Villa Laetitia

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,3
Fabelagtigt
412 anmeldelser

Jeg vil indlede med at sige, at hvis du leder efter en anderledes feriebolig i en by som Rom, en oase, hvor du kan puste ud efter oplevelsesrige dage, så kan denne Liberty villa i Belle Epoque være noget for dig. En af de berømte Fendisøstre, Anna, har sat sit personlige præg på renoveringen, hvor hun har formået at skabe en god balance i mødet mellem det gamle og moderne komfort.

Villa Laetitia, der er et historisk hus fra begyndelsen af det 20. århundrede, ligger på den anden side af floden. Om det er den rigtige eller forkerte side af floden, er det kun dig, der kan afgøre. Villaen ligger under alle omstændigheder på samme side som Vatikanet og Peterskirken og Castel Sant' Angelo. Det betyder, at du blot har en gåtur på ca. 20 minutter til broen, Ponte Umberto I, som fører dig over til Piazza Navona, Pantheon og flere andre attraktioner.

Tiberen løber lige ved siden af

Den smukke, hvide villa gør et overdådigt indtryk, men den er også designet af Armando Brasini, en arkitekt født i slutningen af 1800-tallet, som har været involveret i mange forskellige projekter. Til sidst endte villaen i Fendi Venturinis hænder, og ideen var at skabe et "andet hjem" for dig og hotellets øvrige gæster. Det, jeg kan lide ved hotellet, ud over det charmerende miljø, er, at det ligger i et lidt ukendt område, Della Vittoria, ikke for romerne selv, men for turister, som ofte kan lide at samle sig omkring togstationen eller i centrum. Umiddelbart ved siden af villaen løber floden Tiberen, der deler byen i to.

Her spiser du godt

I mit "madmekka" Rom er der så mange gode restauranter at vælge imellem, som laver virkelig god mad i enkle variationer, ligesom det bør være. Selv lige omkring villaen er der flere restauranter og barer at vælge imellem. Har du lyst til "fine dining", kan du blive på Villa Laetitia, som har egen Michelinrestaurant, Enoteca la Torre. Restauranten har sågar tre berømte gafler fra magasinet, Gambero Rosso. Maden, der serveres, er moderne og forfriskende og selvfølgelig af høj standard. Køkkenchefen er Domenico Stile, og det er ham, som med sit hold vil overraske dine smagsløg, hvor traditioner blandes med nytænkning. Når det kommer til de gode vine, har Anna Fendi Ventuirini selv valgt, hvilke vine der skal være i vinkælderen, og hun har en unik samling. Den gode drink før eller efter maden kan du også bestille i hotellets Piccolo Bar (den lille bar). Til trods for sit navn kan du her vælge mellem et bredt udvalg af forskellige drikkevarer, som du kan nyde i smukke omgivelser.

Derfor skal du vælge Villa Laetitia

  • Du ønsker at bo i et mindre turistet område
  • Du vil være omgivet af et smukt miljø
  • Du ønsker at bo komfortabelt og føle dig hjemme
  • Du sætter pris på god mad og lækre vine

Godt at vide om Villa Laetitia

Lokal turistskat betales på stedet. Receptionen kan hjælpe dig med at leje en cykel, personlig chauffør, butlerservice, forskellige udflugter og madlavningskurser. De kan lave en picnickurv til dig og arrangere private middage. Barnesæt med seng, stol, flaskevarmer mv. kan lejes på stedet. Hvis du forventer at ankomme efter kl. 23.00, skal dette være aftalt på forhånd. Hotellet har et motionscenter.

Derfor skal du vælge Villa Laetitia

  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby

Hoteltype

Kort og afstande

  • Den Spanske Trappe og eksklusive Via Condotti - omkring 2,1 km
  • Roms gamle torv, Campo dei Fiori - omkring 2,7 km
  • Kast en mønt i Trevifontænen - omkring 2,6 km
  • Vatikanstaten, Peterskirken og Det Sixtinske Kapel - omkring 2,2 km
  • Vidunderlige Pantheon med sit gamle tempel - ca. 2,2 km
  • Piazza Navona og Berninis "De fire floders fontæne" - omkring 2,2 km
  • Porta Portese, markedet med alt mellem himlen og jorden - omkring 4,7 km
  • Taler du sandt? Stik hånden ind i Bocca della verità - omkring 3,8 km
  • Forum Romanum, hvor politiske møder blev afholdt - ca. 4,7 km
  • Colosseum, med sin blodige historie - omkring 4,1 km
  • En af byens oaser, Villa Borghese med galleri - ca. 1,8 km
  • Hårrejsende Ossariet i St Maria della Concezione dei Cappuccini, - omkring 2,9 km
  • Tag trappen op til Kapitoleum, den mindste af de syv bakker - ca. 3,3 km
  • Rom Lufthavn Fiumicino - 32 km

Der er blot 21 værelser på hotellet. Disse er fordelt mellem hovedbygningen, Villa Apartment og en separat bygning i gårdhaven, Garden House. Det, som adskiller dem, udover udsigten, er, at værelserne i hovedbygningen har en mere elegant stil, mens dem i gårdhaven har flere moderne faciliteter.

I Villa Apartment er der seks værelser i forskellige kategorier og med forskellige indretninger, alle unikke. I Garden House er der 14 værelser.

Faciliteter:

  • Klimaanlæg
  • Wi-Fi
  • Satellit-tv
  • Minibar
  • Værdiskab
  • Mulighed for te/kaffe
  • Badeværelse med bad/badekar, toiletartikler og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Laetitia. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Lungotevere Delle Armi 22/23
00195 Rome

Koordinater

Latitude: 41.9164
Longitude: 12.4692

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Rom

Vis flere