailands smukkeste områder
Når ferien holdes på Panan Krabi Resort, bor du i et af Sydthailands smukkeste områder. Her er utallige muligheder for uforglemmelige naturoplevelser, og hotellets imødekommende personale hjælper gerne med gode forslag og praktisk hjælp til at bestille ture. Jeg vil anbefale dig at tage på en bådtur til flere af de smukke øer, der ligger ud for Krabis kyst, ligesom en romantisk "sunset cruise" er en særlig oplevelse, hvor du også får oplevet de unikke mangrove-skove fra vandsiden. Jeg ønsker dig en rigtig god ferie i Krabi og på Panan Krabi Resort.
Derfor skal du vælge Panan Krabi Resort
- Hvis du gerne vil bo centralt i Krabis ferieby, Ao Nang
- Her bor du i gåafstand fra den dejlige sandstrand
- Hvis du rejser med børn og gerne vil have gode børnefaciliteter
- Her er flere poolområder med swimmingpools til både voksne og børn
- Hvis du gerne vil bo på et større hotel med gode faciliteter
Godt at vide om Panan Krabi Resort
Hotellet ligger centralt, og trafik- og feriestøj kan forekomme. Pga. børnevenlige faciliteter som vandrutsjebane og miniklub, er her mange børnefamilier. Det er perfekt, hvis du selv rejser med børn, men hvis du foretrækker at holde ferie på et børnefrit hotel, så vil jeg anbefale dig at vælge et andet hotel.
Derfor skal du vælge Panan Krabi Resort
- Nærmeste lufthavn: 26 km
- Nærmeste strand: ca. 500 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Hoteltype
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste strand (Ao Nang Beach) - ca. 500 m
- Nærmeste centrum, Krabi - ca. 15 km
- Krabi Lufthavn - ca. 25 km
- Phuket Lufthavn - ca. 146 km
- Ao Nang Beach - ca. 500 m
- Krabi Town - ca. 15 km
- Wat Tham Sua (Tiger Cave Temple) - ca. 21 km
- Klong Thom hot springs - ca. 43 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Panan Krabi Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Mulighed for balkon/terrasse
- Børnepool el. afsnit
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- Strand under 1½ km væk
- By under 3 km væk
- Motionsrum
- Hotelbar
- 2 el. flere soveværelser
- Mulighed for privat pool
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
945
81180 Krabi
Koordinater
Latitude: 8.0324
Longitude: 98.8256
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Andre hoteller Krabi
- Nakamanda Resort & Spa
- Deevana Krabi Resort - Adults Only
- Panan Krabi Resort
- Sofitel Krabi Phokeethra Golf & Spa Resort
- Centara Grand Beach Resort & Villas
- Centara Anda Dhevi Resort & Spa
- Aonang Phu Petra Resort
- Pakasai Resort
- Phulay Bay, A Ritz Carlton Reserve
- Centra by Centara Phu Pano Resort
- Sea Seeker Krabi Resort
- The Pelican Residence and Suites
- The Moon Night Ao nang Hotel
- Peak Boutique City Hotel
- Holiday Ao Nang Beach Resort Krabi
- Holiday Inn Express Krabi Ao Nang Beach
- Marina Express Fisherman
- Avasea Resort
- J.Holiday Inn
- Red Ginger Chic Resort
- Railay Bay Resort & Spa
- Aonang Sunset Krabi
- Cha-Da Krabi Thai Village Resort
- Krabi Aquamarine Resort
- Srisuksant Resort
- Timber House Resort
- Andamanee Boutique Resort
- Ao Nang Orchid Resort
- Areetara Resort
- Thepparat Lodge
- Diamond Cave Resort
- Krabi Hipster Hotel
- Diamond Place
- Aonang Lake Side Bungalow
- Arawan Krabi Beach Resort
- Pavilion Queen's Bay
- iCheck inn Klong Muang
- Krabi Phetpailin Hotel
- Nantra De Deluxe Resort
- Railay Great View Resort & Spa
- The Elements Krabi
- Sunrise Tropical Resort
- Dusit Thani Krabi Beach Resort
- Amari Vogue Krabi
- Krabi Resort
- Ibis Styles Krabi Ao Nang
- The Tubkaak Boutique Resort
- Bhu Nga Thani Resort and Spa
- Apple A Day Resort
- Aonang Cliff Beach Resort
- Ananta Burin Resort
- ANANA Resort Krabi
- Ban Sainai Resort
- The Shellsea
- Centara Ao Nang Beach Resort & Spa
- Krabi Heritage Resort
- Hula Hula Resort
- Anyavee Tubkaek Beach Resort
- Golden Beach Resort
- Villa Cha-Cha Krabi Beachfront Resort