Bhu Nga Thani Resort and Spa

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,2
Fabelagtigt
1305 anmeldelser

Railay Beach er én af de smukkeste strande i Krabi. Bjerget syd for feriebyen, Ao Nang, adskiller den lille bugt fra resten af fastlandet, og her er kun adgang via båd. Hvis du vælger at bo på Bhu Nga Thani Resort & Spa på din næste ferie i Krabi, så kan du glæde dig til et indbydende hotel af høj standard beliggende i smukke og eksotiske omgivelser. 

Bhu Nga Thani Resort & Spa er en indbydende, lille oase, der ligger på den østlige kyst i Railay-bugten. Den smukke sandstrand, du ser på postkort, ligger på den vestlige kyst, men du har kun 350 m derover. Både mod syd og mod nord kan du nyde synet af de dramatiske, grønne bjerge, der er så karakteristiske for Krabi, og som er særligt smukke ved Railay Beach. Hotellet har et dejligt poolområde med swimmingpool, poolbar og solterrasse med solsenge og parasoller. Her er ingen decideret børnepool, men den ene ende af poolen er delvist afgrænset og mindre dyb end resten. 

Du kan bestille opholdet med morgenmad, og den serveres fra buffet i ”Bhu Nga Sari Restaurant”, der bl.a. har en udendørs terrasse med udsigt til havet. Her kan du også spise frokost og aftensmad, hvor menukortet byder på gode, lokale og internationale retter. Vil du gerne udforske de lokale restauranter i Ao Nang, kan du tage en longtail-båd herind, hvor du finder et stort udvalg af restauranter i alle prisklasser. Børnefamilier er velkomne på Bhu Nga Thani Resort & Spa, men hotellet har en voksen profil, og jeg anbefaler primært hotellet til voksne og par, der gerne vil holde ferie i indbydende rammer. 

Derfor skal du vælge Bhu Nga Thani Resort and Spa

  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Der er kun adgang til hotellet via båd. Evt. transfer bestilt via Escapeaway er derfor med bus/bil og båd. Sørger du selv for transport, anbefaler vi, at du kontakter hotellet for at bestille bådtransfer. 

Børnefamilier er velkomne på Bhu Nga Thani Resort & Spa, men hotellet har en voksen profil, og vi anbefaler børnefamilier at bestille ophold på et af de mere børnevenlige hoteller i vores program. 

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Vand, strand og fantastiske klippeformationer ved Phra Nang Cave Beach: ca. 7 km
  • Krabi Weekend Night Market: ca. 16 km
  • Krabi by: ca. 17 km
  • Nyd udsigten fra Tiger Cave Tempel - Wat Tham Sua, huske gode sko til de mange trin: ca. 20 km
  • Khao Ngon Nak vandrerute, husk godt fodtøj.: ca. 25 km
  • Khao Phanom Bencha National Park: ca. 34 km
  • De varme kilder i Klong Thom: ca. 71 km
  • Krabi Lufthavn: ca. 25 km (40m)
  • Phuket Lufthavn: ca. 148 km (2h 20m)

Her er 60 pænt indrettede værelser og villaer i forskellige kategorier. Alle værelseskategorier har balkon/terrasse og faciliteter som aircondition, deponeringsboks, TV, DVD-afspiller, Wi-Fi, minibar, te- og kaffefaciliteter samt badekåbe, slippers, paraply og hårtørrer. Villaer har desuden privat pool. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Bhu Nga Thani Resort and Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

479 Moo 2
81000 Krabi

Koordinater

Latitude: 8.0136
Longitude: 98.8426

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Krabi

Vis flere