Clontarf Castle

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,4
Fabelagtigt
3762 anmeldelser

Smuk og historisk arkitektur møder den moderne hverdag på fineste vis her på Clontarf Castle. Slottet, som blev bygget i 1800-tallet, er i dag boutique hotel og kan prale af vidunderlige omgivelser såvel inde som ude, samt en prisbelønnet restaurant. Indretningen løber som en rød tråd gennem hele hotellet og har et romantisk touch á la herregårdsliv, præcis som vi ofte forestiller os, at et slot skal se ud. Dette skønne overnatningssted passer til dig, som vil kombinere storbyferie med kultur og natur.

Det, jeg synes er særlig dejligt ved Clontarf Castle, er nærheden til Dublin, og selvom du befinder dig i landlige omgivelser, er du også omgivet af bebyggelse. Som et lille byslot, ganske enkelt. Til Dublins centrum tager det bare 20 minutter med bil, og til havet er der ca 500 meter. Med andre ord kan du her få lidt af hvert af det, som Irland har at byde på. 

Du befinder dig på historisk grund

Clontarf Castle er dateret til 1837, men det er ikke det første slot, som ligger på den historiske grund. Her lå nemlig tidligere et slot fra 1000-tallet (en del af de antikke mure er bevaret i det nye slot), og i 1014 udspillede Cath Chluain Tarbh, slaget ved Clontarf, sig her. Clontarf Castle stod tomt i mange år, og mellem 1957-1997 afholdtes her revyer. Det var først i 1998, at det blev et 4-stjernet hotel med al ønskelig komfort, uden at give køb på den historiske atmosfære.

Prisbelønnet restaurant og skønt miljø

I Clontarf findes både café, bar og restauranter, men du behøver faktisk ikke bevæge dig ud for at spise og drikke godt, tværtimod. Hotellets Fahrentheit Restaurant byder på et fint miljø og udsøgt mad. Stedet er blevet tildelt en pris for kulinarisk excellence i Irland samt for bedste lokale "håndværkere" udi kogekunst. Derudover er der Gourment BBQS, som er åbent i sommerhalvåret, hvor du kan bestille grillede lækkerier, der serveres på terrassen. 

Når det kommer til en god drink, så kan denne bestilles i Indigo Lounge, indrettet med elegante møbler og cool lysekroner, hvor du endda kan sidde under åben himmel. Eller du kan slå dig ned i Knights Bar, som er slottets lille kronjuvel. Her taler vi åben pejs og udsmykket loft. Tea time er vigtig, også i Irland, og fra torsdag-søndag kl. 12.30-16.30 kan du nyde temenuen på Fusion Tea (med forbehold for ændringer).

Udforsk dine omgivelser

Du bor som sagt ikke langt fra Dublin i den kystnære forstad Clontarf i provinsen Leinster. Her er en hyggelig landsbyatmosfære, og næsten hver gade fører ned til vandet. Placeringen betyder, at du kan udforske ikke bare Dublin men også landskabet og kysten. Dette betyder variation, også når det kommer til maden, og synes du om fisk og skaldyr, så sørg endelig for at nyde godt af de lækkerier, der her tilbydes. Tag gerne turen til Howth, hvor der findes et slot, Howth Castle, og en lille havn, hvor du kan frådse i blandt andet krabber.

Derfor skal du vælge Clontarf Castle

  • Du vil bo på et slot
  • ... og tæt på Dublin
  • Den historiske atmosfære
  • ... og de moderne faciliteter
  • Tæt på havet og hyggelige kystbyer
  • Den gode mad og drikke på hotellet
  • ... og gåafstand til andre spisesteder

Godt at vide om Clontarf Castle

Her er parkering samt elevator. Resturanten har lukket nogle dage om året. Der er golfbane ca 3 km borte. Det er muligt at bestille vaskeriservice og roomservice (eventuelt mod betaling). Barneseng på forespørgsel. Hotellet har et lille motionsrum.

Derfor skal du vælge Clontarf Castle

  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Afstand til centrum: ca. 5.7 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Hoteltype

Kort og afstande

  • 7 etager fyldt med øl-historie i Guinness Storehouse - ca. 7 km
  • Dublin Castle, det historiske hjerte af Dublin - ca. 6 km 
  • Byparken, St Stephen's Green - ca. 6 km 
  • Den største kirke i Irland, St. Patricks Katedral - ca. 6 km
  • Spire of Dublin - 120 meter stål-spir på P'Connell Street - ca. 5 km
  • Gangbroen fra 1815, Ha'penny Bridge - ca. 5 km
  • National Gallery of Ireland - ca. 5 km
  • National Museum of Ireland - ca. 6 km
  • Shoppinggaden i midten af Dublin, Grafton Street - ca. 5 km 
  • Historisk fængsel, som nu er et museum, Kilmainham Gaol - ca. 10 km
  • Phoenix Park, hvor Dublin Zoo kan findes - ca. 10 km 
  • Dublin's super flotte botaniske have - ca. 5 km
  • Dublin Lufthavn - ca. 10 km

De 111 værelser på hotellet er komfortabelt indrettet med moderne faciliteter. Interiøret af en blanding af forskellige stilarter, møbler, farver, mønstre og materialevalg, og værelserne er individuelt indrettet. En stil, der giver et landligt og romantisk udtryk. Værelserne har TV, telefon, Wi-Fi, A/C, safetyboks, kaffe/tefaciliteter, minibar og badeværelse med brus/badekar samt hårtørrer.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Clontarf Castle. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Castle Avenue
Dublin

Koordinater

Latitude: 53.3647
Longitude: -6.2068

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Leinster

Andre hoteller Dublin

Vis flere