iRooms Forum & Colosseo

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,4
Fabelagtigt
48 anmeldelser

Avantgarde må vist være det rigtige ord for dette boutique-hotel. Som navnet, iRooms Forum & Colosseo, indikerer, er der ikke langt fra dette spændende boutique hotel til Forum Romanum og Colloseum, og det betyder, at du også er tæt på meget andet, som byen har at byde på. Værelserne har forskellige temaer, hvilket er usædvanligt i en by som Rom, og værelserne har den komfort - og lidt til - som gør dit ophold behageligt. iRooms Forum & Colloseo er et hotel, som ganske enkelt stikker ud fra mængden. 

Hvis du leder efter en usædvanlig feriebolig i den evige stad Rom, så kan iRooms Forum & Colloseo være noget for dig. Hotellet, som minder mere om en bed & breakfast, har bare 6 værelser, og ikke hvilke som helst værelser! Her er det hele løftet til et højere niveau, og du vil opleve, at boligen er en oplevelse i sig selv.

Værelser med forskellige temaer

Det lille boutique hotel har 6 værelser, hvoraf de fleste har jacuzzi. Temaerne varierer, da nogle har privat lille SPA, og andre har film som tema, så du kan se ubegrænsede film. Ja, det ene værelse minder altså ikke om det andet! På værelserne har du fri minibar med vand, øl og vin samt snacks, og hotellet har et lille morgenmadsrum med kaffehjørne, hvor du selv kan forsyne dig med kaffe og te i dagens løb. 

Du bevæger dig rundt til fods

Eftersom du bor centralt i den del af byen, som hedder Monti, og endda bare 500 meter fra Colosseum og Forum Romanum, kan du ganske nemt bevæge dig rundt i byen til fods. Indenfor ti minutter er du på Piazza Venezia, hvor Mussolini holdt sin tale, og hvor den store shoppinggade Via Del Corso begynder. På cirka 20 minutter kommer du til Campo Dei Fiori, Pantheon og Piazza Navona, tre af byens mest elskede pladser. Du kan endda tage den lokale bus, da der er et stoppested ikke langt fra hotellet. 

Derfor skal du vælge iRooms Forum & Colloseo

  • Det er et mindre hotel som giver en anderledes oplevelse
  • Du har fri minibar og fri Wi-Fi
  • Det skønne personale
  • Beliggenheden - du kan gå til seværdigheder, spisesteder og shopping
  • Hotellet ligger i en af Roms ældste områder, Monti

Godt at vide om iRooms Forum & Colloseo

Lokal turistskat betales på stedet. Hotellet har ingen parkering, men offentlig parkering findes cirka 50 meter derfra. Receptionen er åben mellem kl. 08.00-20.00 og sen ankomst skal meddeles i god tid. Trods sin centrale placering, bliver du ikke generet af storbyens puls, da hotellet ligger i en rolig lille gade. Eventuelt tidligere check-in kan ordnes på forespørgsel mod betaling. Kontakt hotellet, hvis dette ønskes.

Derfor skal du vælge iRooms Forum & Colosseo

  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk

Hoteltype

Kort og afstande

  • Forum Romanum – 1,8 km
  • Colosseum – 0,6 km
  • Den spanske Trappe – 1,6 km
  • Roms gamle grønttorv, Campo de’ Fiori – 1,9 km
  • Trevi-fontænen – 1,1 km
  • Vatikanstaten og Peterskirken – 3,2 km
  • Pantheon – 1,6 km
  • Piazza Navona – 1,9 km

De 6 værelser er individuelt og meget spændende indrettet i forskellige temaer, og de fleste har jacuzzi. Der er WiFi, minibar, A/C, safetyboks, satellit-TV, iPad og hårtørrer. Madrasserne er med såkaldt memory foam. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på iRooms Forum & Colosseo. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Baccina 45
Rome

Koordinater

Latitude: 41.8948
Longitude: 12.4901

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Rom

Vis flere