Casa das Calhetas
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Casa das Calhetas ligger på øen Sâo Miguels nordkyst i Azorerne. Engang var dette storslåede hus fra 1700-tallet det sidste kloster i området, men i dag er det altså lavet om til et hyggeligt og indbydende Bed & Breakfast, som tilbyder en fin udsigt over havet og bjergkæden Lagoa do Fogo. Huset er enkelt indrettet, og det er lykkedes at bibeholde egenskaberne i det landlige hus, som er typisk for Azorerne. Det er malerisk og hjemligt og bidrager med en skøn atmosfære.
Uanset hvor du vender blikket, bliver du mødt af en spændende udsigt. I nord bidrager Atlanten med en enestående udsigt og med bjergkæden Lagoa do Fogo i baggrunden. Desuden er det gamle kloster omgivet af en smuk have, hvor du kan få øje på mange detaljer, som fx antikke krukker til smukke blomster og andre planter. Det er et malerisk sted at befinde sig, og du kommer til at opleve Azorerne på den helt ægte måde.
På Casa das Calhetas bor du med et godt udgangspunkt, hvis du vil tage på udflugter rundt på øen. Der er blot 20 minutters kørsel til øens hovedby, Ponta Delgada, hvor byens centrum har flere butikker, barer og restauranter samt et livligt folkeliv fra morgen til aften. Du kan også tage på udflugt i de naturskønne omgivelser på enten vandre- eller cykelture. Og har du pakket golfkøllerne, ligger Betalha Golfklub blot 7 minutter fra hotellet. Hver morgen bliver du budt på en dejlig morgenmad på hotellet, så du er klar til dagens eventyr. Frokost og middag kan du så i stedet indtage på nogle af de lokale restauranter, som ligger inden for 2 kilometers afstand.
Derfor skal du vælge Casa das Calhetas
- Nærmeste lufthavn: 17 km
- Nærmeste strand: ca. 300 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering
Godt at vide
Da Casa das Calhetas ligger lidt afsides, anbefaler vi, at du har en bil for at komme til og fra hotellet samt kunne tage på udflugter på øen. Der er privat parkering på området (evt. mod betaling). Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt på alle fællesarealer (med forbehold for ændringer). Morgenmaden serveres alle dage fra kl. 08.30-10.30 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet. Bemærk, at dette er et meget enkelt pensionat uden for mange dikkedarer eller faciliteter.
Hoteltype
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste strand (Poços das Calhetas - Calhau da Furna): ca. 300 m
- Nærmeste by (Ribeira Grande): ca. 7.9 km
- Afstand til centrum: ca. 10.1 km
- Besøg en ananas-plantage ved Faja de Baixo: ca. 13 km
- Ponta Delgada med museer, ”storbyliv” og den populære marina: ca. 13 km
- Den gamle tobaksfabrik, Fábrica De Tabaco Estrela: ca. 14 km
- Lagoa do Fogo, ”ildsøen” – her må du ikke glemme kameraet: ca. 19 km
- Den gamle og fortsat aktive te-fabrik, Gorreana: ca. 22 km
- Vulkanlandskab ved det smukke, smukke Sete Cidades: ca. 28 km
- Prøv den typiske cozido-ret i Furnas (den smager altså godt): ca. 35 km
- Den botaniske have og mineralsøen, Terra Nostra Park: ca. 37 km
- Ponta Delgada Lufthavn: ca. 17 km (20m)
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Casa das Calhetas. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering (evt. mod gebyr)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Travessa Do Mordado
9600-012 Calhetas
Koordinater
Latitude: 37.8216
Longitude: -25.6059
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.